Topping-løs tomatsuppe med gule sennepsfrø

En af dem, der er næsten en fornærmelse af jer, mine søde læsere, at kalde en opskrift. Og efter al snakken om, at suppen skabes af sin topping... er den helt bar. Den kommer nok et trin op ad den kulinariske stige, hvis man bruger friske, modne tomater lige plukkede i en have i Toscana. Men denne er lavet af dåsetomater og smager skønt.

Den er hurtig, nem og billig. Eks-bonus-børnebørnene spiste flere portioner sidst, de var her, og jeg måtte lave den igen ugen efter, da jeg savnede smagen. Til 6 bruges cirka:

3 dåser af dine bedste dåsetomater

2-3 spsk. af din bedste karry

et par spsk. neutral oile eller smør

2 spsk hele, gule sennepsfrø

1 helt løg, pillet

salt

2-4 tsk. rørsukker

1-2 dl. fløde

1. Smørret smeltes/olien varmes op i en gryde. Karry'en og de gule sennepsfrø svitses et lille minut i fedtstoffet. Tomater, løg, salt og sukker kommes i.

2. Suppen simres i en lille halv time og smages til. Sukkeret tager noget af den sure smag, der ofte er med kedelige dåsetomater, så der bruges mindre, når de er gode. Måske skal der noget vand i.

3. Løget tages op og suppen blendes, nemt med en stavblender ned i gryden. Fløden kommes i, suppen varmes igennem - nu må den ikke koge - og den smages til igen. Som så meget andet sammenkogt smager den endnu bedre i dagene efter.

Noget helt andet og en gammel nyhed - jeg glæder jeg mig til at følge eksperimenterne med produktion af dansk foie gras oppe ved Limfjorden, som Dyrenes Beskyttelse skal kunne godkende.

Ramsløg, ramsløg!

Jeg laver regnskab. Der er gået flere dage nu. Det ER godt, at det bliver færdigt, det ER godt, at det bliver færdigt, det ER godt.... 

Mens foråret brager udenfor. 

Der er en gryde minestrone over til i aften, som trænger til grønt drys. Bogføreren melder sig til en pause fra Mac'en for at komme ud i haven og opsnuse et eller andet levende til formålet.

Jeg var sikker på, der var nogle brugbare blade ind under de ellers meget vinter-medtagne toskanske palmekål. Niks. 

Det er endnu ingen bronzefennikelskud. Ingen skvalderkål eller brændenælder. En lille mælkebøtte var skudt op i ly af huset. Den er i kurven.

Men, men... på ramsløgstykket i skoven er foråret jo kommet. Det meste af jorden er stadig hård af frost. Men der, hvor solen skinner på en plet mørk jord er der de fineste, små, nye skud.

Grønsagssuppe med topping: variationer over et tema

Grønsagssuppe med topping - er der en kvik læser som kender et godt dansk udtryk for topping? Genialt til at få flere grønsager i den daglige mad. Interessant at spise, nemt at lave og forhåndenværende søms-egnet. Ikke mindst, plejer børnene at kunne lide den.

Suppen laves af en grønsag evt. flere kogt i vand eller fond. Helt enkelt, keep it simple. Så blendet og uden fløde, smør eller finfølende krydring, så det er toppingen, der giver spændingen. Suppen bliver baggrunden for en kontrast, noget stærkt, crunchy, farverigt, fedt, krydret... Noget helt andet og meget mere spændende, end hvis det hele var kogt sammen.

Nogle af mine yndlings toppings er stegt bacon eller skinke, sprøde croutoner, også af rugbrød, meget tynde skiver af det grønne af porrer og andre krydderurter - de bliver fint grønne og kommer til at lugte så godt, når de varmes op af suppen. Stegt, krydret kød, ristede nødder, chili, syltede ting. Trøffelolie. Andre urteolier. Mango og anden frugt på stærk karrysuppe. Håndlavede kartoffelchips (Tyrell's pt, mmm!) på kartoffel/porresuppe. Til festlig brug er der sprøde dejpakker, små terriner, jomfruhummer. Nogle eksempler:

Suppen øverst er af jordskokker kogt på vand. Toppingen er stegt bacon, papirtynde porreskiver og en opvarmet rest perlebygs pilaf. 

Denne er blomkål/mandelsuppe, med topping af megatynde sprødstegte blomkålsskiver og purløg.

Selleripuré fra dagen før er spædet op med lidt porrekogevand, indtil det når suppekonsistens. Toppingen er stegt skinke med en smule ahornssirup og letstegte porreskud, et nyt bekendtskab - som smager af porrer med en lækker, hvidløgsagtig konsistens - købt hos Din Baghave på Østerbro.

Græskarsuppen er smagt til nogenlunde som sædvanligt med noget surt og sødt, en rosmarin/peber gastrik, tror jeg, som stod i køleskabet. Toppingen er stegt bacon og estragonblade.

Rødbedesuppen er kogt med kirsebær og spises kold, toppingen er creme fraiche og purløg.

Blomkålssuppe igen, denne gang uden mandler, kogt på en let hønsefond. Toppingen er tørristet mandler og papirtynde porrer.

Blomkål/mandelsuppe

Protein skal der til, når de overskårne muskler skal genopbygges. Efter en del æg, stegt flæsk, griseskank, hestebønnecassoulet, skinke og mængder af god ost er jeg i humør til noget grønsagsagtigt. Stadig uden at bruge meget af min sparsomme energi til at lave det.

Gik savlende, men forgæves efter et bundt af Irmas tykke, tyske, hvide asparges, og endte i stedet med en blomkål. Suppe. Med protein fra malede mandler og et par æggeblommer.

Suppen har jeg oprindeligt udviklet til mine småtspisende ældre, hvor den koges på mælk og kaffefløde, smager skønt og er fyldt med kalorier. Denne skulle være lettere, bare rig på protein. Til 3 bruges:
1/2 blomkål plus en buket til pynt
2 dl. let hønsefond
et glas vand
salt og hvid peber
1,5 dl. mandler, smuttede, hvis suppen skal være finere
1 dl. piskefløde
evt. 2 æggeblommer
rapskimolie
purløg
1. Blomkålen brækkes i buketter. Mandlerne males fint. Blomkål og mandler koges med fond, vand og salt, indtil blomkålen er lige akkurat mør. Den skal ikke have for meget - så udvikles den fade smag.

2. Suppen blendes, nemmest med en stavblender i gryden. Den hvide peber tilsættes og suppen smages til. Fløden og æggeblommerne tilsættes, suppen varmes godt igennem og den smages til endnu en gang.
3. Buketten til pynt skæres i meget tynde skiver og ristes i rapskimolie på en pande. Suppen serveres meget varm med de ristede blomkålsskiver og purløg.

Vinen til er østrigsk Prechtls Grüner Veltliner, en af husets aspargesvine, åben fra aspargesene forleden. Den passer fint. Resten i glasset er også overraskende lækker til dessertmangoen. Selv om den slet ikke er sød. Lidt vildt. Den rammer den tone af petroleum, som mangoen har, og syren generer overhovedet ikke mangoens sødme.

En fantastisk kalkun: The End

Efter andendagens kalkunsandwich og lidt pilleri var Thanksgiving-fuglen næsten bar. Mens vi er med traditioner, blev skroget kogt med lidt urter til suppe i søndags.

Efter halvanden times simring har fonden vist trukket den smag, der kan trækkes. Suppen sies. Den er så klar til at samle med det tilbehør, man vil have. Jeg havde 70'ernes Mulligatawny suppe i hovedet, så tilbehøret - til ca. 5 dl. fond - blev:

1 gulerod, i tynde skiver
en stor håndfuld champignons, i tynde skiver
en spsk. smør
1/2 tsk. karry
evt. 1/2 chili, finthakket
2 spsk. hvedemel
1 stang bladselleri, i tynde skiver
en håndfuld af det grønne af en porre, i papirtynde skiver
1/2 æble, i små tern

1. Gulerodskiverne koger med indtil de er næsten møre, 6-7 minutter.

2. I mens steges champignoner i smørret på en lille pande. Når kanterne er blevet brune røres karry, evt. chili og hvedemel i og blandingen steges igennem i et par minutter.

3. Suppen hældes op i champignonerne ad 2-3 omgange og piskes igennem, så der ikke er klumper i og suppen er jævnet lidt. Porreskiver og æbler koges med det sidste minut. Suppen smages til og serveres rigtig varm - så løber øjne og næser lidt :..-)

Har kalkunen ikke ligget i let saltlage inden stegningen skal der også salt i.

Cremet majssuppe

Assistenten var hos mig i fredags, han er lige startet i nulte - de første meldinger er positive. Jeg bliver nemt varmt om hjertet, når det er noget med ham, indimellem smelter jeg helt.

Til aften spiste vi majssuppe. Rub og stub, begge to. Som forret, tilovers fra en tidligere middags portion. Til 2 middage med rest til en senere forret bruges:

500 g. majskerner, gerne på kolbe, frost kan også bruges
8 dl. hønsefond
3 dl. mælk
12 g. maizena
1,5 dl. piskefløde, evt. 9% fløde
salt og friskkværnet peber
en lille kvist estragon
evt. 1/2 tsk. rørsukker

1. Majsene koges møre i mælk, fond, smør og salt. De kogte majs skæres af kolben og blendes fint i væsken med stavblender. Suppen sies, for at fjerne de seje skind på kernerne.
2. Suppen koges op. Den kolde fløde røres glat med maizena'en og sies i den varme suppe. Suppen koger igennem nogle minutter under omrøring på lav varme, indtil den er jævnet.

3. Suppen smages til, med salt og evt. lidt sukker. Suppen serveres varm evt. med nogle estragonblade på - en voksenglæde her, barnet ville helst være fri.

Stegt kød fra kyllinglår eller kyllingeboller er også god i suppen. Vinen var nordspansk på Albariño druen og passede suberbt.

Grumset melonsuppe

Det er skinke og melon sæson, trods dags-vejret. I aften i flydende form. Lidt grumset på en ikke helt smuk måde. Jeg tror det var melonen, jeg plejer at bruge canteloupe, da bliver suppen mere klar.

Det smager godt alligevel. Lavet efter den sædvanlige opskrift med lime og vin, i aften uden fløde og med basilikum og tynde skiver af ovnristet skinke. Skinken er fra et stykke lufttørret Crudo dolce, som opbevares i fryseren. Lidt barbarisk overfor den levende skinke, men så er den nem at tage op og skære papirtynde skiver af.

Vinen i suppen er Kvicklys Bardolino tilbud. Dejlig, daglig sommerglas. Suppen er ikke iskold denne gang, men kølig. Passer med dét udendørs.

Lyn-aspargessuppe

Afslag på millionansøgningen til et supergodt og helt oplagt projekt. Grrrhh. Maden skal være delikat og jeg er ikke i humør til at løfte mange fingre. Rester fra i går, der går 12 minutter:

1/2 liter fond fra aspargeskogning
ender af 2 kogte hvide asparges
2 kogte nye kartofler
en smule rørsukker
1-2 spsk. piskefløde
evt. lidt salt

Det hele varmes og stav-blendes til en let suppe.

Toppes ved servering med en skinkerest stegt på panden i strimler og et skud estragon fra haven. Den smager også dejlig uden kartoflerne.

Fik ristet brød og et glas ok, men ikke mindeværdig Alsacevin til. Fin aftensmad. Ikke nogen trøst.

Forårsminestrone

Smuk dag. Krokus i udbrud og sol. I år er køkkenhaven delt op i 10 bede og jeg klargør en ad gangen. For ikke at få ondt i ryggen, men mest så min utålmodige havesjæl kan se hurtige resultater.

De første 2 bede er klare, og de helt tidlige ting skal sås en af dagene. Hestebønner, cicoriesalater, cime di rapa/sennepskål... franske anemoneknolde... Tog skvalderkål, nogle af de sidste porrer og lidt nye skud bronzefennikel med ind bagefter til en let, grøn forårsminestrone.Fulgt den almindelig fremgangsmåde på hvid minestrone, uden kartofler og bacon. Brugte de sidste tørrede sort trompetsvampe fra efteråret. Ingredienserne blev:

rapsolie
1 skalotteløg, hakket
1/2 glas hvidvin
kogevand fra i gårs porrer
1 gulerod i halve skiver
2 små porrer, det hvide, i skiver
nogle fennikelstænger, i skiver
ca. 2 dl. kogte hvide bønner med kogevand
lille håndfuld sort trompetsvampe, opblødte, med opblødningsvand
lille håndfuld feldsalat
lille håndfuld nye skvalderkålskud
et par spsk. minutpolenta
4-5 små brønzefennikelskud

Minutpolenta fik... et minut. Fennikelskud kom på til allersidst, aromaen er flygtig. Parmesanflager på ved bordet.

St. Clairs Sauvignon Blanc, åben fra i går, var helt rigtig - både i og til. Suppen var en smule syrlig, fra vinen, for at give lethedsfølelsen. Også derfor var den uden bacon og kartofler. Det virkede fint.

Kørvelsuppe på kanin

I ugens forrådspakke var en lille rest braiseret kanin:

1) 1/2 kanin deles i stykker. Stykkerne vendes i mel med salt og peber i, brunes i smør i en tykbundet gryde og tages op efterhånden, som de bliver gyldne.

2) Gryden koges af med 1 glas hvidvin. Kaninstykker kommes i igen sammen med en krydderbuket, 1 lille gulerod og 1/2 løg, gerne med skal på. Simres sagt under låg indtil kødet er færdigt, ca. 25 minutter. Evt. tages rygstykkerne op efter 15 minutter, så de ikke bliver tør. En lille håndfuld gode sorte oliven kan koges med de sidste 10 minutter.

Resten var så et forben og et lille stykke ryg, samt noget af fonden. Det er en fin bund for kørvelsuppe:

1) Kaninkød og fond koges op med et godt glas vand, en lille gulerod i tynde skiver og en bette stykke hønsetern. Evt. tilbageværende oliven fjernes.

2) En stor håndfuld hakket kørvel koger med de sidste 3-4 minutter. Suppen smages til, evt. med salt.

Sellerisuppe

Fik selleripuré i går aftes sammen med stegt flæsk og braiseret Treviso radicchio. Puréen er lige ud af landevejen:

1 selleri i store tern koges møre med ca. 1 dl. vand tilsat salt. Mases groft med en gaffel sammen med nogle spsk. fløde og en spsk. smør.

I aften blev resten af puréen til suppe, varmede igennem med 2-3 dl. porre kogevand - kyllingfond havde også været fint. Blendet glat og ensartet med stavblenderen og smagt til med lidt mere salt.

Sellerismagen var mild og nøddeagtig - ikke skarp, som det kan være. Som gjorde at suppen smagte godt i sig selv. Jeg var også i humør til det helt enkle og arbejder på at smide de par kilo, jeg tog på i New York. Ellers havde jeg nok lavet en topping af ristet bacon, sorte trompetsvampe og hakket persille til at komme på ved serveringen.

Resten af menuen bestod af de kogte porrer dryppede med rapskimolie og et par drys flagesalt. Tynde finske rugknækbrød. Bichels eviggode Comté til præ-dessert og en skefuld hver stikkelsbærkompot (fryserrydning...) og creme fraiche til slut.

Kørvelsuppe på fiskefond

Jeg plejer at lave kørvelsuppe på hønsefond, men havde lidt fiskefond i fryseren. Det virker fint. Kørvelens blide anissmag går godt sammen med fisken. Suppen laves ellers som sædvanligt.

Uden pocheret æg i dag - var i humør til noget let efter en dejlig eftermiddag fuld af fødselsdags boller og lagkage.

Vinen til er fra Loire, en hvid Touraine. Let og dejligt. Jeg lagde ikke mærke til præcist hvad den lugtede eller smagte af, fik bare associationer til måltider i Paris, som ofte ledsages af disse lette, uhøjtidelige og velkomponerede hvide vine fra Loire.

Minestrone version 4.1.2

Velsignet med en weekend uden pligter. Madlavningslysten er vendt mirakuløst tilbage. Udtrykte sig i en hvid vinterminestrone. Til nu og til madklubsforret på onsdag.

Samme grundopskrift som andre hvide minstrone'er. Store, flade lima-bønner har været i blød siden i går aftes.

De koger en god time med salt, krydderbuket og en smule bouillontern. Endnu bedre med rigtig fond, hvis jeg havde haft det. Og en lille håndfuld af årets tørrede Karl Johansvampe. Grønsagssuppen laves som sædvanlig i en anden gryde.
Grønsager denne gang er: de obligatoriske løg, som steges langsomt bløde. Bacon'en steges med og så kartofler i tern. Et glas tør hvidvin hældes i og koges af - den giver noget tiltrængt syre til alle de søde grønsager.

Så pastinak, gulerødder, bladselleri, cavalo nero - toskansk palmekål, som står og stritter i vinterhaven. I gryden i den rækkefølge, og med lidt tid i mellem, så alt er kogt lige netop mør, når suppen er færdig.
Til sidst hældes bønnerne i med deres vand. Tynde ringe af det grønne fra porrer og friske oreganoblade koger med de sidste 5 minutter. Nogle spsk. minutpolenta piskes i til sidst. Smages til og spises.

Godt med revet Parmigiano på, men det brugte jeg ikke i aften. Et glas af den gode, new zealandsk Sauvignon Blanc fra St. Clair til - en født ledsager til denne grønsagssøde suppe. Et stykke blåskimmelost bagefter - og lidt mørk Valhrona til dessert.

Masser af græskarsuppe

Har Claus Meyer fået græskarsuppe på TV fornylig? Kvartdelen af alle hits'ene på jonaskogebog pt. er på græskarsuppe. Vildt. Gav mig lyst til græskarsuppe til middag. Jeg var for doven til den bagte version, den blev kogt i stedet.

Af en mindre hokkaido ud fra basisopskriften til 4 personer. Smagt til med ingefær, skalotteløg, lidt habanera chili, granatæble sirup og rosmarin/peber gastrik fra skabet.
Vand og et par dl. kyllingfond fra fryseren. 1/2 dl. fløde, salt, peber. Gastrikken er i en plastflaske, så det er nemt at squeeze en tynd streg ud på suppen når den serveres. Dekorativt. Med hakket purløg.

Et glas af Alsace Rieslingen fra i går var fin til. Igen i dag havde en lidt sødere en dog været helt perfekt.
Og så høstede jeg de sidste to store, grønne græskar fra haven. Reddede fra den varslede nattefrost.

Minestrone IV - nu med hestebønner

Minestrone igen igen. Hvid, altså uden tomat, og i sommervariation. Hvilke vil sige, at det denne gang ikke er en oprydning i grønsagsskuffen, men i haven. Alle grønsager undtagen skalotter, majs og porre er friske, friske - plukket/gravet op for 5 minutter siden.

Fremgangsmåden er den sædvanlige. Den lange liste af ingredienser får suppen til at se kompliceret ud, men den er så nem at lave. Og man bruger bare det, man har. Til 3 brugte jeg:

4 skiver bacon, skåret i små stykker
2-3 spsk. jomfruolivenolie
2 små skalotter, i tynde både
1 lille fed hvidløg, i tynde skiver
3 mellemstore nye kartofler, skrabet og i tern
1 glas tør rosévin
1 l. vand
timian, laurbærblad, salt og peber
1/2 porre, i ringe
en håndfuld hestebønner, bælgede
en lille håndfuld grønne bønner, nippede og i halve
2 små courgetter, i skråtskårne tern
kernerne fra 1 kogt majskolbe
2 spsk. minutpolenta
1 lille håndfuld rucola, revet i mindre stykker
10-15 store blade basilikum, revet i mindre stykker
1. Bacon og løg steges i olien i en gryde indtil løgene er bløde. Hvidløget steger med et par minutter. Så kartoflerne i et par minutter.

2. Gryden koges af med vinen et par minutter. Så tilsættes vandet, timian, laurbær, salt og peber. Resten af grønsagerne kommes i efterhånden, så de hver især bliver møre, men ikke udsplattede. Det tager ca. 20 minutter.

3. Fem minutter før suppen spises røres minutpolenta i. Suppen smages til. Lige før serveringen kommes rucola og basilikum i. Man kan godt rive noget Parmesan over ved bordet, men man kan også gemme sin dyre kongeost til noget, der har brug for noget mere smag.

Halvdelen af vandet var vand fra de kartofler, jeg kogte i går. Og lidt ditto bønnekogevand. Det var hyggeligt at se Claus Meyer lave suppe i Smag på Danmark i går over næsten samme snit - bare med øl i stedet for vin til at give syren, uden polenta og med et pocheret æg i.

Kold melon suppe

Så er der sommervejr igen, tid til flere kolde supper. Melonsuppe kan bruges som forret eller dessert. Melonerne skal være rigtig modne - tit har de brug for stå nogle dage, inden de når dertil.

Planen i aften var at se om et par grillede kæmperejer smagte godt i suppen. Så langt kom vi ikke, den fik basilikum på og var en dejlig forret. Vi prøvede også med mynte - det egner sig bedre til dessert. Forret til 4:

2 søde, modne canteloupe meloner - eller andre med orange kød
saft af 1/2 - 1 lime
1,5 dl. vin, her er der brugt clairet
2-3 spsk. fløde
2 spsk. basilikum eller mynte, i tynde strimler

1. Melonen halveres og kernerne tages ud. Gør det over en si, så saften ved kernerne kommer med i suppen.
2. Kom melonsaft og kød i en skål med limesaft og blend - nemt med en stavblender - indtil suppen er ensartet. Smag til med vin. Suppens sødme skal balanceres med det syrlige fra lime og vin.

3. Suppen smager bedst, når den får lov at stå en tid, f.eks i køleskabet indtil næste dag. Rør fløde i og smag til. Suppen serveres helt kold, kom evt. nogle få isterninger i lige før den skal spises. Især hvis det er så varmt som nu. Garneres med basilikum eller myntebladene.

Vinen er fra den danskejede Chateau de Haux i Bordeaux. De laver ok rødvin, og fremragende Bordeaux blanc og Bordeaux Clairet. Clairet er en appellation fra Premières Côtes de Bordeaux og er en slags rosé, egentlig mere en let rødvin, druen er Cabernet Sauvignon.

Den er tør og fyldig og god til mad. Jeg holder generelt meget af let rødvin, især men ikke kun, afkølet om sommeren. Denne er ovenikøbet en af de bedste clairet, jeg har smagt. Den var fin i suppen, og til at drikke til. Den var også god til den grillede kulmule med estragon, vi fik bagefter.

Aspargessuppe

Pæonerne er smukke, det er en bedrift at de stadig står efter alle haglbygerne. Aspargessæson er snart slut. Lidt vemodigt. Jeg har endnu ikke fået aspargessuppe, trods mængder af kogte skræller fra hvide asparges. Nu skal det være, og på helt klassisk manér. Til 2 bruges:

4 tykke hvide asparges
fond kogte på skræller af 500 g. hvide asparges, ca. 4 dl.
1 spsk. smør
2 strøgne spsk. hvedemel
vand, evt. hønsefond
salt og rørsukker
1/2 dl. piskefløde
evt. 1 æggeblomme

1. Aspargesene vaskes og skrælles. Hovederne skæres af, flækkes og sættes til side. Enderne skæres af og kommes i en gryde med fonden sammen med skrællerne. Aspargesene koges møre ovenpå skrællerne. Hovederne koges med de sidste 5 minutter.

2. Fonden sies og gemmes. Aspargesstykkerne tages op. Hovederne sættes til side endnu en gang. Smørret smeltes i en gryde. Melet steges i smørret et par minutter under omrøring. Lidt af fonden tilsættes og suppen piskes godt igennem, så den er uden klumper.

3. Resten af fonden tilsættes. Aspargesene - minus hovederne - skæres i mindre stykker og blendes sammen med suppen, nemmest med en stavblender ned i gryden. Suppen smages til med salt, evt. sukker og evt. mere vand eller hønsefond. Hovederne og fløden kommes i, og suppen varmes igennem. Skal der en æggeblomme i - den gør suppen mere fløjlsagtig og proteinrig - piskes den i nu. Suppen serveres godt varm. Godt med ristet brød og et glas kold, tysk Riesling. Den kan også laves i en lettere, hurtig version.

Kold kartoffelsuppe... varmet op

Måske er det derfor kolde supper ikke rigtig er slået an her i landet... Jeg fik ideen og lavet suppen mens det var sommer udenfor. Nu står suppen kold, klar til at spise, i køleskabet, vejret er vendt og jeg vil hellere have den varm. Til 4 med en rest bruges:

det hvide af 2 porrer, i skiver
1 spsk. smør
5 mellemstore kartofler, skrællede og i store tern
2 dl. tør hvidvin
8 dl. vand
krydderbuket af et par grene timian, 1 stilke selleri, 1 laurbærblad
friskkværnet peber, evt. hvid peber
1/2 dl. fløde
1 dl. hønsebouillon
salt
en god håndfuld grofthakket grønt, f.eks. estragon eller purløg

1. Porreskiverne steges over lav varme i smørret, de skal ikke tage farve. Når de begynder at være gennemsigtige, steges kartoflerne med et par minutter. Skru så op for varmen, kom vinen i gryden og lad den koge af et par minutter.

2. Tilsæt vand, krydderbuket og peber. Salt og bouillonterning skal ikke med endnu - det salte gør at kartoflerne forbliver faste og ikke kan moses så godt ud. Kog indtil kartoflerne er møre, ca. 1/2 time.
OBS: på billedet er det dovenskaben, der råder. Kartofler og porrer - ikke en gang det hvide, for det havde jeg ikke i huset - er bare smidt i gryden med vandet, kryderbuket (snart), vin og peber. Porrernes sødme kommer bare bedre frem, når de steges bløde først.

3. Når kartoflerne er møre blendes suppen. Så smages den til med bouillon/fond, salt og fløde. Suppen koges lige igennem, smages til igen og køles af. Husk at smagen bliver lidt svagere, når suppen er kold. Kom suppen så hurtigt som muligt i køleskabet efter det værste varme er taget af. Så har evt. bakterier, som udvikler sig hurtige i lune omgivelser, dårligere vækstbetingelser.

4. Det tager et par timer før suppen er kold nok til at spise. Den kan holde sig nogle dage i køleskabet. Og den kan heldigvis varmes op igen, når vejret vender... Kom lidt grønt på hver tallerken, når suppen serveres. Her blev jeg inspireret af Camilla Plums opfordring i lørdags Politiken til at bruge estragon på andet, end det, man plejer. Vellykket.

Børnene, der spiste med, kunne lide suppen... minus det grønne ovenpå. Den ene kom tilbage for tre portioner til efter isen.

I suppen og glasset: ung Riesling.

Forårsminestrone

Det blev en særlig god minestrone i går, lavet som sædvanlig med det ophobede grønt fra skuffen. Men anderledes - det så nemlig så godt ud hvid, at jeg unlod tomatpureén, helt ukarakteristisk. Snak om konservatisme, jeg kan ikke huske, jeg har gjort det før. Og så er den jævnede med lidt minutpolenta i stedet for at komme pasta i - også helt mærkeligt.

Men god er den. Med friske hestebønner i stedet for de tørrede hvide, med friske rucola og purløg ud fra haven til sidst. Ingen sjat fond - eller bouillontern - som nogen gange er nødvendigt for at få smag nok. Mængderne er nogenlunde:

3 skiver bacon
3-4 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg, hakket
1 skalotteløg, i tynde både
2 kartofler, skrællede og i tern
1/2 kg. hestebønner, bælgede
1 glas hvidvin med noget syre i
1 l. vand
salt og friskkværnet peber
krydderbuket af persille, timian, frisk oregano, laurbærblad
2 mindre gulerødder, skrællede, i halve skiver
1/2 fennikel, i tynde både
hovederne fra 10 tynde, hvide asparges (resten var tørret ind...), skrællede, halverede
3 spsk. minutpolenta
1 lille håndfuld rucola
1 lille bund purløg
Parmesan til at rive over ved bordet

1. Steg baconen let i olien. Kom løget med og steg det over lav varme, uden at det tager farve. Steg hvidløget med et par minutter. Steg kartoffelternene med i 3-4 minutter, så hestebønnerne i endnu 2-3 minutter. Hæld derefter vinen i gryden og lad alkoholen fordampe i et par minutter.

2. Kom vand, krydderbuket, salt og peber i gryden og lad suppen koge op. På meget lav varme koges grønsagerne efterhånden møre i suppen. De skal nå at blive møre, men ikke alt for bløde - og det tager forskellige tider for de forskellige grønsager at blive møre. Gulerødderne skal ind først, når kartoflerne er halvmøre. Efter et par minutter kommes fennikel i. Et par minutter senere asparges. Det kan lyde omstændigt, men man får hurtigt fornemmelsen af, hvor længe de forskellige grønsager skal have.

3. Når alle grønsagerne er møre smages suppen til med salt og peber. Der skal evt. også lidt mere vand i. Så piskes minutpolenta i. Lige før servering kommes rucola og purløget i. Giv Parmesan, som kan rives over suppen i tallerkenerne.

Til vinen brugte jeg den Prechtl Grüner Veltliner, som stod med vakumprop fra gårsdagens asparges. Jeg tror, at vinens høje syreindhold - til alle de søde grønsager - er en grund til, at suppen smager så godt. Også hestebønnerne og de friske blade med deres kraftige smag lige ud fra haven. Vinen blev også drukket til suppen - lige i øjet.

Tøm skuffen!

Minestrone er måden at få ryddet grønsagsskuffen for de overskydende kartofler, kvarte pebre og slatne forårsløg, den altid synes at være fuld af.

Glæden ved at bruge saftige, friske råvarer kommer i skarp konkurrence med fornøjelsen ved at forvandle skuffens usleste rester til en klassesuppe.

Som jeg har skrevet før, er minestrone ikke en opskrift, men en grundlæggende fremgangsmåde, som varieres efter de grønsager, man har. Madklubben i aften får de obligatoriske løg, kartofler og gulerødder, plus squash, toskansk palmekål, forårsløg og sølvbede. Pynten er forårsløgtoppe og kraftige, nye fennikelskud fra haven.
Vinen til er Borgale, Falescos 'ny vin' eller Novello. Det er en IgT, regionsvin, fra Rom området, Lazio. Årgang 2006, så den er jo ikke længere ny. Bare lavet godt nok til, at den stadig er charmerende - saftig og frugtig, let og med en lille sødme, som går fint med alle de grønsager, tomaten og den røget smag fra baconen i suppen. Et herligt lille glas - fra en producent, som jeg mest kender for de lidt kedelige supermarkedsvine. Købt hos Carlo Merolli.