Det blev en særlig god minestrone i går, lavet som sædvanlig med det ophobede grønt fra skuffen. Men anderledes - det så nemlig så godt ud hvid, at jeg unlod tomatpureén, helt ukarakteristisk. Snak om konservatisme, jeg kan ikke huske, jeg har gjort det før. Og så er den jævnede med lidt minutpolenta i stedet for at komme pasta i - også helt mærkeligt.
Men god er den. Med friske hestebønner i stedet for de tørrede hvide, med friske rucola og purløg ud fra haven til sidst. Ingen sjat fond - eller bouillontern - som nogen gange er nødvendigt for at få smag nok. Mængderne er nogenlunde:
3 skiver bacon
3-4 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg, hakket
1 skalotteløg, i tynde både
2 kartofler, skrællede og i tern
1/2 kg. hestebønner, bælgede
1 glas hvidvin med noget syre i
1 l. vand
salt og friskkværnet peber
krydderbuket af persille, timian, frisk oregano, laurbærblad
2 mindre gulerødder, skrællede, i halve skiver
1/2 fennikel, i tynde både
hovederne fra 10 tynde, hvide asparges (resten var tørret ind...), skrællede, halverede
3 spsk. minutpolenta
1 lille håndfuld rucola
1 lille bund purløg
Parmesan til at rive over ved bordet
1. Steg baconen let i olien. Kom løget med og steg det over lav varme, uden at det tager farve. Steg hvidløget med et par minutter. Steg kartoffelternene med i 3-4 minutter, så hestebønnerne i endnu 2-3 minutter. Hæld derefter vinen i gryden og lad alkoholen fordampe i et par minutter.
2. Kom vand, krydderbuket, salt og peber i gryden og lad suppen koge op. På meget lav varme koges grønsagerne efterhånden møre i suppen. De skal nå at blive møre, men ikke alt for bløde - og det tager forskellige tider for de forskellige grønsager at blive møre. Gulerødderne skal ind først, når kartoflerne er halvmøre. Efter et par minutter kommes fennikel i. Et par minutter senere asparges. Det kan lyde omstændigt, men man får hurtigt fornemmelsen af, hvor længe de forskellige grønsager skal have.
3. Når alle grønsagerne er møre smages suppen til med salt og peber. Der skal evt. også lidt mere vand i. Så piskes minutpolenta i. Lige før servering kommes rucola og purløget i. Giv Parmesan, som kan rives over suppen i tallerkenerne.
Til vinen brugte jeg den Prechtl Grüner Veltliner, som stod med vakumprop fra gårsdagens asparges. Jeg tror, at vinens høje syreindhold - til alle de søde grønsager - er en grund til, at suppen smager så godt. Også hestebønnerne og de friske blade med deres kraftige smag lige ud fra haven. Vinen blev også drukket til suppen - lige i øjet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar