Vi er ved at være halvvejs igennem aspargessæsonen, her i huset betyder det asparges på tallerkenen næsten hver dag. I år er det fleste hvide, gudeføde næsten uanset hvordan de tilberedes.Fundamentet skal være i orden. Aspargesene skal være friske, med faste hoveder og ikke indtørrede i bunden. De bedste er de lokale danske, f.eks. fra Søren Wiuff i Lammefjorden. Jeg har også købte mange gode tyske de sidste par år, bl.a. har Irma nogle flotte for tiden.
Og så skal de skrælles. Nok. Selv små trævler i aspargesene ødelægger fornøjelsen, så man skal være hård - er man i tvivl, så tag endnu en omgang. Det hjælper, hvis aspargesene er tykke, de er nemmere at holde, og så er der noget tilbage, når man har skrællet færdige.
Der findes særlige aspargesskrællere, jeg bruger min almindelige kartoffelskræller med bevægeligt blad. Starter oppe fra bunden af hovedet og skræller hele vejen nede til foden. Det kræver lidt øvelse og er meget nemmere, når skrællekniven er skarp.
Det hjælper på sparerefleksen - skal man virkelig fjerne så meget? - at tænke på aspargesfonden, der laves af skrællerne og de ender, der trimmes af.
Ender og skræller kommes i vand i bunden af gryden, som de hele asparges koges i. Med 1-1 1/2 tsk. salt og 1 1/2 tsk. sukker pr. liter. Aspargesene koges møre i vandet, 7 - 10 minutter. Skrællerne koger videre 30 - 40 minutter og sies fra. Fonden er starten på aspargessuppe eller lam-, høns i asparges. Eller - mmm - frikassé af kanin og asparges...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar