Topping-løs tomatsuppe med gule sennepsfrø

En af dem, der er næsten en fornærmelse af jer, mine søde læsere, at kalde en opskrift. Og efter al snakken om, at suppen skabes af sin topping... er den helt bar. Den kommer nok et trin op ad den kulinariske stige, hvis man bruger friske, modne tomater lige plukkede i en have i Toscana. Men denne er lavet af dåsetomater og smager skønt.

Den er hurtig, nem og billig. Eks-bonus-børnebørnene spiste flere portioner sidst, de var her, og jeg måtte lave den igen ugen efter, da jeg savnede smagen. Til 6 bruges cirka:

3 dåser af dine bedste dåsetomater

2-3 spsk. af din bedste karry

et par spsk. neutral oile eller smør

2 spsk hele, gule sennepsfrø

1 helt løg, pillet

salt

2-4 tsk. rørsukker

1-2 dl. fløde

1. Smørret smeltes/olien varmes op i en gryde. Karry'en og de gule sennepsfrø svitses et lille minut i fedtstoffet. Tomater, løg, salt og sukker kommes i.

2. Suppen simres i en lille halv time og smages til. Sukkeret tager noget af den sure smag, der ofte er med kedelige dåsetomater, så der bruges mindre, når de er gode. Måske skal der noget vand i.

3. Løget tages op og suppen blendes, nemt med en stavblender ned i gryden. Fløden kommes i, suppen varmes igennem - nu må den ikke koge - og den smages til igen. Som så meget andet sammenkogt smager den endnu bedre i dagene efter.

Noget helt andet og en gammel nyhed - jeg glæder jeg mig til at følge eksperimenterne med produktion af dansk foie gras oppe ved Limfjorden, som Dyrenes Beskyttelse skal kunne godkende.

Vandbakkelser til fastelaven

Der går lang tid mellem posterne for tiden. Alt virakken omkring at få solgt huset, eller rettere ikke solgt det, er træls. Fantasierne siger kør bare, flygt, mod syd. Til et varmt smørhul med sol, fantastiske kyllinger og smækre vine. 

I dag når flugtforsøget ikke længere end til Bella Center, for en dosis af det nye fra mad- og storkøkkenbranchen. Årets store messe for madbranchen. Med efterårets Slow Food Salone del Gusto stadig i blodet er forventningen om en smuk oplevelse til madhjertet endnu mindre end det plejer at være. Så, så... ikke så sur fra morgenstunden.

Anderledes livs- og smagsbekræftende er de hindbær- og havtornfyldte fastelavnsboller, Assistenten og jeg lavede i lørdags. Han har været med til at lave dem et par gange før, og denne gang var det ham, der lavede det mest. Inklusiv at læse opskriften fra bloggen på iPad'en. 7 år. Blær. 

Det er ikke første gang, jeg skriver om disse bakkelser, men opskriften tåler bestemt et gensyn. Til 60 5-6 cm. kager bruges:

1/4 l. mælk og vand, halvt af hver
110 g. smør
2 små tsk salt
2 små tsk. sukker
140 g. mel
5 æg
20 g. flormelis

1. Ovnen forvarmes til 220° C.

2. Væske, smør, salt og sukker koges op i en gryde. Gryden tages af varmen og melet tilsættes på en gang og røres med til dejen er næsten ensartet. Gryden kommes tilbage på varmen og dejen tørres et minut mens den røres.

3. Dejen hældes op i en lun røreskål og de første 2 æg piskes i. Endnu to æg piskes i, så det sidste. Dejen piskes kun til den er ensartet, bakkelser bliver mere seje af for meget piskning.

4. Dejen kommes i en sprøjtepose eller plastikpose og vandbakkelserne sprøjtes ud på et stykke bagepapir i toppe af valnøddestørrelse. De drysses med lidt flormelis, som hindrer, at bakkelserne falder så let sammen i ovnen.

5. De bages i 15 minutter ved 220°C og så 15 minutter ved 200°C. Under den sidste halvdel af bagningen holdes ovndøren åben med en træske. Bakkelserne må ikke blive for tørre - så er de kedeligheden selv - måske skal de have mindre end de 30 minutter.

Det betaler sig at lave hele opskriften, dejen holder fint en uge på køl og 1-2 måneder i fryseren. Den tøs op et døgn i køleskabet, når den bruges fra frost. 

Cremen er frugtcoulis rørt med pisket fløde. Til 1/2 l. fløde, pisket, bruges 300 g. hindbær og 4 spsk. rørsukker. Havtorncoulis'en var en frossen rest fra nytår, som allerede var sødet. Mængden er 5 spsk. til 1/4 l. fløde.

Fløden sprøjtes i bakkelserne fra en sprøjte- eller plastikpose. Hindbærbollerne var de gode, genkendelige, vist Assistentens favorit. Dem med havtorn havde bærenes lidt kantet smag, som jeg er blevet vilde med - vi skal samle selv til efterår! - godt opblødt af al fløden. Meget lækre.

Pomeransfromage og nye apps

Et første forsøg med kamera forbindelse mellem iPhone og -Pad, så jeg kan blogge fra min fikse, lette iPad, noget jeg ikke nåede at få til at virke til efterårets Slow Food Salone i Torino. Åndsvagt at iPad'en ikke er bygget med kamera (suk, Apple!) men med denne lille app..... som desværre ikke altid gør hvad den skal, f.eks. er apparaterne nu forbundet med husets trådløs net, da bluetooth forbindelsen ikke virker. Men hva....

Billedet er slutfasen af et vellykket forsøg med at lave fromage af pomerans. Uden flødeskum i, som jeg bedst kan lide den. Det er ikke første gang, jeg deler min begejstring for pomeransens karakteristiske, kleopatra-agtigt tætte aroma - og den få optimal plads til at udfolde sig i fromagen. Som er endnu bedre i dag, dagen efter, bl.a. smager den fintreven skal dejligt eksotisk igennem.

 

Opskriften har jeg postet tidligere, i stedet for saft og skal af 2-3 citroner er der her brugt saft af 2 1/2 mindre pomerans, revet skal af den ene og saften af 1 citron.

Fromagen blev spist sammen med mine tre eks-bonus-børnebørn. Uden vin. Fantasierne bagefter er sikre på, at den passer perfekt til en af de lettere søde Jurançon fra Cahaupé.

- Posted using BlogPress from my iPad

Kvædeis

Jeg har et blødt hjerte, når det gælder kvæder. De er sære og stenhårde, har dun, lugter vidunderlige, når de er modne, smager skønt og får en meget smuk lakseorange farve, når de bages eller koges i længere tid. 

Kvæder vokser fint i Danmark, men jeg er flyttet fra mit træ, og dem i handlen er mest fra Tyrkiet. De sidste år har det været sværere, at finde nogle, der er rigtig modne. Kedeligt, de har vist fået EU støtte til landbrugsudvikling.

Denne kvædeis lavet jeg til madbiksens nytårsmiddag, som ledsager til en chokolademuffin med blød trøffelkerne. Super kombination. Isen er også dejlig let, da en stor del af den er frugt.
 
Opskriften er inspireret af en Karoline kogebog, hvor den er lavet med æbler. Jeg har aldrig været vilde med bøgerne, synes de sætter for lav en overligger - og så er der jo mælkeprodukter i det hele.

Til 12 portioner bruges:

5 store kvæder, evt. skrællede, i tynde både
1,5 dl. vand
3 spsk. sukker
6 pasteuriserede æggeblommer
3 dl. sukker
korn af 2 vanillestænger

1 dl. citronsaft, evt. mere

3 spsk. spiritus, her er brugt Framboise
4 dl. piskefløde

 

1. Kvæderne bages med vandet og de 3 spsk. sukker ved 180°C indtil de bliver dyb laksefarvede. Det tager ca. 2 timer, måske længere. De kan også koges ved meget lav varme i en gryde, jeg synes det er nemmere at bage dem. Kvæderne bliver møre allerede efter 20 minutter, men den orange farve kommer først efter længere tid. Kvæderne blendes eller pureres gennem en sigte - med vandet - og køles af. 

2. Æggeblommer, sukker og vanillekorn piskes til en luftig æggesnaps. Den kolde kvædemos, citronsaften og framboisen vendes i.

3. Fløden piskes og vendes i og massen smages til - der skal evt. mere citronsaft i.

4. Massen fryses. Har man en ismaskine... Ellers kommes den i fryseren i bøtter - ca. 3 liter i alt - med låg. Den røres igennem ca. en gang i timen under indfrysningen, så der ikke dannes krystaller. Begynder der at komme krystaller alligevel kan isen blendes igennem med stavblender inden den er helt frosset.

Isen tages ud af fryseren ca. 20 minutter inden serveringen.

Svenske vafler på Hellige Tre Kongers aften

Jeg har tænkt det før, Sverige virker mere som USA end Danmark gør. I Sverige er skovene blandede, ellers er de rene birk. Her spejler bøgen. Der er noget med biler og afstande, og sne om vinteren. Pæne, grønne græsplæner pyntede med plastmøller og nisser lige op til de evindelige skove. 

Elektriske vaffeljerne har de også. Denne er min svenske veninde Anns mormors, lidt anderledes i formen, end den, jeg voksede op med i 60erne. I aften blev jeg inviteret til Hellige tre kongers aften, som fejres i Sverige. Vi fik ärtsuppe med varm punch og vafler til dessert. Bagte ved bordet, så de var helt varme, da vi fik dem. Vafler hører vist ikke til traditionen, det var ok for os.

Vaflerne er nogle af de bedste, jeg har smagte, helt særlig lette og sprøde. Vi ræsonnerede os frem til, at hemmeligheden er, at der ikke er æg i dejen. Samme princip som Marcella Hazens fantastiske gnocchi. Til 4 bruges:

3 dl. hvedemel

2 dl. vand

3 dl. piskefløde

1. Mel og vand piskes sammen, indtil der ikke er flere klumper. Fløden piskes stiv og vendes forsigtigt i melblandingen så den er ensartet. Den færdige dej ligner tung piskefløde. Den hviler 1/2 time på køl, inden den bages.

2. Vaffeljernet varmes op. Der smøres med en lille klat smør, ca. 2 spsk. dej med top kommes i og vaflerne bages. De er allerbedst lige når de er færdige. God med flødeskum og hindbærsylt på. Glædelig Hellige tre kongersaften!

Marcipanmadder

Mmm... små-klamt marcipanpålæg på honningbrød. Rullepølse med løg, fedt på fedt spegepølsemad. Mayo'en ligner virkeligt den ægte uægte. Dem kunne jeg ikke stå for.

Købt hos Jørgensens bageri i starten af Amagerbrogade. 

En hund efter trøffel

Jeg er ikke svær at forføre. Et par snus fra et glas med trøffel i og jeg er din slave. Det er en misforståelse at overlade trøfler - og andet - til gourmet'er. De er rå natur, livskraft i koncentreret form. Værd at spise grød et par dage for.

I forbindelse med Salone del Gusto i Torino for et par uger siden var vi også en del på Eataly, et kvali- og lokalmads marked med spisesteder, øl-, kaffe- og isbar, bibliotek, wi-fi hjørne og en masse andet inciterende. 'Restaurant Didattico' havde hvide trøfler til at købe med og til at få tilberedt.



De 19 hjemtagne gram gav en mindre forret med røræg til 9 til hjemkomstmiddagen med den blonde hane. Intens velsmag, mad, der nærer både krop og sjæl. Børnene kunne også lide den. Der kom også nogle sublime æggeretter de næste par dage.

Nu er jeg klar til at bestille en lokal trøffel. Fra Gotland, importeret af Din Baghave på Østerbro. Helt anderledes mild i lugt og smag, siges det, så jeg glæder mig, som med andre gode svampe, men forventer ikke forførelse. Jeg har aldrig smagte dem, men en fin post om at gøre det findes hos en af mine madbloggerkolleger, Morten.

Man skal hellere ikke spise så meget grød bagefter, de koster ca. det halve af hvide, italienske trøfler her i landet.


Tak til Nadia fra foodfanatic for inspiration til at lave soundslides, hendes fra Madbloggersymposiet ses her.

Braiseret krondyrnakke med kirsebær og svampe

Trøffellysbillederne driller stadig, nu er det lyden. Grrhh. Holder pause og poster i stedet en super vildt-ret...

Vildt er nemlig det rene efterår. Nakken er fuld af smag og et af de billigere stykker på dyret. Her er kødet skåret i skiver på tværs af fibrene, vendt i mel og brunet. Derefter braiseret. Det var et eksperiment at skære det i skiver - vildt bliver nemt tør og jeg var lidt bang for, om al saften ville forsvinde fra de tynde skiver.

Der skete det modsatte, kødet var mørt og saftigt, og det smagte fantastisk. Jeg tænker, at det brunede mel-lag holder på saften, en slags bardering. Til 4 med en rest til frokost næste dag bruges:

800 g. krondyrnakke
2 skalotteløg hakkede fint
30 g. smør
2 tykke skiver tørsaltet bacon i tern
1 fed hvidløg hakket fint
2 små glas vin
4-5 spsk. hvedemel
salt og peber
3 spsk. andefedt, smør eller olie kan også bruges
1 lille glas vin
2 små gulerødder halverede
et par stilke bladselleri
krydderbuket af frisk timian, laurbærblad, persille
1/2 dl godt reduceret kalvefond
en håndfuld svampe, her tørrede Sort trompetsvampe, som er opblødte

1/2 l. frosne kirsebær
3 spsk. rørsukker
en knivspids salt

1. Skalotterne steges på lav varme i smørret i en tykbundet gryde, som kan rumme alt kødet. Når de er næsten klare steges bacon og hvidløg med. Halvdelen af vinen hældes ved og koges af et par minutter.

2. Nakken skæres i 4 mm. skiver. Melet krydres med salt og peber. Halvdelen af andefedtet varmes op på en pande på mellemhøje varme. Kødskiverne dubbes tørre, hvis de er våde - f.eks. hvis de som her har været frosne. Skiverne vendes i melet og brunes i et lag i andefedtet. Efterhånden som de er færdige, flyttes de til gryden med de stegte løg. Mere andefedt kommes i efter behov.
3. Når alt kødet er brunet koges panden af med det andet glas vin og opblødningsvandet fra evt. svampe - det skal lige sies først, for at fjerne sandet. Væsken hældes i gryden. Gulerødder, bladselleri, krydderbuket og kalvefond kommes i. Gryden bringes i kog og sættes i en 100°C ovn.

4. Stegetiden afhænger af alderen på det dyr, nakken oprindelig sad på. Denne var helt mør efter et par timer, hvor ovnen var slukket i ca. en halv time.

5. Kirsebær koges igennem i 10 minutter med sukker og salt og serveres til kødet.
Her i huset må man godt slikke tallerkenen rent, hvis saucen er særlig god og hvis man kan gør det uden at ligne et svin eller få alt for meget sauce på tøjet.

Basis branmuffins

Jeg eksperimenterer med at lave lysbilledeshow med indtryk fra Salone del Gusto og om trøffelmad. Det tager lidt tid...:) I mellemtiden kommer opskriften på disse super muffins.

De smager rigtig godt som de er og er en gode som baggrund for frugt, nødder, chokolade og andet godt. De har branflager i, og jeg brugte opskriften første gang, da jeg stod med nogle øko branflager, som var for slappe til at være en fornøjelse med mælk, men for gode til at smide på komposten. Flagerne giver fiber, uden at muffinsene bliver tunge af det. Ristet klid kan nok også bruges, men jeg bliver ved at have rester af flager, så det er ikke prøvet endnu.
Dejen skal stå natten over, før den bruges, og kan stå i køleskabet 2-3 uger. Så man kan stå op om morgen og lave muffins til søndagsmorgenmad. Til ca. 24 muffins bruges:

300 g. hvedemel
60 g. branflager
220 g. lys rørsukker
12 g. natron
5 g. salt
2 æg, sammenpisket
100 g. majs- eller rapskimolie
475 ml. kærnemælk

1. De tørre ingredienser røres sammen i en beholder med låg, der kan rumme hele blandingen. Æg, olie og kærnemælk tilsættes og dejen røres ensartet.

2. Låget sættes på og dejen kommes i køleskab. Den skal stå natten over inden brug. I den amerikansk dameblad, hvor jeg fandt opskriften, som den er udviklet fra, står der, at den kan stå 6 uger på køl. Jeg har haft den stående i 4 uger, hvor den stadig lugter og smager dejligt. Overfladen misfarves lidt af ilten, men den påvirker ikke smagen.
3. Dejen fyldes 2/3 op i muffinforme, som enten er godt smurt eller foret med papirforme. Jeg bruger nu næsten altid papirforme, da det sjældent lykkes mig at få alle muffins ud i et stykke. Her er de lavet i små briocheforme, for at få nogle mindre muffins.

Skal der andet i skubbes det ned i dejen nu. Her er der brugt små stykker Holsteiner Cox æble med hele pecannødder - købt til den nærtstående Thanksgivings pecan pie - ovenpå som pynt. Æblerne gør muffinsene ekstra saftige.
4. Kagerne bages i ca. 20 minutter i en forvarmet oven ved 200°C eller i varmluftsovn ved 180°C. De er færdig, når en kniv stukket i midten af en muffin kommer rent ud igen. De holder sig fint et par dage i en brødkasse eller lignende.

Mens tomaterne er her

Det meste af året spiser jeg ikke tomater. Så det er bare om at gufle nu, mens de smager af noget. I New Jersey kom de første lokale tomater til d. 4. juli og de - med nye majs og en steak - var hovedattraktionen i den traditionelle festpicnic. Indtil frivillige brændemænd, våde T-shirts og konkurrencer om fedtede vandmeloner i vandet begyndte at bejle for noget af opmærksomheden.

Fra juli til september var der et stort glas tomater i olivenolie og eddike i vores køleskab. Tomaterne kom fra en af de lokale farm stands eller fra haven. Hver eller hveranden dag blev tomaterne taget op af lagen, spist og erstattet med nye.

Når lagen var tilpas udvandet med tomatsaft - cirka en gang om ugen - spiste vi den som kold suppe. I små portioner. En slags gazpacho. Måske med croutoner på. Fantastisk måde at spise tomater på. Målene er cirka:
10 smagfulde, modne tomater
1 stort, sødt løg
1 lille grøn peber
5 dl. jomfruolivenolie
2 dl. god, ikke for skarpe rødvinseddike
salt og friskkværnet peber
evt. en smule rørsukker

Tomaterne skæres i uens stykker, peberen skæres i fine tern, løgene skæres i tynde både. Det hele blandes sammen og smages til, måske skal der mere eddike i, evt. lidt rørsukker. Tomaterne trækker i lagen og spises først næste dag som salat. De erstattes af nye, spises efter et par dage osv. Suppen er mest fornøjelig, når det er rigtig varmt, billederne er fra den gang...

Tynde chokolade wafers, opskrift

Cappuccino-cheesecake'en blev virkelig god, og var en lækker afslutning på Jonas 30 års fødselsdagsmad. I lørdagens uophørlige regn. Mere om fornøjelserne ved at lave 20 kg. lammepølser sammen med nyankomne amerikanske gæster senere, nu handler det om kagerne i cheesecake'ens bund.

De smager som Oreos, en barndomsting, som man har kunne købe i Danmark de sidste år. Sprøde, ikke ret søde og med en dejlig bitterchokolade smag. Kakaopulveret er Valhronas - dyrt, men det værd, og så bliver de endnu bedre end i hukommelsen.
Opskriften er fra smitten kitchen, og som første-ganger holdte jeg mig til ordene og lavede enkelte småkager. Til cheesecakebund skal de bare mases, næste gang skal de bages som større plader. Til ca. 120 tynde småkager - nok til 3 cheesecakes - bruges:

380 g hvedemel
140 g usødet kakaopulver
4,8 dl. lys rørsukker
1/2 tsk salt
1/2 tsk natron
350 g usaltet smør*, blødgjort og i store tern
0,9 dl spsk sødmælk
2 tsk ægte vaniljeekstrakt
* Smitten Kitchen bruger 500 g smør, som er for meget ifølge flere af bloggens kommentarer. Vi er også enige om, at 350 var helt rigtige.

1. Mel, kakao, sukker, salt og natron blandes godt sammen. Smørret hakkes i indtil massen er ensartet. Her med et par knive og så hænderne, det er nemmere i en foodprocessor.

2. Mælk og vaniljeekstrakt blandes sammen og røres i dejen. Dejen æltes lidt indtil den er godt samlede.

3. Dejen formes til to ruller i den størrelse, med lidt større diameter, end man ønsker, de færdige kager skal have. Massen er blød, så det kan være svært at få rullen helt pænt i kanterne. Det kan gøres, når de er kolde. Rullerne pakkes ind i plastfolie og står på køl indtil de skal bruges, mindst en time.
4. Ovnen forvarmes til 175°C. Kagerne skæres tynde ud - ca. 3-4 mm. - og bages på bagepapir i ca. 12 minutter. De skal blive sprøde, når de begynder at køle af.

Når de er helt afkølede kan kagerne opbevares et par uger i lufttæt kagedåse eller fryses i et par måneder. De smager virkelig godt og jeg skal helt sikkert lave dem igen. De kan bruges til meget andet end bund til cheesecake, f.eks. som små dessertsandwich lagt sammen med vaniljeflødeskum eller kaffe-is. Hindbær- eller havtornsorbet er nok hellere ikke værst i. Eller basilikumcreme...

Fastelavnsboller

Traditionelt er fastelavnsboller lavet med gærdej eller wienerbrødsdej. Som endnu ikke helt integreret i mit adoptivland, bruger jeg lejligheden til at spise vandbakkelser. Til ca. 60 bakkelser på ca. 10 cm. (efter Gaston Lenôtres opskrift) bruges:

1/4 l. mælk og vand, halvt af hver
110 g. smør
2 små tsk salt
2 små tsk. sukker
140 g. mel
5 æg
20 g. flormelis

1. Forvarm ovnen til 220° C.

2. Kog væske, smør, salt og sukker op i en gryde. Tag gryden af varmen og tilsæt melet. Kom gryden tilbage på varmen og tør dejen et minut mens der røres.
3. Hæld dejen i en varm røreskål og pisk to æg i. Pisk endnu to æg i og så det sidste. Der skal kun piskes indtil dejen er ensartet.

4. Kom dejen i en sprøjtepose eller plastikpose og sprøjt vandbakkelserne ud på et stykke bagepapir. Drys med lidt flormelis, det hindrer, at bakkelserne falder så let sammen.

5. Bag i 15 minutter ved 220° og så 15 minutter ved 200°. Under den sidste halvdel af bagningen holdes ovndøren åben med en træske. Bakkelserne må ikke blive for tørre - så er de kedeligheden selv - måske skal de have mindre end de 30 minutter.

Bruges alt dejen skal der bages 3 plader. Dejen kan fint fryses - så holder den en måned eller to.
Mens bakkelserne bages røres cremen, som de skal fyldes med. I lørdags brugte vi mest hindbærcreme. Til 15 kager bruges

1/2 l fløde, som er pisket
300 g hindbær, frost er ok
4 spsk. rørsukker

1. Hindbær og sukker varmes op i et par minutter. Tag gryden af varmen og lad sukkeret smelte.

2. Når de er håndvarme presses hindbærrene igennem en sigte, så kernerne ikke kommer med. Vend hindbærpuréen med fløden. Smag til, evt. skal der mere sukker i.

Når kagerne er kølet af skæres de 3/4 rund om og hindbærfløden sprøjtes inde i dem. Der kan drysses med flormelis eller glaseres med et par skefulde hindbærpuré rørt med det dobbelte mængde flormelis.

Gingerbread til kagehuse... og grotter

Kagehuse hører til min barndoms magiske ting, som har sneget sig med i voksenlivet. Vist en familieskavank - min søster, konditoren, og far har bygget flere fantastiske værker, som de har fået priser for i kagehuskonkurrencer.

Gingerbread er den amerikanske version af peberkage. Opskriften her er til en ret sprød dej. Nogle laver gingerbread mere brød-agtigt, men så kan man ikke bygge så præcist med det. Portionen her er til et større hus... eller denne grotte med lidt ekstra. Der bruges:
150 g. smør, blødgjort
2,8 dl. brun farin
1,5 spsk. mørk sirup
180 g. stødt melis
4 æg
9,6 dl. hvedemel
2/3 tsk. hver stødt ingefær, stødt kanel og stødt allehånde

1. Det blødgjorte smør piskes sammen med brun farin og melis i en skål, der kan rumme alle ingredienserne. Æggene og siruppen røres i.

2. De tørre ingredienser sigtes sammen i en anden skål. De tørre ingredienser røres i æggemassen indtil blandingen lige er samlet - der skal ikke røres for meget. Dejen æltes på et meldækket bord indtil den er ensartet. Den pakkes ind i plastfolie og hviler 1 time i køleskabet før den rulles ud. Den kan godt stå flere dage inden den bruges, hvis den er pakket godt ind.3. Dejen rulles ud til 6-8 mm. Bygger man et hus skæres dejen ud efter en pap skabelon. Til grotten lagde jeg dejen på en bold af avispapir dækket af bagepapir - avisfarve smitter af. Noget af dejen smelter og falder af, når den hænger ned, den kan ikke så godt styres som hvis det ligger fladt på bagepladen.

4. Dejen bages i ca. 15 minutter i en 190°C forvarmede ovn uden varmluft. Den del af dejen, som 'dryppede' ned og blev til tykkere stykkere fik 10 - 15 minutter længere, så blev de også sprøde. Ligger dejen ikke på aviser bages stykkerne på bagepapir eller en smurt plade.Grotten... bagt i to stykker... Den samles med sukker, der er smeltet til en brun karamel. Pas på, karamel er varm, børnene må være med til noget andet.Pyntet med ekstra kagestykker, grønfarvet marcipan, chokolademandler og mandelflager limet på vaffeltræer med royal icing - flormelis rørt op med æggehvide. Flormelis sne til sidst gør det helt jomfrunalsk...

Kage-grotte

Så er det solhverv. Kl. 18.47 i aften er dagene blevet så korte som de bliver i år, lyset er vendt. Vi fejrer med stearinlys overalt, god mad og bål i haven.

Min brækkede ankel laver ravage i meget, men kage-grotten blev færdig til i dag. Den er lavet af gingerbread, en amerikansk peberkage dej. Opskriften poster jeg i morgen, nu skal den bare vises frem.

Risengrød og brækket fod

Bloggepausen skyldes, at jeg kom til at brække anklen forleden. En sen aften efter en ellers skøn Food Agency madaften. Det var ret dramatisk, da jeg lå alene i gården og troede ikke jeg kunne gå tilbage til elevatoren. Men bruddet er ukompliceret, det gør ikke særligt ondt, og jeg er ved at blive god til at springe rundt med en krykke.

Lige før det lavede jeg ris a la mande med risengrød kogt på halv brune ris. Har lavet det før, fordi jeg mangler en smule modstand i almindelig hvid risengrød. Grøden er lavet i ovnen, så er der ingen problemer med, at den brænder på. Til 10 bruges:

1,5 dl. brune ris
1/2 dl. vand
salt
1,5 l. sødmælk
1 vaniljestang
1,5 dl. hvide grødris

1. Ovnen forvarmes til 130°C. De brune ris koges op med vand og salt i en gryde, der kan gå i ovnen.

2. Sødmælk og vanilje tilsættes. Grøden koges op og gryden sættes i ovnen uden låg. Der røres en gang i mellem.

3. Efter en time tilsættes de hvide grødris. Grøden får en time til halvanden mere i ovnen, indtil mælken er absorberet af risene.

Skal grøden bruges til ris a la mande skal den være helt kold inden den blandes med de andre ingredienser.

Mør, mør lammebov

The Mumbai guys ovenpå brugte lørdagen til at gøre klar til den store Diwali fest. Stemningen var smittende og lammeboven blev lavet på en af de bedste måder overhovedet. Inspireret af marokkansk M'choui: gnedet med krydderier og stegt ved lav varme i mange timer, indtil kødet er helt blødt og lækkert og falder af benene.

Jeg plejer at bruge spidskommen, koriander og hvidløg, denne gang fulgte jeg min iranske slagters råd, og gned lammet med hvidløg og 'syvkrydderier'. I købepose, en blanding af kanel, ingefær, sort peber og... Hverken spidskommen eller koriander. Til 3 voksne, 2 børn og et par dages frokost er der brugt:

et lammebov på ca. 2 kg.
20 g. blød smør
1 fed hvidløg, presset
et par spsk. syvkrydderiblanding
1. Krydderierne og hvidløget æltes sammen med smørret og gnides ind i lammeboven. Den hviler 10 minutter, mens ovnen varmer op til 240°C. Lammet sættes på en rist med en bradepande under til afdryppene og steges et kvarter.

2. Ovnen skrues ned til 160°C og lidt vand kommes i bradepanden. Boven steger videre indtil kødet er blødt og løsnes nemt fra benene med en gaffel, det tog 4 timer i går. Dryppes ca. hvert kvarter med skyen. Bulghur og bagte grønsager er super tilbehør. I går var det:

de sidste baby auberginer fra drivhuset, i halve
en kvæde, i lange tern
1/4 selleri, i tykke tændstikker
5 majroer, skrællede og i både
5 pastinakker, i tykke skiver
200 g bulghur
1 skalotteløg i både
olivenolie
salt

1. Løgene svitses bløde i olien på en panden. Bulghuren svitses med et par minutter.
2. Grønsagerne kommes i bradepanden med lidt salt den sidste time af stegetiden. Bulghuren skal have lidt kortere tid, kommes på når der er tre kvarterer tilbage. Der skal røres inde i mellem.

Især kvæden og auberginerne var vi vilde med. Kvæden hittede hos børnene. Lammet var lige så godt med syvkrydderierne som det plejer at være.

Vinen - Le Ragoses Valpolicella Ripasso 'Le Sassine' - var fint til. Vi glemte at smage den røde Lambrusco - men blev enige om bagefter, at den nok også havde passet fint.

Udover Diwali-lysene på trappen op til første sal havde vi lys udendørs og et bål i stativet. Smukt, festligt i mørket... skøn aften.