Blomkål/mandelsuppe

Protein skal der til, når de overskårne muskler skal genopbygges. Efter en del æg, stegt flæsk, griseskank, hestebønnecassoulet, skinke og mængder af god ost er jeg i humør til noget grønsagsagtigt. Stadig uden at bruge meget af min sparsomme energi til at lave det.

Gik savlende, men forgæves efter et bundt af Irmas tykke, tyske, hvide asparges, og endte i stedet med en blomkål. Suppe. Med protein fra malede mandler og et par æggeblommer.

Suppen har jeg oprindeligt udviklet til mine småtspisende ældre, hvor den koges på mælk og kaffefløde, smager skønt og er fyldt med kalorier. Denne skulle være lettere, bare rig på protein. Til 3 bruges:
1/2 blomkål plus en buket til pynt
2 dl. let hønsefond
et glas vand
salt og hvid peber
1,5 dl. mandler, smuttede, hvis suppen skal være finere
1 dl. piskefløde
evt. 2 æggeblommer
rapskimolie
purløg
1. Blomkålen brækkes i buketter. Mandlerne males fint. Blomkål og mandler koges med fond, vand og salt, indtil blomkålen er lige akkurat mør. Den skal ikke have for meget - så udvikles den fade smag.

2. Suppen blendes, nemmest med en stavblender i gryden. Den hvide peber tilsættes og suppen smages til. Fløden og æggeblommerne tilsættes, suppen varmes godt igennem og den smages til endnu en gang.
3. Buketten til pynt skæres i meget tynde skiver og ristes i rapskimolie på en pande. Suppen serveres meget varm med de ristede blomkålsskiver og purløg.

Vinen til er østrigsk Prechtls Grüner Veltliner, en af husets aspargesvine, åben fra aspargesene forleden. Den passer fint. Resten i glasset er også overraskende lækker til dessertmangoen. Selv om den slet ikke er sød. Lidt vildt. Den rammer den tone af petroleum, som mangoen har, og syren generer overhovedet ikke mangoens sødme.