Sider

Viser opslag med etiketten ameri-classic. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ameri-classic. Vis alle opslag

søndag den 10. november 2013

Madbloggerudfordring: American Apple Pie med svinefedt

Jeg har længe gerne vil lav tærtedej på traditionel amerikansk måde, hvor svinefedt - lard - bruges som noget af fedtstoffet. Så kom madbloggerudfordringen - tak, Nada, for en skøn ide! - jeg trak bloggen Hvad skal vi bage? og Mettes eksperimenter med små æblekager blev startskuddet til at gør forsøg med svinefedts pie-dej. 
 
Dej med svinefedt får en særlig sprødhed og en bestemt, dejlig smag, som bor et sted bagerst i min hjerne á la Prousts madeleines og Ratatouilles ratatouille. 
 
Det er efterhånden blevet en stærk ønske for mig, at den mad, jeg spiser, har en positiv virkning på det liv, som den kommer af. Det gælder både de planter og dyr, der dør for at ende på mit spisebord, menneskene, der bruger deres dyrbar liv på at passe, plukke, slagte og sælge den, og de større, levende naturlige og kulturlige økosystemer, den er en del af.

  Fedtet, som bruges her, opfylder dette ønske på det smukkeste. Bisse var en vens 50-års fødselsdagsgave. Den blev født i en økologisk besætning i Nordsjælland i vinter og kom ned sammen med en anden fødselsdagsgris til et fortsat fri liv hos Lars og Jette og deres fritgående dyr på Kærsgården ved Haslev. 

 Dyrene levede godt og grise-rodende på en diæt af byg og ærter - det protein, danske grise spiste i 'gamle', pre-soja, dage. Tilsat æbler, nødder og masser af øl. De blev slagtet i ro og mag for et par uger siden ved en lokal slagter. Promillen blev vist ikke målt af nogen af de tilstedeværende.
Det er flommefedtet fra Bisse, der bruges til dejen. Flommen er det fedt, der ligger rundt om nyrerne. Det bruges traditionelt til bagning, da det er mildest i smagen og mest fri for blodårer mm, der giver smag og skal pilles fra før brug. 
Fedtet skal smeltes før brug. Det gøres på samme måde som andefedt, over meget lav varme med et par spsk. vand i gryden i starten. Ca. 800 g. flomme gav 1/2 liter fin, ren svinefedt, som er klar til at bruge.
Mens vi er ved fedt.... det glæder mig stort, at det begynder at være almindeligt accepteret, at det er kvaliteten af fedtet, der spises, der afgør om det skal ses som sund eller usund. Heriblandt, at fedt fra dyr, som får grovfoder og græsser, har en mere gavnlig fordeling af omega 3 og 6 fedtstoffer, end de fleste plantefedte har. Kan det være, at en generation af fedtforskrækkede kostråd, kemikalieblandinger forklædt som sund, light mad og angst for animalske fedtstoffer er snart en saga blot?

Nå.... til opskriften. Efter konsultation med min bagersøster bliver fedtfordelingen 3/4 smør og 1/4 svinefedt. Dejen er den slags, jeg husker fra barndommen, som betyder, at opskriften har mere salt og mindre sukker i end Mettes og bruger ikke æg i dejen, som hendes gør. Ingredienser til en apple pie med flettet låg er:
350 g. hvedemel
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
135 g. koldt smør
45 g. koldt svinefedt
1/2 dl. koldt vand

 6-7 madæbler, her er brugt 12-15 pigeoner
et drys kanel
20 g. smør
en spsk. pisket æg til pensling
1. Mel, salt, sukker og de to fedtstoffer hakkes hurtigt med to knive eller i en food processor indtil det ligner groftrevet parmesanost. Som med alt andet mørdej er det vigtigt for sprødheden, at massen forbliver så koldt som muligt, mens den laves. 
2. Dejen samles hurtigt med vandet til en kugle med hænderne. Den deles, 2/3 til bunden og 1/3 til låget. Bunden rulles ud mellem to stykker bagepapir, så er man fri for at komme mere og mere mel på med risiko for, at dejen bliver for tør.
 3. Æblerne skæres i både, jeg lod skrællen blive på for synets, smagens og konsistensens skyld.
4. Papiret med den udrullede dej på lægges med dejsiden nedad i formen og papiret trækkes forsigtigt af. Dejen presses nede i formen og evt. huller lappes. Æblerne fyldes i og drysses med kanel efter smag. Her er det en meget let drys, da jeg holder mest af kanel i små mængder. Smørret fordeles på æblerne i små stykker.
5. Låget flettes. Pie'en bages i en forvarmet 190° ovn, indtil æblerne er bløde, bunden er sprød og låget er gylden. Her tog det 50 minutter. Låget dækkes med staniol, hvis det bliver for mørkt, før resten er færdig.
Tærten glemte jeg at fotografere, mens den stadig var hele, men jeg er godt tilfreds med resultatet. Dejen er ekstremt sprød og smelter i munden, som den skal. Næste gang skal der kun halvdelen af saltet i til en sød tærte. Der skal måske også en smule mere vand i. Den skal helt sikkert laves snart igen - og der er svinefedt nok til en større produktion. Pot Pie, tror jeg, bliver det næste.

søndag den 5. december 2010

Afsindig cappuccino chokolade cheesecake

En sygelig lækker cheesecake, med chokolade og kaffe i flere lag. Måske den eneste jeg har smagt, som kan tage kampen op med plain cheesecake med citron og vanilje. Den er lige noget for december måned i al sin overdådighed.

Opskriften bygger på smitten kitchens, som bygger på bladet Bon Appetits. Noget for mit Creative Commons hjerte, som glæder sig over informationernes frie bevægelighed, også på nettet - vi står jo på hinandens skuldre, når vi finder på nye opskrifter og madkombinationer. Mma.

Mængderne her er til en 22 cm. springform, som giver 24 fine stykker, eller 16, hvis det skal være lidt for meget. 
Bund:
225 g. bitter chokoladewafers
1,2 dl. mørk rørsukker
1/8 tsk. muskat
100 g. usaltet smør

Ganache:
3,5 dl. piskefløde
570 g. mørk chokolade, her Valhronas Guanaja 70%, hakket
0,6 dl. Kahlúa eller anden kaffelkør uden fløde

Flødeostfyld:
680 g. flødeost, ved stuetemperatur
2,4 dl. lys rørsukker
1,5 spsk. hvedemel
1,5 spsk. mørk rom
1,5 spsk. espresso pulverkaffe
1,5 spsk. espressobønner, malede mellemfint
1,5 spsk. pekmez, rosinsirup
3 æg

Topping:
3,5 dl. creme fraiche 38%
0,7 dl. lys rørsukker
korn fra 1/2 vaniljestang 

evt. chokolade kaffebønner til pynt
1. Bunden laves: kiks, sukker og muskat hakkes fint i en food processor. Det smeltede smør røres i indtil kiksemassen begynder at hænge sammen. Springformen samles og bunden dækkes med bagepapir - det er nemmere at få kagen af bagefter. Massen presses i et jævnt lag, så det dækker bunden og 2/3 op af formens side.    

2. Ganache laves: fløden bringes i kog i en stor gryde. Gryden tages af varmen og den hakkede chokolade og Kahlúa tilsættes. Ganachen piskes indtil den er ensartet. 5 dl. hældes i formen ovenpå bunden. Resten sættes til side til at pynte kagen med til sidst.

3. Springformen sættes i fryseren 1/2 time, så ganachen stivnes.
4. Flødeostefyld laves: ovnen - ikke varmluft - forvarmes til 190°C. Flødeost og sukker piskes ensartet. Melet piskes med. I en anden skåle blandes rom, espressopulver, de malede espressobønner og pekmez indtil kaffepulveren er opløst. Kaffeblandingen piskes i flødeosten. 

5. Æggene piskes i, én ad gangen. Fyldet hældes i springformen ovenpå den stivnede ganache. Kagen bages indtil overfladen har fået farve og midten af kagen kun lige bevæger sig, når den rystes fra side til side, ca. 1 time. Kagen afkøles ca. et kvarter. Ovnen slukkes ikke.

6. Topping laves: creme fraiche, sukker og vaniljekorn piskes sammen. Blandingen hældes over den let afkølede kage, så den dækker hele fladen. Kagen kommes tilbage i ovnen og bages indtil blandingen er lige stivnet, ca. 15 minutter. Kagen afkøles i formen, den skal stå koldt ca. 12 timer før den spises.
7. Kagen pyntes med resten af ganachen i sprøjtepose og evt. chokolade kaffebønner. Godt med en ekstra mini-kage til dagen efter, der er ikke så mange rester. 

onsdag den 24. november 2010

Thanksgiving græskartærte

I morgen er det Thanksgiving hos familien derovre, vi bliver 15 til kalkunspisning på lørdag på Amager. Meget hyggeligt, at vi har genoptaget traditionen efter 30+ års kalkunløshed.

Udover pecan pie, er der græskartærte til dessert. Barndoms- græskartærten er lavet med kondenseret mælk på dåse. Lidt af en uskik, når man ser, hvor mange E-nr. den indeholder og når man ikke bor langt ude på prairien. Jeg bruger kaffe- eller piskefløde i dag. Den traditionelle pie dej lavet på svinefedt er skiftet ud med mørdej, som jeg bedre kan lide til det søde.

Puréen skal laves af tør, faste græskar, som f.eks. hokkaido.
Butternut squash er også rigtig god. Halloween og andre slags mere vandede græskar duer ikke, de giver for lidt smag og en forkert, trævlet konsistens. Grundopskriften her kan varieres på mange måder. Til 1 tærte bruges:

Fin mørdej af 135 g. mel
3/4 l. græskarpuré (fra ca. 1,5 kg. græskar)
150 g. lys rørsukker
1/2 tsk. salt
1/2 tsk. revet muskatnød
1 knivspids stødt kanel
1 tsk. frisk ingefær, revet3 store æg, letpiskede
2,5 dl. kaffefløde

1. Mørdejen laves og hviler 1/2 time i køleskabet. Den rulles tyndt ud, lægges i en tærteforme og afkøles endnu 1/2 time.
2. Imens laves græskarpureen: græskarene halveres og stok og kerner kasseres. De skæres i store både. Bådene bages indtil de er møre – ca. 30 min. ved 180°C - og afkøles lidt. Kødet skrabes af skindet og blendes til en ensartet puré.
3. Resten af ingredienserne røres sammen med græskarpuréen. Massen hældes i tærteformen og tærten bages i en forvarmet ovne ved 180°C i 15 minutter. Temperaturen skrues ned til 150°C og tærten bages videre i 35 – 45 minutter indtil fyldet er stivnet.

4. Tærten kan serveres lun eller kold. Flødeskum smagt til med sukker og mørk rom er skønt til.

Vil man gerne være 60'er ameri-klassisk og bruge dåsemælken, skal man være opmærksom på, at der 2 slags: condensed og evaporated. Begge har fået fjernet ca. 40% af vandet. Condensed milk er derudover tilsat sukker. Bruges condensed milk skal der ikke bruges anden sukker. Der skal bruges ca. 1/2 dl. mere condenseret mælk end fløde.

tirsdag den 7. september 2010

Mens tomaterne er her

Det meste af året spiser jeg ikke tomater. Så det er bare om at gufle nu, mens de smager af noget. I New Jersey kom de første lokale tomater til d. 4. juli og de - med nye majs og en steak - var hovedattraktionen i den traditionelle festpicnic. Indtil frivillige brændemænd, våde T-shirts og konkurrencer om fedtede vandmeloner i vandet begyndte at bejle for noget af opmærksomheden.

Fra juli til september var der et stort glas tomater i olivenolie og eddike i vores køleskab. Tomaterne kom fra en af de lokale farm stands eller fra haven. Hver eller hveranden dag blev tomaterne taget op af lagen, spist og erstattet med nye.

Når lagen var tilpas udvandet med tomatsaft - cirka en gang om ugen - spiste vi den som kold suppe. I små portioner. En slags gazpacho. Måske med croutoner på. Fantastisk måde at spise tomater på
. Målene er cirka:
10 smagfulde, modne tomater
1 stort, sødt løg
1 lille grøn peber
5 dl. jomfruolive
nolie
2 dl. god, ikke for skarpe rødvinseddike
salt og friskkværnet peber
evt. en smule rørsukker

Tomaterne skæres i uens stykker, peberen skæres i fine tern, løgene skæres i tynde både. Det hele blandes sammen og smages til, måske skal der mere eddike i, evt. lidt rørsukker. Tomaterne trækker i lagen og spises først næste dag som salat. De erstattes af nye, spises efter et par dage osv. Suppen er mest fornøjelig, når det er rigtig varmt, billederne er fra den gang...

mandag den 12. juli 2010

Iced tea classic

Nå, pausen holdt ikke så længe... Med varmen kommer minder om barndommens hede, fugtige New Jersey somre, hvor der blev drukket spandevis af iced tea. Rigtig iced tea, lavet af teblade og friskpressede citroner. Slet ikke i familie med klisterlæskedrikken på flaske.

Siden er det sat spørgsmålstegn ved sundhedsværdien af at bælle den sødede, koffeinholdige sort te sommeren lang, og man kan lave mange gode iced teas på urter - f.eks. mynte, hyben, sumak og lakridsrod. Eller på matcha eller rooibos... som også smager godt med meget mindre sukker.

Men en gang i mellem vil jeg have the real thing, så går jeg i gang med at brygge og håber at varmen holder så længe, at teen er afkølet og isterningerne er frosne. Prognosen ser godt ud pt. Der bruges:

1 l. friskbrygget te -
ceylonte, f.eks. Darjeeling, er godt, jeg bryder mig mindre om de parfumerede, mere tanninholdige Earl Grey typer til iced tea
1-3 spsk. rørsukker efter smag
friskpresset saft af 1 citron, evt. lidt mere
citronskiver til at komme i

Røsukkeret opløses i den varme te, citronsaften tilsættes. Teen smages til, graden af sødme og syre er en smagssag. Der skal evt. mere vand i. Bedst meget kold med citronskiver, med eller uden isterninger.

tirsdag den 22. december 2009

Gingerbread til kagehuse... og grotter

Kagehuse hører til min barndoms magiske ting, som har sneget sig med i voksenlivet. Vist en familieskavank - min søster, konditoren, og far har bygget flere fantastiske værker, som de har fået priser for i kagehuskonkurrencer.

Gingerbread er den amerikanske version af peberkage. Opskriften her er til en ret sprød dej. Nogle laver gingerbread mere brød-agtigt, men så kan man ikke bygge så præcist med det. Portionen her er til et større hus... eller denne grotte med lidt ekstra. Der bruges:
150 g. smør, blødgjort
2,8 dl. brun farin
1,5 spsk. mørk sirup
180 g. stødt melis
4 æg
9,6 dl. hvedemel
2/3 tsk. hver stødt ingefær, stødt kanel og stødt allehånde

1. Det blødgjorte smør piskes sammen med brun farin og melis i en skål, der kan rumme alle ingredienserne. Æggene og siruppen røres i.

2. De tørre ingredienser sigtes sammen i en anden skål. De tørre ingredienser røres i æggemassen indtil blandingen lige er samlet - der skal ikke røres for meget. Dejen æltes på et meldækket bord indtil den er ensartet. Den pakkes ind i plastfolie og hviler 1 time i køleskabet før den rulles ud. Den kan godt stå flere dage inden den bruges, hvis den er pakket godt ind.3. Dejen rulles ud til 6-8 mm. Bygger man et hus skæres dejen ud efter en pap skabelon. Til grotten lagde jeg dejen på en bold af avispapir dækket af bagepapir - avisfarve smitter af. Noget af dejen smelter og falder af, når den hænger ned, den kan ikke så godt styres som hvis det ligger fladt på bagepladen.

4.
Dejen bages i ca. 15 minutter i en 190°C forvarmede ovn uden varmluft. Den del af dejen, som 'dryppede' ned og blev til tykkere stykkere fik 10 - 15 minutter længere, så blev de også sprøde. Ligger dejen ikke på aviser bages stykkerne på bagepapir eller en smurt plade.Grotten... bagt i to stykker... Den samles med sukker, der er smeltet til en brun karamel. Pas på, karamel er varm, børnene må være med til noget andet.Pyntet med ekstra kagestykker, grønfarvet marcipan, chokolademandler og mandelflager limet på vaffeltræer med royal icing - flormelis rørt op med æggehvide. Flormelis sne til sidst gør det helt jomfrunalsk...

tirsdag den 1. december 2009

En fantastisk kalkun: The End

Efter andendagens kalkunsandwich og lidt pilleri var Thanksgiving-fuglen næsten bar. Mens vi er med traditioner, blev skroget kogt med lidt urter til suppe i søndags.

Efter halvanden times simring har fonden vist trukket den smag, der kan trækkes. Suppen sies. Den er så klar til at samle med det tilbehør, man vil have. Jeg havde 70'ernes Mulligatawny suppe i hovedet, så tilbehøret - til ca. 5 dl. fond - blev:

1 gulerod, i tynde skiver
en stor håndfuld champignons, i tynde skiver
en spsk. smør
1/2 tsk. karry
evt. 1/2 chili, finthakket
2 spsk. hvedemel
1 stang bladselleri, i tynde skiver
en håndfuld af det grønne af en porre, i papirtynde skiver
1/2 æble, i små tern

1. Gulerodskiverne koger med indtil de er næsten møre, 6-7 minutter.

2. I mens steges champignoner i smørret på en lille pande. Når kanterne er blevet brune røres karry, evt. chili og hvedemel i og blandingen steges igennem i et par minutter.

3. Suppen hældes op i champignonerne ad 2-3 omgange og piskes igennem, så der ikke er klumper i og suppen er jævnet lidt. Porreskiver og æbler koges med det sidste minut. Suppen smages til og serveres rigtig varm - så løber øjne og næser lidt :..-)

Har kalkunen ikke ligget i let saltlage inden stegningen skal der også salt i.

søndag den 29. november 2009

Turkey sandwich

Sandwich'en med kalkunbryst på andendagen hører lige så meget til Thanksgiving som selve middagen. Og den har været - indtil vores suveræne saftig kalkun i år - den eneste måde, jeg har spiste kalkunbryst på i højtiden.

The turkey sandwich anno 2009 er ligetil: et par skiver langtidshævet brød fra van Haun ristes og smøres. Mayo kan bruges, jeg kan bedst lide smør. Der er også nogle forvildede sjæle, der forveksler Miracle Whip med mad, og gerne vil have dén på.

Skiver af kalkunbryst - lår er også fint -, stuffing, tranebærkompot og et par salatblade lægges imellem. Saucen var desværre spist op - hvilke havde været en katastrofe i et år med en almindelig kalkun :-))))

Den blev spist kold. Havde der været mere sauce var det måske blevet til en hot turkey sandwich, uden salat og mayo, med det hele varmet på en ristet bolle. Ren nostalgi.

lørdag den 28. november 2009

Fantastisk kalkun

Bare en lille post, jeg er stadig slap efter i gårs udklædnings julefrokost ovenpå torsdags Thanksgiving. Men nøøjj sikke en kalkun!

Saftig bryst. Ikke tålelig... rigtig saftig. Lige før lårene var mere tørre end brystet, det har jeg aldrig oplevet før. Mundlamme var vi. Det er ikke til at vide, hvad der er vigtigste - at fuglen var godt opdrættet og øko, eller at den var brinet, altså havde ligget natten over i en 6% saltlage. Men hold op...
Den kom også i ovnen i en papirspose, som slagterne havde talte så varmt før. Den første time, så gik posen op i limningen.
Den endte med at få 3 1/2 timer til de små 4 kilo, ca. dobbelt så lang tid, som i slagternes opskrift. Saftig og med en virkelig god smag. Perfekt. Jeg overgiver mig, jeg vil gerne spise kalkun igen.

torsdag den 26. november 2009

Pecan pie

Mens kalkun ikke er nogen grund hos mig til at spise Thanksgiving middag, er det noget andet med tilbehøret. Det er jeg vild med. Tranebærkompot, kålrabi-mos, al dente stegt rosenkål, kråsesauce. Tærterne.

Det var svært at vælge mellem græskar- og pekantærte. Så ringede Pierre og tilbød at bage en græskartærte, og jeg gik i gang med pekanerne.

Den traditionelle sirup (af majs) er skiftet ud med rosinsirup - pekmez - købt hos min lokale iranske biks. Det giver en lidt mere frugtig smag. Mængderne her er til 1 tærte, skal der også laves nogle små - til hvis man bliver pekansulten dagen derpå :-) - bruges der en halv gang mere.

300 g. mørdej
1,8 dl. Muscovado- eller mørk rørsukker
1,8 dl. pekmez
3 æg
40 g smør, smeltet
2 dl. pekannødder, hakkede groft
2/3 tsk. ægte vaniljeekstrakt
1,5 spsk. whisky (rom er også fin)
ca. 40 pæne halve pekans til at pynte med
1. Sukker og sirup varmes sammen indtil de smelter. Æggene piskes sammen i en rørskål.

2. Det smeltede sukker piskes i æggemassen lidt ad gangen. Smør, pekans, vanilje og whisky røres i.
3. Dejen rulles ud og tærteformen beklædes. Pekanblandingen fyldes i, næsten op til kanten - den hæver en smule. De halve pekans lægges ovenpå. Vil man ikke pynte med dem hakkes de bare sammen med de andre.

4. Tærten bages i en 185°C forvarmet ovn (ikke varmluft), indtil massen er sat. Det tager ca. 25 minutter, evt. lidt mere.

Vi skal have letpisket flødeskum med en lille sjat whiskey i til, den laver vi lige før den skal spises.

onsdag den 25. november 2009

Gobble, gobble....

En hurtig morgenpost. Beslutningen er taget, dyret skal brines. Letsprænges.
Lagen har ca. 6% salt, som er meget mindre end en almindelig sprængningslag. Lagen er kold og jeg tog laurbær og peberkorn op før den kom på kalkunen. Kødet skal være under vand, det er nemt i en plastpose, og fylder mindre i det ikke helt tomme køleskab end en gryde. Posen er i dejfadet til at holde på det hele.Den måtte vendes i lagen, så brystet nu er nedad, lidt jordmor over det.

Luften er trykket ud og dyret er klar til 12 timer i køleskab.Billeder i morgenmørke, det hjælper liiidt på lyset med med paraplyen... så på job...

tirsdag den 24. november 2009

Thanksgiving forberedelser

Det var en fornøjelig eftermiddag med sønnen, rundt i byen efter Thanksgiving råvarene. Herunder middagens midtpunkt, kalkunen. En flot - og dyrbar - fugl på 4 kg. Fra Kultorvets øko-slagter, for smagens skyld, og for at slippe for u-bæredygtige ben og andre unoder, som en industrielt opdrættet kræ i al sandsynlighed har lidt under.

Jeg spiser sjældent kalkun. Det er en kunst at få den færdig indeni uden at brystet og den yderste lag lårkød bliver til tørre trævler, som skal druknes i sauce for at kunne synkes.

Planen var at letsprænge den og så stege den som sommerfugl - som jeg tit gør med mindre fugle med god resultat. Lagen er også kogt og afkølet. Efter en længere snak og en masse gode råde fra slagterne - de gæve mænd - blandt andet at stege den i en papirspose, skal der tænkes om.

Lagen består af:

5 l vand
3,5 dl. havsalt uden tilsætningsstoffer
90 g. rørsukker
5 laurbærblade
15 sorte peberkorn

Ingredienserne koges op, så sukker og salt opløses og lagen køles helt ned før dyret kommer i. Kalkunen skal letsprænges, så den skal kun ligge 12 timer i lagen. Ved køleskabstemperatur.

Lagen er klar, hvis den skal bruges. Det finder jeg ud af i morgen.

mandag den 2. november 2009

Grilled cheese

Hurtig frokost på en kold, regnvejrs-hjemmearbejdsdag. Grilled cheese, rigtig barndoms amerikaner-mad. Ikke for tykke skiver cheddar-ost lagt ovenpå blommetomatskiver og rucola.

Det hele ovenpå et par skiver langtidshævet surdejsbrød fra Van Hauen. Noget af det bedste brød, der kan fås i Kbh, synes jeg. Lige den tand bedre end hos Emmery's, Lagkagehuset og diverse andre gode øko-bagere. Som alle laver mange super brød...

Men der er noget med den lille syrlighed i smagen, en virkelig perfekt konsistens på krumme og skorpe, den rigtig spændstighed i hånden.

Brødskiverne ristes, så de er færdige på den ene side og halvfærdige på den anden. Tomatskiver, salt, peber og rucola kommes på den færdige side. Så cheddarost.

Madderne grilles under ovngrillen indtil osten er smeltet og begynder at tage farve, 3-5 minutter. Og spises mens de er helt varme... ikke alt for meget fotografering...

torsdag den 20. august 2009

Brombær crumble

På tomten på vej til Svanemøllen faldt jeg i et brombærkrat. Åbenbart et par dage siden den sidste havde været der - der var mængder af modne brombær. Solvarme og søde, jeg var mæt, da jeg havde plukket nok til nogle crumbles.

Crumble = frugt bagt med låg, en koncentrat af New Jersey sommerbarndom. Når vi kom hjem fra en søndags morgentogt med spandfulde af brombær - vi var en af de få familier, da ikke gik i kirke - fik vi varm brombær crumble til brunch.
Crumble til 4 laves af:
30 g. smør
1/2 dl. mandler
1/2 dl. rørsukker
1/2 dl. hvedemel
5-6 dl. modne brombær

1. Låget laves: mandlerne ristes gyldne i smørret. Rørsukker vendes i mandlerne og steges over mellemvarme indtil det er lidt karameliseret. Hvedemelet røres i og steges med et par minutter. Blandingen skal ligne groft, let klumpet sand, som holder formen lidt, når den trykkes sammen.

2. Brombærrene fordeles i 4 portionskåle eller samles i en form, som er lidt bredere, end den er dyb. Låget lægges på med ske og presses lidt sammen, så den dækker frugten.

3. Crumblen bages i en
forvarmet 200° ovn, indtil låget er stivnet og har fået lidt farve, ca. 25 minutter. Spises varm, lun eller kold, evt. med en skefuld af noget mælket - græsk yoghurt, vanilje is, kagecreme...
Man kan bruge flager, solsikker, andre nødder mm. sammen med eller i stedet for hvedemel. Det gør jeg tit, når frugten er æbler, men jeg synes at brombær er for delikate til alt det grove.

Laves det med ferskner bruger jeg mørdej som låg, og så er det en cobbler. Måske en endnu større delikatesse. Ellers savner jeg bare at bo bag en ferskenplantage. Se Ms. Glaze aug 15. for en flot Peach Cobbler opskrift.