I morgen er det Thanksgiving hos familien derovre, vi bliver 15 til kalkunspisning på lørdag på Amager. Meget hyggeligt, at vi har genoptaget traditionen efter 30+ års kalkunløshed. 
2. Imens laves græskarpureen: græskarene halveres og stok og kerner kasseres. De skæres i store både. Bådene bages indtil de er møre – ca. 30 min. ved 180°C - og afkøles lidt. Kødet skrabes af skindet og blendes til en ensartet puré.
3. Resten af ingredienserne røres sammen med græskarpuréen. Massen hældes i tærteformen og tærten bages i en forvarmet ovne ved 180°C i 15 minutter. Temperaturen skrues ned til 150°C og tærten bages videre i 35 – 45 minutter indtil fyldet er stivnet.
Vil man gerne være 60'er ameri-klassisk og bruge dåsemælken, skal man være opmærksom på, at der 2 slags: condensed og evaporated. Begge har fået fjernet ca. 40% af vandet. Condensed milk er derudover tilsat sukker. Bruges condensed milk skal der ikke bruges anden sukker. Der skal bruges ca. 1/2 dl. mere condenseret mælk end fløde.
Trøfler er sælsomme skabninger - marvelous things - som jeg nemt bliver forført af, og som jeg gerne bruger min sparepenge på. Gnalningen her var det sidste af Alba trøflen, jeg havde med hjem fra Torino for et par uger siden. 
Der er gået sport i at strække den maksimale fornøjelse ud af den.Trøflen startede i æggeglasset, hvor den parfumerede æg og blev høvlet over, når de blev lavet på den ene og den anden måde.
Et par små stykker har ligget halvanden uge i henholdsvis koldpresset rapsolie og honning, som nu begge lugter henrivende af trøffel. 
Honningen får lige lidt mere tid, indtil der dukker et stykke tør, lagret ost op, som den kan spises til. Oliestykket kom over i et glas med åbne æg og har ligget der og svedet trøffel i tre dage i køleskabet, indtil de er klare til at blive til røræg. 
Røræggene laves som sædvanligt med en smule smør, lidt salt og 1 tsk. fløde per æg. Over meget, meget lav varme eller vandbad - så trøffelaromaen beskyttes - indtil de er meget bløde røræg. Trøflen hakkes groft og vendes i æggene et minut før de tages af varmen. 
Her er æggene serveret med stegt skind fra en rest af Mortens and. Skindet er allerbedst stegt fra rå, men det gå absolut an, at sprødstege en rest. Søndag op ad dagen.
Intentionen var - endnu en gang - at skrive noget om andeopskrifter nogle dage før selve Mortens aften. Men, men... kombinationen af travlhed og det, at vi rimeligt spontænt bestemte os for at spise and i går gør, at posten kommer alligevel dagen efter. Til brug næste år? eller til dem, som mig, som godt kan ende med at spise Mortens and post-morten.
1. Ovnen forvarmes til 130°C. Lårene skæres af. And og lår gnides indvendigt og udvendigt i salt, peber og timianblade. Lårene kommes med skindsiden nedad på en rist over en bradepande med vandet og selleristilke eller -toppe.
Med vinen var vi ude i de store slag, valget faldt på Côte-Rotie, La Landonne 2000 over Barbaresco Martinenga 1997. Vi var lidt bekymret for om den ville overdøves af de grønne oliven, men det var helt unødvendigt, valget var perfekt. Stor nydelse, med mad og uden.
Trøffellysbillederne driller stadig, nu er det lyden. Grrhh. Holder pause og poster i stedet en super vildt-ret...
Til 4 med en rest til frokost næste dag bruges:
3. Når alt kødet er brunet koges panden af med det andet glas vin og opblødningsvandet fra evt. svampe - det skal lige sies først, for at fjerne sandet. Væsken hældes i gryden. Gulerødder, bladselleri, krydderbuket og kalvefond kommes i. Gryden bringes i kog og sættes i en 100°C ovn. 
Her i huset må man godt slikke tallerkenen rent, hvis saucen er særlig god og hvis man kan gør det uden at ligne et svin eller få alt for meget sauce på tøjet. 
Ak, det er unægtelig blevet efterår... uden at jeg er færdig med sommeren. Jeg er endnu ikke varmet nok igennem og lysten til simreretter og andet langtidslavet mad er stadig bare noget teoretisk. Det kunne blive starten til en klagesang.
Jeg laver ikke ret tit hjemmelavet pasta. Tid osv... Men hold op, hvor smager det bare meget bedre end den friske pasta, men kan købe i supermarkedet.
Vi laver stracci, uregelmæssige flade stykker, som skal spises med svampesauce af pigsvampe.Til pasta til fire bruges: 
3. Pastaen kan rulles ud/strækkes i hånden eller rulles på en pastamaskine. Bruges maskinen deles dejen op i tre mindre dejklumper. Hver portion køres igennem maskinen på største åbning, foldes sammen og køres igennem igen. Det gentages 3-4 gange. Derefter nedsættes åbningen en størrelse eller to og pastapladen køres igennem igen, indtil den har den ønskede tykkelse. Her rullede vi dejen ud til sidst. 
4. Pastapladerne lægges på bordet - med lidt mel, hvis de klistrer - og skæres i uregelmæssige former. Går der tid før de skal koges lægges pastastykkerne i et lag på bagepapir, så klistrer de ikke sammen.
Kammuslingerne fik vi gratinerede med salt, peber, smør og citron til forret.
Efter en lang dag ved computeren kaldte den blå himmel og muligheden for at finde aftensmad i skovbunden. En hurtig tur inden middag med vennerne en time senere. Den første halve time gav ikke andet end en lille rørhat og en smuk tur gennem nål, birk og blødt bjørnegræs.
Så væltede de op. En stub fuld af Foranderlig skælhat - så gode til røræg - nogle flotte rørhatte, champignon. Og super-kanterellerne. Blændende lysorange, lige ved stien. Svært at gå forbi uden at falde over dem.
Mens kalkun ikke er nogen grund hos mig til at spise Thanksgiving middag, er det noget andet med tilbehøret. Det er jeg vild med. Tranebærkompot, kålrabi-mos, al dente stegt rosenkål, kråsesauce. Tærterne. 
1. Sukker og sirup varmes sammen indtil de smelter. Æggene piskes sammen i en rørskål. 
3. Dejen rulles ud og tærteformen beklædes. Pekanblandingen fyldes i, næsten op til kanten - den hæver en smule. De halve pekans lægges ovenpå. Vil man ikke pynte med dem hakkes de bare sammen med de andre. 
En hurtig morgenpost. Beslutningen er taget, dyret skal brines. Letsprænges.
Lagen har ca. 6% salt, som er meget mindre end en almindelig sprængningslag. 
Lagen er kold og jeg tog laurbær og peberkorn op før den kom på kalkunen. Kødet skal være under vand, det er nemt i en plastpose, og fylder mindre i det ikke helt tomme køleskab end en gryde. Posen er i dejfadet til at holde på det hele.
Den måtte vendes i lagen, så brystet nu er nedad, lidt jordmor over det.
Luften er trykket ud og dyret er klar til 12 timer i køleskab.
Billeder i morgenmørke, det hjælper liiidt på lyset med med paraplyen... så på job...
Laaaazy Sunday. Weekenden blev indledt med et par glas på R bar, Bo og Lisbeth Jakobsens (Restaurationen) vinbar. Nogle helt specielt velsmagende vine, den slags, der bliver hængende som fornøjelse bagerste i ganen længe efter.
Æblerne på træet foran smager fantastiske, jeg spiser flere om dagen. De er allerbedst, som de er lige nu - kolde og helt sprøde, lige fra træet. Købe-æblerne har mistet al interesse den sidste måned, og jeg udskyder øjeblikket, hvor de sidste skal plukkes. 
Et dilemma, for de må ikke falde og få pletter, når de skal gemmes. Må hellere få dem spist nu....
Den sidste rest cassoulet - jeg har jo lovet opskriften, har bare ikke bestemt om den skal være denne snyde-version eller en rigtig - blev blandet med nogle stegte tomater, fik et drys revet ost på og kom under ovnens grill i 6 minutter.
