Velsignet med en weekend uden pligter. Madlavningslysten er vendt mirakuløst tilbage. Udtrykte sig i en hvid vinterminestrone. Til nu og til madklubsforret på onsdag. Samme grundopskrift som andre hvide minstrone'er. Store, flade lima-bønner har været i blød siden i går aftes.
De koger en god time med salt, krydderbuket og en smule bouillontern. Endnu bedre med rigtig fond, hvis jeg havde haft det. Og en lille håndfuld af årets tørrede Karl Johansvampe. Grønsagssuppen laves som sædvanlig i en anden gryde.
Grønsager denne gang er: de obligatoriske løg, som steges langsomt bløde. Bacon'en steges med og så kartofler i tern. Et glas tør hvidvin hældes i og koges af - den giver noget tiltrængt syre til alle de søde grønsager.Så pastinak, gulerødder, bladselleri, cavalo nero - toskansk palmekål, som står og stritter i vinterhaven. I gryden i den rækkefølge, og med lidt tid i mellem, så alt er kogt lige netop mør, når suppen er færdig.
Til sidst hældes bønnerne i med deres vand. Tynde ringe af det grønne fra porrer og friske oreganoblade koger med de sidste 5 minutter. Nogle spsk. minutpolenta piskes i til sidst. Smages til og spises.Godt med revet Parmigiano på, men det brugte jeg ikke i aften. Et glas af den gode, new zealandsk Sauvignon Blanc fra St. Clair til - en født ledsager til denne grønsagssøde suppe. Et stykke blåskimmelost bagefter - og lidt mørk Valhrona til dessert.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar