Havtorn til nytår, år II

Mange synes, at havtorn er en overrated, ny nordisk modelune - jeg er ret begejstret for den. Farven er fantastisk, og ved siden af den meget brugbar syre har bærrene noget bitterhed og en anden, lidt skarp smag, som jeg godt kan lide, og som giver dem en spændende kant i maden. 

Til nytår sidste år kom jeg havtorn i desserten. I en blød trøffelkerne i en lille muffin bagt på Valhronas Manjari chokolade. Muffin'en i sig selv er stærkt lækker, den har jeg før lavet med forskellige andre trøffelkerner - blandt andet med rabarber og med appelsin. Den var helt særlig god med havtorn.

I år starter vi med den. På bagt hellefisk: 

En pure af havtorn, nok sukker til, at syren kan spises, lidt neutral olie, ristet rugbrød-krymmel, finthakket kørvel, salt og peber smøres på en hellefisk filet. Der drysses med finthakkede hasselnødder og fisken bages indtil den er lige stivnet og stadig blød, 6 - 8 minutter afhængig af tykkelsen. Den kan fint spises lun, men er endnu bedre senere ved stuetemperatur. Skal stå i køleskabet inden, tage ud ca. en halv time før den spises. 

Ristede, papirtynde rugbrøds trekanter til. Desværre er der endnu ikke et billede...

Havtorn himmel

Der var måske 20 tragtkantareller på mit nye, hemmelige tragtkantarel sted. 20...! grrr... Vi fik lidt andet småt i kurven, lige nok til en svampemad til alle, mens vi lavede mad. Lavet som sædvanligt. Skovsyre var der masser af, den blev madderne pyntede med, i stedet for den dryp citronsaft, saucen plejer at få, for ikke at blive for vammel.

Som trøst tog vi til stranden, hvor vi havde hørt, at der var mængder af havtorn. Lykke! der var der store krat af de tornede buske. 

Det er slut på sæsonen, det var lidt svært at finde hele grene uden nogen bær, der ikke var overmodne. Men i de mængder.... vi kom hjem med nogle fine hatfulde af de sur-bitre orange bær. Nok til både havtorncreme til vandbakkelser, havtornhollandaise, blød havtorntrøffel i chokolademuffins, havtorncoulis og -eddike...

 

Havtorn høstes ved at klippe hele grene af buskene. Jeg har haft svært ved at tro, at det kunne passe, det er det modsatte af den nænsomhed, jeg er opdraget med, som samler i naturen. Men efter at have hørte det fra flere samlere, sidst ved Torvehallerne af damen fra samlerfirmaet Vildnis - hvis stade er nu lukket for vinteren - gik vi i gang med rosensaksen.

Alt andet er også umuligt, bærrene sidder for godt fast på grenene til f.eks. at skubbe dem af med en gaffel. Nu ligger grenene i fryseren, klar til at blive ribbet for bær en af de næste dage. Jeg har ikke gjort det før, men mon ikke gaflen er det rigtige redskab? Nogen, der har prøvet?

Æblets dag

Æblemos kogt på skind og kernehuse og en enkelt selleri/æble råkost til porterbraiserede svinekæber. Branmuffins med æbler og valnødder. Smagsprøverne til i morgen er ved at være klare.

Anledningen er Æblets dag, en æblefest med alvor bag, arrangeret af Forbrugerrådet, Slow Food, herunder yours truly, og Praktisk Økologi. Der sker en masse, programmet kan ses her. Måske får vi også svar på, hvorfor vi køber flere og flere udenlandske 'konceptæbler' - som Pink Lady - og spiser færre af de lækre æbler, vi har på træerne her i landet.

Min kompis i smagsboden er Carsten Lunding, som kommer med smagsprøver af æblegravet laks med peberrod og trifli af æble og hjemmebagt makroner. Pometet bestemmer folks medbragte æbler, der er prøver på forskellige spiseæbler, et mosteri og taler i fest og alvor. Det hele foregår i og omkring Cafe Væksthuset på LIFE i morgen fra 11 - 15. Vi ses, måske...

Havtornhollandaise og havtornssyltede gulerødder...

Til letbagt laks. En af retterne fra søndagens barnedåb og helt oplagt til påsken. Hvis man altså kan få fat i de orange bær. Disse er købt frosne i en 2,5 kg. portion i inco, men mon ikke, hvis man bliver ved at spørge sin gode grønthandler... Eller måske Din Baghave...?

Havtornens sødme og kant passer godt til laksen. Jeg havde en flaske eddike lavet på resterne af en coulis fra nytårsmiddagen, som er brugt både i hollandaisen og til at sylte gulerødderne med. Kombinationen af saftig, letbagt laks, den frugtige, lidt lettere hollandaise og sprøde, syrlige gulerødder er begavet.

Det er bedst med lysfarvede skotske eller økologiske laks, endnu bedre med vildlaks. I søndags brugte vi hele laksesider, skåret nede til skindet i 5 x 5 cm. firkanter og bagt med skindet nedad i 6-7 minutter. Ærgerligt, der ikke er nogen billeder, fiskene var smukke på fade sammen med de rødlige gulerødder - af sorten 'Purple Haze' fra Søriis - og den lyseorange sauce. 

Havtornhollandaise laves efter samme princip som almindelig hollandaise, til 10 mennesker bruges:

5 past. æggeblommer
0,5 dl. havtornpuré
en smule peber, evt. hvidt
250 g smeltet smør
0,5 - 1 dl. havtornpuré
salt
2 - 3 spsk. havtorneddike, citronsaft eller æbleeddike kan også bruges

1. Æggeblommer, den først 0,5 dl. havtornpuré og peber piskes skummende, mens de varmes op i et vandbad indtil de legerer - altså tykner lidt. Det smeltede smør piskes så i lidt ad gangen - nogle få dråber ad gangen i starten. Det hvide bundfald i smørret skal ikke med i saucen - så kan saucen blive tynd, hvis den skal stå. Man skal passe på, at sauce - og vandbad - ikke kommer over 77°C, som er temperaturen, hvor æggene stivner. Hvis den gør, kan den måske reddes ved hurtigt at tage gryden op af vandet og piske en isterning eller lidt koldt vand i saucen.


2. Resten af havtornpuréen piskes i saucen og den smages til med salt og havtorneddike. Saucen kan holdes varm i et vandbad (under 77°C!) i et par timer.

Til Havtornssyltede gulerødder til 10 bruges:

500 g gulerødder, disse 'Purple Haze' har en mørklilla ydre, som gør, at rødderne får en flot rød farve, når de står

0,5 dl. havtorneddike

2 spsk. rørsukker

salt

1. Gulerødderne skrælles og skæres i mindre stykker, her er det 5 x 5 x 45 mm. staver, skiver på skrå er også flotte. De koges med eddike, sukker og salt indtil de er lige netop møre og smages til. 

 2. De syltede gulerødder afkøles i væsken, gerne indtil næste dag. De tages op ad kogelagen og serveres evt. med nogle råsyltede havtornbær til pynt.

Drømmer om sommer...

Det har været forårsjævndøgn. I går, den 20. marts. I New York stod min venindes æg på spidsen i 15 sekunder. Forårsmagi.

I den forårstomme have - efter sneens hærgen på kålplanter, der ellers ville være i gang med at producere små, nye skud til salatskålen pt - er der nu sået et gambler-bede. Af nogle af de mest kulde-spirende: blandet bittersalater, yndlings-spinaten med de røde stængler 'Bordeaux' og cime di rapa, hurtigvoksende kålstængler. 

Både i række i det frie og beskyttet under drivhus-klokker. Ååhhh varme og strålende sol!

Inde er der mango. Brasilienske, som godt nok ikke når de pakistanske, jeg før har fablet om, til sokkeholderne, men stadig er meget bedre, end dem fra Peru og de fleste andre i handlen. Bløde, rimelig aromatiske, søde i smagen og uden tråde. 

Pomeransmayo på friskkogt torskerogn

Mens vi venter på babyen... er det pomeranstid. Jeg har glædet mig over pomerans før, både hist, her, hid og did. De er super-anvendelige i mad, med den forførende Kleopatra-agtige duft sammen med en god syre, som er lidt mildere end citron. De skal bare råbruges i den korte sæson, de er væk sidst i februar.

For eksempel i mayonnaise til fisk i stedet for citron. Mayo'en laves som sædvanligt, denne er lavet med halv rapskimolie og halv majsolie, som er mere neutral i smagen. Så pomeransen kan fylde.

 

Til en portion med 1 æggeblomme og 125 g. olie er brugt saften af 1/2 pomerans. Saften tilsættes i et par omgange, når mayo'en begynder at blive tung at røre i.   

Pomeransduften passer ekstra godt til torskerogn, den løfter med sin blide syre i en retning og med duften i en anden. Det, Skye Glyngell - nu indehaver af en Michelinstjerne for sin planteskolerestaurant på Petersham Nurseries, stort tillykke! - kalder det øverste krydderi område.

Skrællerne skulle ikke bruges. De juliennes og kommes i et glas på køl med sukker til kommende braiseret kød- og bageprojekter. Sæson, sæson...

Kvædeis

Jeg har et blødt hjerte, når det gælder kvæder. De er sære og stenhårde, har dun, lugter vidunderlige, når de er modne, smager skønt og får en meget smuk lakseorange farve, når de bages eller koges i længere tid. 

Kvæder vokser fint i Danmark, men jeg er flyttet fra mit træ, og dem i handlen er mest fra Tyrkiet. De sidste år har det været sværere, at finde nogle, der er rigtig modne. Kedeligt, de har vist fået EU støtte til landbrugsudvikling.

Denne kvædeis lavet jeg til madbiksens nytårsmiddag, som ledsager til en chokolademuffin med blød trøffelkerne. Super kombination. Isen er også dejlig let, da en stor del af den er frugt.
 
Opskriften er inspireret af en Karoline kogebog, hvor den er lavet med æbler. Jeg har aldrig været vilde med bøgerne, synes de sætter for lav en overligger - og så er der jo mælkeprodukter i det hele.

Til 12 portioner bruges:

5 store kvæder, evt. skrællede, i tynde både
1,5 dl. vand
3 spsk. sukker
6 pasteuriserede æggeblommer
3 dl. sukker
korn af 2 vanillestænger

1 dl. citronsaft, evt. mere

3 spsk. spiritus, her er brugt Framboise
4 dl. piskefløde

 

1. Kvæderne bages med vandet og de 3 spsk. sukker ved 180°C indtil de bliver dyb laksefarvede. Det tager ca. 2 timer, måske længere. De kan også koges ved meget lav varme i en gryde, jeg synes det er nemmere at bage dem. Kvæderne bliver møre allerede efter 20 minutter, men den orange farve kommer først efter længere tid. Kvæderne blendes eller pureres gennem en sigte - med vandet - og køles af. 

2. Æggeblommer, sukker og vanillekorn piskes til en luftig æggesnaps. Den kolde kvædemos, citronsaften og framboisen vendes i.

3. Fløden piskes og vendes i og massen smages til - der skal evt. mere citronsaft i.

4. Massen fryses. Har man en ismaskine... Ellers kommes den i fryseren i bøtter - ca. 3 liter i alt - med låg. Den røres igennem ca. en gang i timen under indfrysningen, så der ikke dannes krystaller. Begynder der at komme krystaller alligevel kan isen blendes igennem med stavblender inden den er helt frosset.

Isen tages ud af fryseren ca. 20 minutter inden serveringen.

Havtorn til nytår

En lille pause i nytårsmadlavningen, hummerfonden reducerer og lugter fantastisk, de små knækbrød er lækre sprøde, som de skal være, og jeg er forelsket i havtorn. Jeg sikrede mig incos sidste pose af de frosne, finske bær - næste år må jeg samle selv - og varmede dem lige igennem med rørsukker.

En omgang med stavblenderen og passéren gennem en sigte for at fjerne skindet og de smukke, men for træagtige kerner, giver den fineste orange coulis. Som har bevaret havtornens friske, syrlige og lidt kantede smag.

Sigtens indhold overhældes med god æbleeddike - glasset skal fyldes resten af vejen op, når jeg får købt noget mere. Den skal trække et par uger, før den sies.

Noget af coulis'en røres sammen med chokolade overhældt med opkogt fløde, og bliver til flydende havtorntrøffelkerne i en Manjari muffin til nytårsdesserten. Opskriften kommer en af de næste dage, nu må jeg hellere ud og lave den færdig. 

Dadelkonfekt med jordnøddesmør

Måske skal man være vokset op med jordnøddesmør... f.eks. spiste en peanut butter and jelly sandwich - uden jelly - hver dag til frokost i anden klasse for at sætte pris på dem. Men da min farmor kom til jul med en kagedåse af hendes peanut butter dates holdte de ikke længe.

Jeg har ikke tænkt på dem i mange år, indtil jeg fik lyst til at smage dem igen forleden. De er meget nemme: en snit på langs, stenen ud af dadlen og jordnøddesmør ind i den. Så rulles de i rørsukker. Basta.

Her er brugt grov, øko jordnøddesmør med nøddestykker i. De holder sig fint et par uger i en lufttæt beholder. Hvis nogle af jer, søde læsere, finder på at lave dem, er jeg rigtig nysgerrig på, om I synes de smager godt.

Granatæbler er december

Jeg har glædet mig over dem før. Granatæbler har været en del af mit liv, siden jeg boede et år i Spanien som ung. De kom frem på den store grøntmarked i oktober og var i sæson indtil efter Hellige Tre Konger i januar. Vi spiste dem hver dag. 

De er skønne friske og blandingen af syre og sødme - og den fantastiske rubinfarve - gør dem høj-brugbare i mad. I salater, med and, som syns- og smagsløfte til flødedesserter - som orange panna cotta med panforte, toskansk julenøddebrød. 

Toppen skæres af, kniven sættes ned i en kryds i midten af frugten. Skindet ridses videre halvvejs ned af granatæblet og det brækkes i kvarte oppefra.Så er det nemt at skubbe kernerne ud.

Den friskpressede juice kan bruges som en vinterversion af verjus, den friskpressede saft af umodne druer, til marinader og andre steder, hvor der er brug for en frisk syre - med lidt mindre syre og mere sødme. 

Tykflydende, mørkebrun sirup af granatæble - ikke den kunstige, røde grenadine fra 60'er barskabet, please - købes hos indvandrerkøbmænd og er super i marinader og til at glasere ting med - som kastanier og stegt andebryst. 

Varm, krydret æblemost

Mulled cider hedder det i New Jersey, hvor cider er en slags friskpresset æblemost, som er helt ufiltreret og defor ret ugennemsigtig. Der kan godt være en smule alkohol i - under 1% - fra spontæn gæring.

Når den er mulled er den varmet op med 'jule'krydderier, og er en lækker måde at få varmen på, når kulden bider. Krydringen er en smagssag, til 4 personer - også børn - brugte jeg i dag:

1 l. ufiltreret æblemost

1 cm. hel ingefær, skrællet

1 kanelstang

2 stjerneanis

4 hele allehånde

1 nellike

Det hele bringes op til kogepunktet og trækker 15 - 30 minutter. Mosten varmes op igen lige før den serveres og drikkes rigtig varmt. Appelsinskal er også god i.

December = julekalender

Jeg er vild med julekalendertraditionen. At stoppe op hver dag og bemærke, at det er nu, her, vi er. Er der spørgsmål om julekalender i indfødtsretsprøven ville jeg i hvert fald bestå den del.

I år skal julekalenderne brede sig fra spisebordet fuld af historiekapitler og indpakket slik - i en evig kompromis mellem noget rimelig sundt, og noget, der får børnenes øjne til at lyse op - her til bloggen.

Jeg har ideer, men ikke en færdig plan, så jeg håber det holder med at poste hver dag. I hvert fald her fra d. 2 :) Der kommer nye opskrifter, gode ting fra andre år og hvad jeg ellers falder over, der lyser op i de kommende decemberdage.
2. december... Doyenne pærer. Dem har jeg også glædet mig over før, de er nogle af de bedste pærer, der findes. Tunge og saftige, og sød uden at være melet, når de er modne. Disse skal stå på køkkenbordet et par dage, før de er klare.

Sæsonen er nu, grønthandleren har haft dem i godt en måned og er man heldige, kan de også godt skaffes efter jul. Den danske produktion er meget lille, pærerne her kommer fra Frankrig, hvor de er mere almindelige. De er ikke så safttunge, som de kan være, men smager ret godt alligevel.

De er gode skåret i både - med skræl - som morgenfrugt. Super til græsk yoghurt. Til dessert med valnødder i skallerne. Klassisk - og lækker - med blåskimmelost og et glas hvid dessertvin med ædelråd.

Så enkelt, at det næsten er banalt at skrive. Når osten er god, pærerne perfekt modne, valnødderne friske, så er det sublim mad. Her er det tydeligt, hvad kvalitet betyder - er råvarerne rigtige gode, kan de stå selv og skabe en oplevelse. Så er det ikke nødvendigt med en masse andet i, for at lave spændende mad!

Fantastiske mangoer

Efter et tip fra mine indiske ovenboer har jeg købte disse gule mangoer. Fra Pakistan - de måtte være helt specielle, for at mine Mumbai guys ville strække sig så langt, at anbefale noget derfra.

Og mama, det er de! Ingen fibre og en dyb mangosmag med en snert af petroleum. Næsten som at være der selv. Disse er købt hos grønthandleren i Blågårdsgade, som ligger tættest på Nørrebrogade. København. The guys køber dem ved Hovedbanen.

De hedder Honey Mangoes, fra M. Ilyas & Brothers og kommer beskyttet i en funky gul papæske. Importøren er Nirala Sweets, Tyskland.
Helt billige er de ikke - 3 for 55 kr. her - men hver en øre værd. Nærværende bloggers ydmyg råd?... spis bare danske æbler i stedet for de hårde, fibrede, smag- og duftløse mangoer, der er flest af, og spar op til disse!

Mandler med frysetørret solbær

Sendte jordmorsøster og nevø tilbage til New York i går efter et rigtigt dejligt besøg. Vi har ikke altid haft det nemt sammen, hvor er det vidunderligt, at det efterhånden ændrer sig.

Jeg har en masse spredte indtryk fra den sidste uges madoplevelser - som disse nye supermandler fra Summerbird, som jeg smagte på EAT messen. En af de få interessant indslag, der var inde i Øksnehallen. Ærgerligt, at messen ikke er mere spændende... Anderledes skønt var Grønsagsfestivalen udenfor, mere om det senere.

Mandlerne er overtrukkede med chokolade og så rullede i pulveriseret, frysetørret solbær, som giver en helt vild, intens frugtsmag. Firmaet laver allerede mandler med hindbær, dem med solbær og citronmandlerne bagerst i billedet - også potentielt afhængigheds-skabende - er nyheder.

Første gang, jeg smagte andet frysetørret end spejdermad var i en kage med hindbærmousse i Paris for et par år siden. Vi blev blæst væk af den ekstreme hindbærsmag.

Jeg får lyst til at eksperimentere med frysetørret frugt. Måske også i det salte køkken. Summerbird frysetørrer den ikke selv og jeg kan se på nettet, at solbær føres af inco i 'El Bulli serien'. Lyder alvorligt :) Jeg ved at Specialkøbmanden har hindbær, men jeg kender ikke kvaliteten. Er der nogen, der har erfaring med det?

Rødgrødmedfløde og hindbærsuppe

Jeg ved ikke om det er konsistensen, eller det, at ordene var en måde at få udlændinge til at krølle tungen til glæde for den almindelige morskab, men rødgrød med fløde er aldrig rigtig blevet hot hos mig. Ideen med sommerbær og noget fløde-agtigt er ellers genial, så ind i mellem prøver jeg at komme til at elske den på ny.

I går hos Bastionen+Løven, hvor jordmorsøsteren, som er på besøg fra New York, og jeg spiste dessert. Grøden var ordentligt hjemmelavet med en god smag, serveret med vanilleis og med et dejligt glas rød Banyuls til. Klistergraden var som bare sædvanligt lidt for høj. Oh well...

Jeg har ikke totalt opgivet troen på, at der kan laves passende-jævnet rødgrød, men når jeg selv har bærene går jeg kylling-vejen og helt dropper at jævne, så får vi frugtsuppe i stedet. Som altid er lækker. Forleden af hindbær, de bedste bær, jeg ved. Per person bruges der:
200 g hindbær
1 spsk. rørsukker
1 tsk. vand
evt. en skvat citronsaft
2-3 spsk. kold fløde til servering

1. Sukkeret varmes op med en skefuld vand, så det smelter. Bærene kommes i og varmes forsigtigt med. De må ikke koge - så forsvinder den friske smag - men skal lige samles med sukkeret. Smages til, der skal evt. mere sukker i eller lidt citron, hvis bærene ikke selv har sødme eller syre nok.

Suppen er rigtig god varm med kold fløde på. Den er også god afkølet. Hindbær er bare gode. Man kan godt passere suppen gennem en si, men jeg synes det passer godt med kernerne i denne helt enkel version.

Sommermorgenglæder

Roser i fuld flor, jordbær i haven. Jordbærplanterne kom under net i sidste øjeblik, så fuglene mæsker sig kun i dem langs gavlen. Duer skal også være glade.

Bare ikke i køkkenhavens Polka, som er pt. fuld af store, søde, mørkerøde bær og en af mine favoritsorter til at spise rå. Med lidt fløde og en smule sukker til morgenmad.
Der er også mange gule jordbær. Nok til, at de kan bruges som pynt på en hyldeblomst fragilité til en god venindes fødselsdagsmiddag.

De er faktisk meget fine, de gule jordbær. Jeg såede dem mest af nysgerrighed, og i starten var det mest en sjov ting, at jordbær kan være gule og samtidig smage godt. Og så giver de jordbær til eftersommeren. Efterhånden sætter jeg meget pris på smagen, de har en lidt mørk, muskat-agtig eftersmag, som er meget delikat.
Hyldenblomster - godt befriede for stilke - er kogt op med fløde til aftenens fragilité. Fløden trækker en time med blomsterne inden den sies.
Sæsonens tredie vilde svamp i går aftes giver også en smil her til morgen. En Sommer Rørhat, Boletus æstivalis, som nemt forveksles med Karl Johan, og smager lige så godt som den gamle konge. I går tilberedt under ovngrillen:

1. Svampen renses og skæres i mellemtynde skiver... 2-3 mm... med rørene, hvis de er friske.

2. Skiverne vendes i rapskimolie, hakket persille, salt og friskkværnet peber. Sættes under ovngrillen i 6-8 minutter indtil de begynder at få gyldne kanter. Spist til en grøn salat af havens blade og meeeeget små nyopgravede kartofler. Jeg kunne ikke vente.

På grill: nektariner og laurbær med pebersirup og lufttørret skinke

Jeg har spiste masser af god grillmad i den sidste tid. Sagde en meget fin farvel til mine kolleger over de sidste par år ved en middag i det frie, hvor alt var lige som det skulle være. Stemningen, vejret, suveræn mad på hvide dug, smukt udsigt over Furesøen.

Den anden forret var nektariner og friske laurbær på spyd dryppet med en gastrik kogt med rosmarin og sort peber. Til 10 er der brugt:

8 nektariner
30-40 friske laurbærblade
olivenolie
friskkværnet sort peber

1/2 dl. rosmarin-peber gastrik
10 stk. San Daniele eller anden lufttørret skinke af god kvalitet

1. Nektariner vaskes og deles i kvarte, laurbærene vaskes. De trækkes skiftevis på bambusspyd, som har trukket i vand i 10 minutter.

2. Spydene pensles med olien og får en omgang eller to hver med peberkværnen og grilles indtil nektarinerne er varmede igennem og blevet lidt bløde.

3. De dryppes med pebersirup og serveres med skinken.

Den varme frugt sammen med den salte skinke og søde sirup er en suveræn kombination. Friske figner kan også bruges, og abrikoser og ferskner. Man kan bruge frisk timian eller rosmarin på spydene i stedet for friske laurbær og gastrikken kan koges med andre krydderier end peber og rosmarin. Resten af menuen var også delikat:

Grillede kammuslinger dryppet med lime

Grillede gambas - kæmpe, flade rejer - dryppet med salmoriglio bagefter
Røde peber grillede og vendt i ansjoseolie

Sommerfugl-poussiner alla diavola - smurt med dijonsennep og marinerede en time inden grillning i olie, citron og sort peber
Tykke, grønne, danske asparges fra grill - årets sidste... igen

Hø-ost

Trifli af jordbær i hyldeblomsteddike og creme kogt på hyldeblomster

Morgenfrugt med årets første gule jordbær

De små gule jordbær er begyndte at være spiseklare. De har samme størrelse som skovjordbær, og en dejlig, let jordbærsmag. Fuglene kan vist ikke se dem, så de er endnu ikke uryddet af de to overernærede duer, som gæster haven flittigt for tiden. Må snart se at få det net på de røde...

Planterne har jeg selv avlet af frø fra Fuglebjerggård, så jeg er ekstra glad for dem. Jordbærene kom i en sommerfrugtsalat af canteloupe melon og røde jordbær overhældt med et par skefulde hyldeblomstsaft og pyntet med lidt hyldeblomster. Smukt.

På en dag, der er gået til at lave The Food Agency regnskabet (kun næsten!) færdig. Bvadrr... Heldigvis i godt selskab.

Danske asparges

... er over os. Jeg har fået dem de sidste dage. Hvor er det velsignet, at det er blevet nemmere at købe dansk asparges uden at skulle køre langt efter det.

Det gjorde vi alligevel i weekenden. Til Nørre Alslev egnen og besøge en gammel ven. Aspargesene hentede vi fra Lolle frugts gårdbutik.

Sammen med et par poser rigtige æbler. I stedet for industrielt behandlede lyserøde lady'er og andre almindelige købeæbler, som er en fornærmelse at få i munden. Det kunne da gå, hvis det var af nød, jeg mener, hvis man sultede. Det gør vi ikke, det er bare forarmelse.