Sider

Viser opslag med etiketten haven / the garden. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten haven / the garden. Vis alle opslag

søndag den 3. april 2011

Birkesaft

Der bliver lange pauser for tiden... lige nu mest på grund af sygdom i familien. Ikke fordi der ikke er en masse god mad eller tanker om mad eller ting, jeg gerne vil fortælle videre. 

Som at min gode naboven i bedste lille hus på prærie - eller mjøddrikkende vikinge- stil har udset sig nogle træer i et afsides hjørne af skoven, hvor han vil tappe birkesaft. Og afprøver systemet på birketræet hos mig .
Så der er boret, banket slangedysse i og lavet en fiks låg til en brugt colaflaske, som lader luften komme ud i takt med at saften kommer ind. Der kom ikke noget i flere dage, og så.. var flasken fyldt.
I smagsprøverne kunne vi lige ane den sødme, som efter maratonsimring kommer til at blive til siruppen. Da jeg var barn lavede min far og onkel ahornssirup på samme måde, jeg husker en udendørs ildkomfur, som brændte med gallons af den tynde saft inddampende i kæmpegryder over mange dage. Glæder mig til at smage birkeversionen.

mandag den 21. marts 2011

Drømmer om sommer...

Det har været forårsjævndøgn. I går, den 20. marts. I New York stod min venindes æg på spidsen i 15 sekunder. Forårsmagi.

I den forårstomme have - efter sneens hærgen på kålplanter, der ellers ville være i gang med at producere små, nye skud til salatskålen pt - er der nu sået et gambler-bede. Af nogle af de mest kulde-spirende: blandet bittersalater, yndlings-spinaten med de røde stængler 'Bordeaux' og cime di rapa, hurtigvoksende kålstængler. 

Både i række i det frie og beskyttet under drivhus-klokker. Ååhhh varme og strålende sol!
Inde er der mango. Brasilienske, som godt nok ikke når de pakistanske, jeg før har fablet om, til sokkeholderne, men stadig er meget bedre, end dem fra Peru og de fleste andre i handlen. Bløde, rimelig aromatiske, søde i smagen og uden tråde. 

søndag den 6. marts 2011

Ramsløg, ramsløg!

Jeg laver regnskab. Der er gået flere dage nu. Det ER godt, at det bliver færdigt, det ER godt, at det bliver færdigt, det ER godt.... 

Mens foråret brager udenfor. 

Der er en gryde minestrone over til i aften, som trænger til grønt drys. Bogføreren melder sig til en pause fra Mac'en for at komme ud i haven og opsnuse et eller andet levende til formålet.
Jeg var sikker på, der var nogle brugbare blade ind under de ellers meget vinter-medtagne toskanske palmekål. Niks. 
Det er endnu ingen bronzefennikelskud. Ingen skvalderkål eller brændenælder. En lille mælkebøtte var skudt op i ly af huset. Den er i kurven.
Men, men... på ramsløgstykket i skoven er foråret jo kommet. Det meste af jorden er stadig hård af frost. Men der, hvor solen skinner på en plet mørk jord er der de fineste, små, nye skud.

tirsdag den 21. december 2010

Solhverv og klementinbagte gulerødder

Det var en fin, lille samling til solhverv i går, med kun levende lys i huset og udenfor. Og et flot bål i haven, som kunne ses inde fra varmen. Lysene var ekstra smukke i år i sneen, og uden så meget vind blæste de ikke hele tiden ud i lanternerne, som de gjorde sidst år.

Det rigtige vintersolhverv er i aften, natten til tirsdag kl. 00:38. Så bliver det ikke mørkere i år. Solhvervet er genstand for en blanding af naturvidenskabelig og hedensk fascination hos mig, og det var faktisk lidt mærkeligt at markere det på det forkerte tidspunkt. Lidt ligesom at holde nytårsaften dagen efter.
Maden var griseskanker braiseret med rødvin og svesker - så mørt og lækkert, men stadig lige ufotogent! - og gulerødder bagte med klementiner. Kvædeis med varm chokoladesauce til dessert. 

Gulerødderne var et vellykket forsøg, den letbitre smag fra klementinskallerne gav en fin kant, som fjernede fornemmelsen af slap sødme, som gulerødder kan have. Lige i øjet som tilbehør til de lidt bastante skanke. 
Til 6 inklusiv 2 småtspisende - hvad der angår gulerødder - børn er brugt:

1 kg. gulerødder, her er der nogle med mørklilla yderside, dyrket af Søriis, købt i Irma
3 øko klementiner i kvarte
rapskimolie
salt

Klementinerne er presset lidt over gulerødderne inden bagningen. De fik ca. tre kvarterer ved 180°C.

mandag den 5. juli 2010

Sommermorgenglæder

Roser i fuld flor, jordbær i haven. Jordbærplanterne kom under net i sidste øjeblik, så fuglene mæsker sig kun i dem langs gavlen. Duer skal også være glade.

Bare ikke i køkkenhavens Polka, som er pt. fuld af store, søde, mørkerøde bær og en af mine favoritsorter til at spise rå. Med lidt fløde og en smule sukker til morgenmad.
Der er også mange gule jordbær. Nok til, at de kan bruges som pynt på en hyldeblomst fragilité til en god venindes fødselsdagsmiddag.

De er faktisk meget fine, de gule jordbær. Jeg såede dem mest af nysgerrighed, og i starten var det mest en sjov ting, at jordbær kan være gule og samtidig smage godt.
Og så giver de jordbær til eftersommeren. Efterhånden sætter jeg meget pris på smagen, de har en lidt mørk, muskat-agtig eftersmag, som er meget delikat.
Hyldenblomster - godt befriede for stilke - er kogt op med fløde til aftenens fragilité. Fløden trækker en time med blomsterne inden den sies.
Sæsonens tredie vilde svamp i går aftes giver også en smil her til morgen. En Sommer Rørhat, Boletus æstivalis, som nemt forveksles med Karl Johan, og smager lige så godt som den gamle konge. I går tilberedt under ovngrillen:

1. Svampen renses og skæres i mellemtynde skiver... 2-3 mm... med rørene, hvis de er friske.

2. Skiverne vendes i rapskimolie, hakket persille, salt og friskkværnet peber. Sættes under ovngrillen i 6-8 minutter indtil de begynder at få gyldne kanter. Spist til en grøn salat af havens blade og meeeeget små nyopgravede kartofler. Jeg kunne ikke vente.

torsdag den 3. juni 2010

Smukke purløgsblomster

Top-trendy Ny Nordisk køkken eller levn fra min hippie fortid? I al fald er det nu purløgsblomsterne er fine til at pynte på supper, salater mm. med. Lige nu... inden de alle sammen er sprunget ud.

De er bedst lige varmet - på suppen eller blomkålen, mens den er helt varm - så forsvinder den lille stivhed, de har.

fredag den 16. april 2010

Mens vi venter...

... spirer kartoflerne videre. De er 'Æggeblomme' i år, en gammel, rehabiliteret sort. Efter sigende - af Bo Bech, brdr. Price og planteskolens Kenneth - så særlig smagfulde, at Kenneth synes, de skulle have en ekstra 10'er for dem.

Og så er der sygdomme i 'Sieglinde', min basissort igennem flere år, og ingen 'Gourmandine', som var super sidste år. Jeg har også læst godt om dem, nu er det bare, at håbe på det bedste.

mandag den 4. januar 2010

Persillesuppe med østers

Forretten til nytårshummeren. Med frossen kruspersille fra haven. Der var både franske- og Limfjordsøsters, de franske blev blendet med suppen, Limfjords'ene kom på ved serveringen. Til 2 bruges der:

8 østers
3 dl. fiskefond
1 bdt. persille
1 dl. creme fraiche 38%
25 g. smør
salt og friskkværnet peber
citronsaft

1. Østers åbnes, saften kommes i fiskefonden. Fiskefond og østerssaft varmes op og reduceres til 3 dl.
2. Persillen befries for stængler og vaskes godt. Den koges lige igennem i fonden, den skal stadig være flot grøn.

3. 4 af de 8 østers, creme fraiche og smør tilsættes, og suppen blendes indtil den er glat og ensartet. Den varmes forsigtigt op igen og smages til med evt. salt, peber og citronsaft.

4. Suppen serveres helt varm, denne fik en hurtig tur med stavblender til sidst, for at gøre den lidt skummende. De sidste østers kommes på lige før serveringen.

Godt med tynde skiver ristet brød og en ikke alt for let champagne til.

tirsdag den 10. november 2009

Mortens and - og rillettes

Skal til at lave Mortensmaden færdig. Var lige ude og plukke årets første rosenkål fra haven, dyrket med nok gødning i år, så de ikke kan forveksles med store ærter.

Tog andebrystet af anden i går og lavede rillettes af resten. Til en lille forret. Glæder mig... Rilletter til 3 til forret plus til et par dages frokost laves ved at:

1. Alt udover brystet (og evt. lårene) af en mindre and skæres i stykker. Fedtet tages fra og smeltes i en tung gryde, der kan komme i ovnen. Resten af kødet og benene og brunes let i andefedtet. 2. Salt, evt. et par fed hvidløg, en deciliter vand og en gren timian lægges ved. Gryden kommes med låg på i en 140° C ovn indtil kødet er helt mørt og falder fra benene. Det tager ca. 4 timer. Det mest af fedtet og suppen hældes op i en lille beholder og stilles koldt (så stivner fedtet).

3. Når det er afkølet nok til at røre ved pilles kødet af benene. Pas godt på, at der ikke kommer små stykker ben i. Kødet mases med en gaffel - eller fingrene - sammen med den sky, der ligger inde under det ophældte fedt.

Det skal blive
en blød pasta, og jeg kan godt lide at kødet ikke er helt mast ud, at der kan stadig mærkes små stykker kød i massen.
Smag til evt. med mere salt og lad rilletterne stå natten over på køl. De spises helt kolde på tynde skiver lunt ristet brød og cornichoner.

onsdag den 7. oktober 2009

Gulerod himmel

Waaah, de er de bedste gulerødder, jeg har smagt i flere år! De vokser i haven, sorten hedder Chantenay Red Cored. Det er det første år, jeg har prøvet dem.

De er saftige og sødmefyldte uden at være kedelig søde. Der er en smule ekstra... god... smag... i smagen. Men det er konsistensen, som er åbenbaringen. Kødet er blødt, men fast, uden spor af noget træet eller fiberagtigt. Jeg prøver at finde noget at sammenligne med.... Hvis de var lidt blødere vil jeg sige marcipan...

De er sjov korte i faconen, uden en kedelig, bitter krave i toppen. Sorten er fra 1820, står der på pakken. Købt hos Fuglebjerggaard. Tænk hvis det var helt almindeligt, at kunne købe sådan nogle helt vidunderlige gulerødder nede i den lokale...

lørdag den 3. oktober 2009

Syseng

Jeg plejer at lave myntete på marokkansk, på halv grøn te og med masser af sukker. I dag skal den bruges til lindring af lidt ondt i halsen, så den er i terapeutisk udgave med kun mynten.

5-6 stilke overhældes med en halv liter kogende vand og trækker i 10 minutter.

De forskellige mynter bor i krukker på terrassen. Det ser fint ud og dufter godt, lige der, hvor vi går og sidder. Men mest er det for at holde styre på dem, de overtager hurtigt pladsen fra mere bly naboplanter, hvis de står i haven.

Skulle teen have været egentlig behandlende og ikke bare noget rart, ville jeg have plukket salvie i stedet for. Så skulle jeg også have været meget syg eller ret hardcore - salvie er effektiv, men smager skrækkelig i de mængder. Lidt honning hjælper, meeen...

1 spsk. friske blade til en kop vand, trækketid 10 minutter.
1 tsk., hvis det er tørret salvie.

tirsdag den 29. september 2009

Salater

Hjulkronerne blomstrer igen, de kom med i en salat til aften. 'Little Gem' mini romaine salat gik i stok for et par uger siden - den holdt ellers længe og smagte godt selv efter den var begyndt at skyde. Den får en plads næste år.

Tilbage er egeblads-salaten og diverse mundkrullende bitre italienske typer. De skal nok braiseres. Og rå mængder af selvsået rucola.

søndag den 16. august 2009

Frisk koriander

Sidste år løb vi hurtig tør, i år er der mængder. To hele u-utyndede rækker i haven. Række to, fordi drengene ovenpå kan også godt lide den. Men hverken de eller jeg er kommet i gang, og nu er der frøsætning. Må hellere...Korainderrejer forleden. 6 minutter under ovngrillen med en variation over marinaden med hvidløg, lime, chili.Det er fast food. Delikat sammen med en tysk Riesling med lidt alder - altid god til orientalsk mad og til frisk koriander. Her en Spätlese 1990 fra Alsheimer Fisherpfad marken. Producenten er Rappenhof, en gammel bekendt.
Prøver også at udtrække friske blade og frø i olie, og se om det interessant i smagen kommer med. Her i majsolie på grund af den neutrale smag. Har tænkt mig at lade den stå og trække - mørkt - et par uger i skabet og så si bladene fra.
I aften ovngrillede perlehønebryster i en marinade af lys og mørk soya, hvidløg, rapsolie, salt, peber, rørsukker. Koriander.

Havde tænkt mig at bruge rødderne efter inspiration fra foodfanatic, men de var helt umulige træede.
Så blev det bare bladene. Rieslingen er også super her.

søndag den 2. august 2009

Stikkelsbær

Havens sidste stikkelsbær. Væltede ud af køleskabet for anden gang på det nyvaskede køkkengulv på denne højhellige hvilesøndag.

fredag den 24. juli 2009

Nigellas hurtige fritter

Jeg ved ikke om det går helt tjept nok til at tælle som fast food hos mig, men Køkkengudindens maste fritter smager supergodt. Fra kogebogen Nigella Ekspres, om hurtig dagligmad. Kyssemund-faconen til trods, kan jeg tit godt lide hendes tilgang til mad. Og mange af retterne.
Som disse råstegte nye kartofler, som er mast med en kagerulle i stedet for skårede. Hun gøre det i en plastpose, jeg så kartofler og huller for mig og brugte et viskestykke. Det tog lidt tid at finde punktet, hvor kartoflerne går i stykker, men ikke ender som mos. Det går vel hurtigere næste gang. 1. De maste kartoffelstykker tørres godt af - vi brugte ca. 800 g., til 2 med en lille rest. Panden og 3-4 mm. neutral olie varmes op på høj mellemvarme. Olien er varm nok, når de tørrede kartofler syder livligt, når de kommer på panden.

2. Kartoflerne
steges sprøde og gyldne i den varme olie. Først på den ene side og så på den anden. Det tager ca. et kvarter. Når de er færdige dryppes kartoflerne godt af på køkkenrulle eller andet fedtsugende papir.

For at blive ordentligt sprøde skal stykkerne steges i et lag. Vi stegte ad to omgange og holdte den første, afdryppede portion varm i ovnen på 50°.
Fritterne er absolut bedst, når de spises helt varme. Salt på til sidst.
Vi brugte nyopgravede Gourmandiner, de var suveræne - faste og sødmefulde. Spist til gratinerede muslinger, braiseret fennikel i Noilly Prat og et godt glas hvidvin efter dagens Tour-etape. Imponerende lækker mad, synes vi, og rimelig fast.

tirsdag den 14. juli 2009

Friske hestebønner

Høstede havens første omgang favas i går. Lavede dem på en af mine favoritmåder, braiseret med skinke-ender fra en lufttørret crudo dolce.

Er optaget af en bekendt, som døde fornyligt. Uden varsel og m
eget for tidligt, meget. Verden mister et varmt hjerte. Det rører mig stærkt, selv om han ikke var helt tæt på. Bringer tanker op på overfladen - om det mærkeligt, tilfældigt i at være levende, mens nogle er døde.

Mærker hvor sart livet er. Utrolig stærkt samtidigt. Det er overalt. Døden også. Rummer begge de kæmpe kræfter på en gang.
Er stort taknemmeligt for at være levende, sammen med at døden er nærværende, og jeg mærker sorgen over at miste ham.

torsdag den 2. juli 2009

White nights

Kvart over ti om aftenen, himlen er pink-orange. Sen, sen middag. Det var ikke meningen, men jeg arbejdede længe, var nede at bade i søen og så tullede rundt i haven i længere tid bagefter.

Sidder nu og spiser med udsigt til et bjerg af blomstrende hvide roser, som lyser på en særlig måde i tusmørket. Postkassen på Hovedgaden lyser også.
Maden er Sommer. Grøn salat af blade fra haven: 'Little Gem' mini-romaine, rucola og spæd egebladesalat. Papirtyndtskårede løg. Olie og eddike. Ristede pinjekerner - lækre. Billige point, hvis der tælles.

Comté fra Bichel til dessert. Chilensk Chardonnay fra vinhuset Montes - også købt hos Bichel - til. Ok kombo, ikke mindeværdig. En halv portion creme til creme brulée bagefter.

søndag den 29. marts 2009

Podning og sprødstegte griseører

Jeg kan mærke varmen på huden efter timerne ud i solen med bare arme i eftermiddag. Der er nu podet 4 gode æblesorter på træet i baghaven, et sundt, smukt træ med ualmindelig kedelige æbler.

To kviste af hver: Gråsten, Ildrød pigeon, Filippa og Bøgh's citron. Fra Fuglebjerggård. Jeg smager dem allerede. Podning har ellers hørt til i bunken af ting, som jeg tænkte, at man skal være dygtigere end mig for at lykkes med. Hehe...

Måske er det fordi jeg føler mig som pode-helt, måske er det solen, måske er det, at vi såede de første ting i køkkenhaven i går. Jeg er i bundgodt humør, og aftensmaden var perfekt efter dagen.
Let og lækkert. Blandet salat med nogle af havens sidste, overvintrede porrer, letristede. Toppet med de sprødstegte griseører, som har været nogle dage undervejs. Et glas Beaujolais til, helt rigtigt. Ikke en stor oplevelse, det skulle det hellere ikke være. Regnié, en af de få vine, jeg køber i Irma.

Slutter af med lidt ost, Langres. Rødkit, en af de få oste, jeg spiser til rødvin. Den er fint med Regnié'en.

lørdag den 21. marts 2009

Forårsminestrone

Smuk dag. Krokus i udbrud og sol. I år er køkkenhaven delt op i 10 bede og jeg klargør en ad gangen. For ikke at få ondt i ryggen, men mest så min utålmodige havesjæl kan se hurtige resultater.

De første 2 bede er klare, og de helt tidlige ting skal sås en af dagene. Hestebønner, cicoriesalater, cime di rapa/sennepskål... franske anemoneknolde... Tog skvalderkål, nogle af de sidste porrer og lidt nye skud bronzefennikel med ind bagefter til en let, grøn forårsminestrone.Fulgt den almindelig fremgangsmåde på hvid minestrone, uden kartofler og bacon. Brugte de sidste tørrede sort trompetsvampe fra efteråret. Ingredienserne blev:

rapsolie
1 skalotteløg, hakket
1/2 glas hvidvin
kogevand fra i gårs porrer
1 gulerod i halve skiver
2 små porrer, det hvide, i skiver
nogle fennikelstænger, i skiver
ca. 2 dl. kogte hvide bønner med kogevand
lille håndfuld sort trompetsvampe, opblødte, med opblødningsvand
lille håndfuld feldsalat
lille håndfuld nye skvalderkålskud
et par spsk. minutpolenta
4-5 små brønzefennikelskud

Minutpolenta fik... et minut. Fennikelskud kom på til allersidst, aromaen er flygtig. Parmesanflager på ved bordet.

St. Clairs Sauvignon Blanc, åben fra i går, var helt rigtig - både i og til. Suppen var en smule syrlig, fra vinen, for at give lethedsfølelsen. Også derfor var den uden bacon og kartofler. Det virkede fint.

lørdag den 14. februar 2009

Cavolo nero med hvidløg og chili

Det er en fryd at se de sidste stokke cavolo nero, aka toskansk palmekål og sort kål, stående i sneen i haven. Også at spise dem.

Smagen er som grønkål, følelsen i munden er lidt anderledes, da bladene er mere glatte. Som grønkål er cavolo'en også bedre, når den har fået frost. Det har den...

I aften fik jeg den til svinekæber med pomerans, det sidste af gryden fra forleden. Kålsmagen passer generelt godt til svin, denne er ingen undtagelse. Til 2 bruges:


2 små toppe cavolo nero, i brede skiver

lidt rapskimolie
1/2 fed hvidløg
salt
en smule chili, hakket fint

1. Hvidløget steges på en pande i den varme rapsolie. Kålen vendes i olien med den vand, den har på sig efter vask. Chili og salt tilsættes.

2. Når kålstykkerne er dækkede af et fint lag olie kommes ca. 1/2 dl. vand på panden og kålen braiseres let. Den tages af, når man synes den er færdige. Jeg vil ikke have den for sprød, den fik ca. 10 minutter. Og var dejligt til kæberne.