Urkrafterne giver den gas i spirende planter overalt omkring. Jeg vil have dem inde i mig, nok en slags halv-urban rest fra trangen til at spise tyrenosser, østers eller den ny-nedlagte byttes stadigt varme hjerte. Smagen er særlig kraftig i de nye skud, det er forårsfråds at spise dem. Tiden til den symbolske brændenældesuppe er forbi, nu skal de være i mad-mængder. En af de gode måder at lave dem er med noget mild med umami, der virker som en baggrund for smagene. Fjerkræ. Mild ost. Æg.
De grønsagsagtige - som ramsløg, brændenælde, skvalderkål - er super under pocherede æg, hvor jeg tit bruger spinat. De kan bruges alene, men det er bedre at blande dem. Ramsløg har en blid løgsmag, brændenælde er tungere med noget jordet over sig. Skvalderkål er fersk og ret kedeligt alene, men god til at løfte de andre.
Et stort håndfuld grønt per æg. Kun topskud på brændenælder* og de endnu ikke udfoldede skvalder skud. Smørdampede under låg med den væde, der hænger ved, når de vaskes. I ca. fem minutter, jeg kan godt lide, at de er begyndte at være bløde og gå lidt i forbindelse med smørsmagen. 
Krydderurterne - her er det purløg, toppe af bronzefennikel og skud af fransk estragon - er god i en omelette. Denne er med ost, en lidt kønsløs, men dejlig cremet feta.De nye løvstikkeskud skal med rapskimolie mayo på en mad med nye kartofler til en sen frokost om lidt. Kvanen skal bruges til den mest vidunderlige forårs-is, når madlavningsenergien melder sig i et solidt stræk.
*Det er godt med en plastikpose på hånden, når man plukker brændenælder. Jeg ved, at nogen siger, at man bare skal tage hårdt fat, så brænder man sig ikke....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar