Pause i Thanksgiving opskrifter. Har lige åbnet en ny orangemarmelade fra sidste vinter. Søndags sublimhed på et stykke ristet brød med en kop røget Lapsang Souchang te til.
Orangemarmelade er ret nem at lave, selvom det tager nogle dage. Skal du i gang med det, så vent til bitre appelsinerne - pomerens'ene - kommer i januar og februar. Det er dem, der giver marmeladen en særlig kompleksitet og dybde.
Kalkun er indbegrebet af Thanksgiving. Brødfyld med kastanie er indbegrebet af det, der er inde i kalkunen. Vi lavede kun overlåret, men det blev behørigt stuffed.
Fyldet blev også super, selvom jeg ikke har lavet det i årevis. Saftigt og med den rigtig smag af røg, kastanier, salvie og peber. Fyld er en behersket tøm-køleskabs ting, jeg endte med at bruge:
18 friske kastanier
1/2 primitivo flute, 2 dage gammel, uden skorpe
1/2 dl. fløde
1/2 dl. tør hvidvin1/2 løg, hakket fint
et lille fed hvidløg
1 spsk. andefedt
30 g. smør
1 stort blad frisk salvie, hakket
4 skiver italiensk Speck - fordi jeg havde det, plejer at bruge bacon - i strimler
1 gren frisk timian
salt og peber
evt. 1/2 dl. vand2 spsk. grofthakket fennikel, bladselleri er også fint
1. Det største arbejde er at få skallen af kastanierne. Det er nemmest i mikroovn, men det har jeg ikke for tiden. Så de blev kogte, som i barndomsland. Et kryds skæres i den runde side, og de koges i ca. 15 minutter. Så gør man, hvad man kan, for at få skallen og den bitre inderskal af. Jeg endte med at udhule de fleste med en kaffeske. Og bande... Er der nogen derude, der har en bedre måde?
Hvis ikke de allerede er helt smadrede, hakkes kastanierne groft.
2. Brødet skæres i mindre tern og blødes op i fløde og hvidvin. Imens steges løget gennemsigtigt i andefedt og smør på en pande, som kan rumme brødet. Hvidløget steges med de sidste minutter.
3. Brødet kommes ned til løgene sammen med kastanier, Speck, salvie, timian, salt og godt med friskkværnet peber. Det hele steges over lav varme i 5 minutter, så smagene fordeler sig. Smag til.
Det er bedst at lave fyldet dagen før den skal bruges, så smagene kan samle sig. Den må absolut ikke fyldes i kalkunen før til sidst! grundet evt. jordbakterier. Det hakkede fennikel eller bladselleri vendes i lige før det bruges. Smag til en sidste gang. Der skal evt. også vand i, det skal være fugtigt uden at der ligger væde i bunden af skålen.
Låret blev skåret lidt op, foret med salt, peber og tynde løgskiver, fyldt og så lukket med tandstikkere. Skindsiden fik 8 minutter under grillen inden der kom et glas hvidvin i fadet og varmen kom ned på 180°. Ca. 1 time senere var saften klar.
Syndt jeg ikke har et billede af det gyldne, fyldte lår - der var ikke et øje tørt!
Vi prøvede en Minervois og en Dolcetto til Thanksgiving maden. Jeg har ventet på en særlig lejlighed til at drikke den sidste flaske Minervois La Livinière, Cuvée Gaïa 2001, købt hos cooperativet Les Tres Blasons på en fantastisk tur alene igennem sydfrankrig for nogle år siden. Vinen er en af dem, som har gjort indtryk på mig. Flasken er den eneste tilbage af et par kasser, jeg har virkelig nydt at drikke.
Minervois'en er stadig skøn, men Dolcetto'en vinder faktisk til kalkun og tilbehør. Den er læskende på den rigtige måde, med en anelse kirsebær, tilpas blød syre til det lidt fade kalkun og en lidt bitter kant til sidst. God til tranebærene. En helt igennem frugtbare symbiose med maden!
Dolcetto d'Alba 2006 fra Cascina Baricchi købt hos Carlo Merolli.
Dessertvinen blev Brachetto d'Acqui 'Bricco Rioglio' 2007 fra Rinaldi i Piemonte. Også fra Merolli. Igen, igen, er den bare rigtig. Charmerende sødme, dejlig nem at slurke, men ikke uden kompleksitet. Syre som balancerer det søde og løfter den noget bastante græskar. Den er mousserende og rød og smager bare godt. 5,5 % alkohol, så den føles let.
Thanksgiving plejer vi ikke at fejre, med mindre vi er i USA. Men i går havde vi en ekstremt hyggelig Thanksgiving middag med det hele i mini udgave: Saftigt kalkunoverlår med sprødt skind
- fyldt med en specielt vellykket kastanie/brød stuffing.
Kogte kartofler - de amandine'er, jeg ikke fandt sidst efterår i Skåne.
Bagte sweet potatoes.
Tranebær kompot og rå tranebær/appelsinrelish.
Giblet gravy - kråsesauce
Næsten det bedste - rosenkål af egen avl frisk fra haven, lynstegte med en smule hvidløg og knækket rosenpeber. Til en (for) lille portion til 4 bruges:
Rosenkål fra 2 stokke, ca. 3/4 l.
1 spsk. rapskimolie
halvdelen af et lille fed hvidløg
1/2 dl. vand
1 tsk. rosenpeber, knust groft
salt
1. Rens rosenkålene, fjern de yderste, seje blade. Halvér dem.
2. Opvarm olien på en pande med høje sider eller i en wok. Rist hvidløget i olien indtil den er gylden, ca. 1 minut. Kassér.
3. Vend rosenkålene i olien, så de alle er dækkede af et tyndt lag olie. Tilsæt vand, rosenpeber og salt. Kog op, skru ned for varmen og simre indtil rosenkålene er lige netop møre. Servér med et samme eller spis dem lune eller afkølede.
Til dessert fik vi græskarflan = græskartærte minus mørdejen. Med koldt fløde pisket blødt med sukker og rom.
God vin til det hele. Ønskede god Thanksgiving til en del af familien derovre. Dejlig aften.
Græskarene er bagte, det er bedre til puré end at koge dem. Skåret i kvarte, befriet for kernerne og skåret over igen. Gnedet med lidt olie, så de ikke tørrer ud. Ingen salt, når de er til dessert.
De får en lille time ved 180°C. Jeg bager en hokkaido - som jeg ved er god til græskarpuré - og en af de store grønne fra haven. Hokkaido'en er stadig den bedste - tæt i smagen, sød og tørt i kødet. Den grønne smager godt, er bare lidt mere vandet.
Nu er jeg bare for doven til at lave mørdejen. Jeg tror vi får græskarflan i stedet for tærte til vores mini Thanksgiving i morgen. Har hellere ikke fundet ud af, hvad vi skal drikke til. Men kastanie stuffingen er klar, og den smager himmelsk.
Det er bare dejligt at lave god mad og spise den sammen med nogle, der sætter så stor pris på det, som mine to eftermiddags middagsgæster gør. Vi nippede os igennem en del små retter og sluttede af med en chokoladedrøm. Til 12 små muffins bruges:
Trøffel:
65 g. mørk bitter chokolade
0,6 dl. piskefløde
revet skal af 1 øko appelsin
5 g. sukker
4 g. maizena
2 tsk. Grand Marnier
Muffindej:
250 g. af samme chokolade som ovenfor
40 g. smør
40 g. æggeblommer
190 g. æggehvider
50 g. sukker
30 g. hvedemel
1. Lav trøffel: Hak de 65 g. chokolade meget fint og kom den i en skål. Kog fløde, sukker og appelsinskal op og lad fløden træk en times tid. Sig fløden, tilsæt maizena og bring fløden i kog igen. Rør hele tiden indtil maizena'en begynder at tykne væsken. Hæld den varme fløde over chokoladen og pisk blandingen ensartet. Tilsæt Grand Marnier.
2. Kom massen i en sprøjtepose og sprøjt 12 toppe ud på et stykke bagepapir. Stil dem i fryseren.
3. Lav muffindej: hak chokoladen fint. Kom den i en skål i et vandbad og smelt chokoladen. Skær smørret i mindre stykker og rør dem i chokoladen når den er 50°-55° varm. Rør så æggeblommerne i.
4. Pisk æggehviderne meget luftige. Tilsæt sukker og pisk videre, indtil hviderne er helt stive. Vend lidt af æggehviderne i chokoladen - for at gøre den lind - og sigt så melet i. Rør det sammen og kom resten af æggehviderne i. Vend forsigtigt indtil massen er ensartet.
5. Bagning: kom papirkapsler i linse- eller muffinforme. Hæld små 2 cm. af grunddejen i hver kapsel. Kom en frossen trøffeltoppe i hver og dæk med resten af dejen. Stil kagerne i fryseren indtil de skal bages.
6. Forvarm ovnen til 210°. Kom kagerne direkte fra fryseren i den varme ovn og bag dem i 6-8 minutter. Trøffelmassen i kernen skal være meget bløde. Lad dem køle af i formene og lad dem sætte sig mindst 4 timer, før de spises.
Opskriften er en variation over en i Claus Meyers choko bog. Chokoladen er fra Valhrona. Tilbehøret er fløde pisket med sukker og en smule Grand Marnier. Og en stor skefuld syltede kumquats og et stykke abstrakt chokoladekunst drysset med salt.
Vi startede med at drikke Mas Amiels 6 års Maury til. Super vin, men der manglede en kant til al den intense chokoladesmag og fløden. Kold Brachetto viste sig at være den helt rigtige. Hvorfor er jeg ikke overrasket??
Vi var ved at opgive at finde tragtkantareller på det gamle sted i Grib Skov. Så stod der pludselig en håndfuld store, friske kantareller - og vi kom ikke væk fra den skov foreløbig. Der var ikke flere kantareller, men faktisk en del tragtkantareller, da vi endelig kom ned på hug og fik stirret længe nok.Nogle blev nænsomt stegt i smør som tilbehør til scalopinni med citron og persille. Resten er tørrede. Et par dage i en kurvebakke med stofble i vindueskarmen over radiatoren. 15 minutter i ovnen til sidst, så de bliver helt sprøde, og ind i et glas.
Tragtkantareller er en af de bedste svampe til tørring, og de er gode at have til vinterens suppe. Dejligt at finde nogle før sæsonen er helt slut - og det nærmest man kommer de skønne væsener er et billede af stensvampen på Malta.
Inco er begyndte at forhandle oste fra Mons, en super-affineur, hædret af den franske stat som en af landets fire 'Meilleur Ouvrier' - ypperste håndværksmestre - i opkøb og lagring af oste.
Ostene sælges fra en rigtig ostedisk, hvor de kan smages først. Dem, jeg prøvede, var lækre, lige som de skulle være. En investering i sparede flybilletter.
Jeg fik bl.a. en Langres med hjem. En AOP - navnebeskyttet - skimmelost af upasteuriseret komælk fra byen af samme navn i Champagne området. Den er vasket i champagne og er lidt syrlig og stinker lidt. På den fede måde.
Langres er på min korte liste over oste, der smager bedst med rødvin. Helst en af de lette røde, hvor frugtsyren er mere dominerende end garvesyren. Som en St. Nicholas du Bourgueil eller anden rød Loirevine - eller en let, frugtig rød Bourgogne.
Jeg har desværre ingen Loirevin - fik dog kraftig lyst til at rejse ud og købe nogle. Var for fedtet til at åbne en Bourgogne. Valget faldt på en Beaujolais, Morgon, Domaine de Puits Bení 2001. Mange er nedladende overfor Beaujolais, jeg har altid godt kunne lide den - og dens lette frugtighed, som gør den til en perfekt ledsager til nogle bestemte slags mad, f.eks. svinekød.
Morgon'en er fra Cooperativet i Fleurie. Byen er hjem til en af de bedste steder jeg nogensinde har spist, Chagny Chantals restaurant Le Cep. En helt anden historie. Noget af det dejlige ved Beaujolais er frugten, derfor drikkes den som regel ung. Morgon er den af de 10 Beaujolais cru - områdets bedste appellationer - som har ry for at kunne holde længst. Denne 2001 er stadig ok, men frugten er begyndt at tørre ud. Vinen har den lethed, frugtsyre og charme, som osten har brug for. Der findes bedre Beaujolais'er, men denne var absolut god nok til at skabe madlykke med osten.
Det er kvædesæson, og en marokkansk tagine er noget af det bedste, man kan bruge kvæder til. Der er meget at lære af det marokkanske køkken om simreretter. Som blandingen af kød og frugt, og den dybe og nuancerede brug af, hvad vi i det nordlige regner som bage- og julekrydderier.
Opskriften er en variation over Paula Wolferts, en af mine foretrukne leverandører af viden om middelhavsmad, fra bogen Moroccan Cuisine. Fra 1973 og stadig en perle. Til 4 med en god rest bruges: 2,5 kg. lammehals, skåret i kvarte af slagteren1 skalotteløg, hakket fint2 spsk. hakket frisk koriander2 spsk. hakket bredbladet persille en smule safran, pulverisereten knivspids cayenne
1-2 cm. tommeltyk frisk ingefær, hakket fint
salt
1 tsk. friskkværnet sort peber
40 g. usaltet smør3/4 l. vand3 små auberginer, i store tern2 rødløg, hakkede groft3 kvæder1. Kvæderne koges i 10 minutter efter opskriften i forrig post.
2. Fjern overskydende fedt fra kødet. Steg kød, skalotteløg og krydderier i smørret, så aromaerne fra krydderierne 'åbner sig', men uden at kødet brunes. Tilsæt vandet og lad kødet simre sagt med låg på i 1,5 time.
3. Kom auberginetern og de hakkede rødløg i gryden. Lad den simre en time til, evt. længere, indtil kødet falder fra benene. Skum fedtet og smag saucen til - ingefæren og peberet skal lige kunne anes. Varm kvæderne igennem i 5 minutter lige før taginen skal spises. Arrangerer kød og kvæder på et fad med noget af saucen over.Couscous er den fødte ledsager. Tenuta san Mauros Barbera d'Asti 'il' 2003 fra Korsholm Wine var fin til. Og med Obamakagen til dessert var det helt prima.
Det er kvædesæson. Jeg er desværre flyttet fra mit kvædetræ, men grønthandleren har ok kvæder fra Tyrkiet. Modne kvæder har en gennemtrængende, vidunderlig duft. Et par på køkkenbordet får hele huset til at lugte fantastisk.Kvæder er sure og hårde som sten, når de er rå, så de skal koges eller bages før de spises. Her er de store pærekvæder, der bruges - de små frugter fra pyntebusken, japansk kvæde, er også spiselige.
Kvæderne skrælles og kernehusene fjernes. De skæres i store både og koges i 10 minutter med:
ca. 1,5 spsk. rørsukker per kvæde
vand nok til lige at dække
en stang kanel
De syltede kvæder holder sig i lagen i nogle dage i køleskabet. De er gode som morgenfrugt til yoghurt og som tilbehør til cremede mælkedesserter som is og panna cotta. Og er en klassisk ingrediens i marokkanske taginer, f.eks. lam med kvæder.
Kvæderne her har en mild smag og farven som pærer. Koges eller bages de i længere tid, bliver de smuk orange og får en stærkere, sød (fra sukkeret) og syrlig smag. Skal de kunne holde sig i længere tid - og kvædesyltetøj er en lækkeri - skal de koges med mere sukker i vægtforholdet 1:1 og puttes straks i sterile glas eller henkoges.
Resterne af lørdagens gryde braiserede andelår med kirsebær blev starten på 2 hurtige middage med masser af smag og en del grønsager i løbet af ugen. Tilpas no-brain, til at det går efter en hel arbejdsdag. Mandag var de sammen med kogte rødbeder og sweet potato mos. Rødbederne var også kogte i weekenden samtidig med andelårene. En lille time. Med skræl på - den smuttes af bagefter. Sweet potatoes prikkes med en gaffel og bages møre, en times tid, måske lidt mere. De skrabes ud af skallerne med en ske og moses med gaffel, mens anden varmes. Rødbederne tages ud af køleskabet en time før de spises, skæres i tykke skiver og dryppes med lidt rapskimolie. Et kvarters aktivt arbejde. Ripassoen fra første omgang var stadig fin efter et par dages ophold under vakuumlukker. Og god til alt sødmen.
I torsdags havde grønthandleren flotte, sprøde majroer. De letbitre roer passer godt til andens fedt og kraft og kirsebærenes sødme. Flere store roer skrælles, skæres i både og steges i lidt god olie - eller andefedt - på panden til de er lige netop møre. Resterne er også gode dagen efter. Imens varmes anden nænsomt op. Serveret med resten af de kogte rødbeder vendt i mandelsennep og olie. 20 minutters slapt arbejde.
Jeg troede ikke, det betød så meget, men det gør det. Fornemmelsen af, at et gammelt, meget grimt sår er kommet et skridt tættere på at heles. Oplevelsen af, at det overhovedet kan hele har været så livgivende. Derfor er det dejligt at se følelsen så præcist udtrykt i Judith Warners klumme 'Domestic Disturbances' i dagens NY Times. Det giver endnu en aha-oplevelse - jeg har jo vidst det, men det slår mig først nu med følelsens kraft: det er noget, jeg har til fælles med min generation. En del af virkeligheden, tidsbestemt, der hvorfra vores verden går. Øhh...gik.
Så har jeg tårer igen.
I've had tears in my eyes plenty of times during the night. One of them was when April Lorraine Young said on TV2 early this morning, that this is the first time the USA really feels like her country. Her tears. My tears. That old wound is in me, too. Something that has been terribly wrong has shifted to something more right. Somewhere deep inside I relaxed, the change is almost imperceptible and yet profound.
I laughed when I asked my local pastry chef to decorate the bakery's best French chocolate cake with a picture of Obama. Had the pleasure of eating it with a couple of good friends, aware of the history of the moment. Accompanied by... tears... and good, red dessert wine - Arturo's Passito di Terre verdiane. Congratulations to us all!
Lige så fotogen som ratatouille. Men... hvor smager det godt! For tiden laver jeg en større gryde simremad i weekenden, og så bruger den på forskellige måder i løbet af ugen. Måden at få de intense smag og oplægget til grønsager ind i de hurtigere daglige måltider.
Der er brugt en hel flaske rødvin her. En rest af Danmarks bedste boks-vin*, som var nåede et pænt stykke over holde-datoen. Det giver saucen en dyb, let syrlig smag - vidunderlig, når den rundes af med lidt fløde. Mindre kan også gør det... Til 2 med rester:
4 andelår3 skalotteløg, hakkede
1 fl. rødvin
1 god spsk. grov Dijonsennep
2-3 gren timian
salt og peber
3 gulerødder, skrællede og skårede i små stave1,5 dl. syltede kirsebær (uden jævning)
3-4 spsk. piskefløde
1. Lidt af andefedtet skæres af og smeltes i en tung gryde, som kan indeholde andelårene. Lårene skæres i 2-4 mindre stykker og brunes pænt på alle sider i fedtet. Begynder de at brænde på tages lårstykkerne op og gryden tørres af og evt. vaskes - den brænkede smag skal ikke med.
2. Tag andestykkerne op og hæld andefedtet ud - det kan gemmes - så der kun er 1 tsk. tilbage. Steg løgene bløde over lav varme i fedtet. Kom rødvinen i gryden og skru op for varmen. Lad vinen koge ind indtil der er kun er 2 dl. tilbage. Tilsæt sennep, timian, salt og peber. Skru ned for varmen igen og kom andestykkerne tilbage i gryden.
3. Lad gryden simre på laveste varme under låg indtil andestykkerne er møre. Det kan godt tage et par timer. 20 min. før servering tilsættes gulerødder og kirsebær og retten simres videre indtil gulerødderne er møre.
4. Kom fløden i og smag saucen til, så den er både sød og let syrlig.
Vi drak Le Ragoses Valpolicella Ripasso 'Le Sassine' 2003 til. Købt hos Carlo Merolli. Ripasso betyder, at den almindelige Valpolicella ligger lidt på det kvas, som er tilovers fra Amarone produktion, og dermed får en ekstra skud kraft og sødme.
Tit foretrækker jeg den lettere, mere syrlige Valpolicella. Men retten har brug for Ripasso'ens sødme, storbror Amarone havde nok også været dejligt. Denne er købt ved det årlige Amarone tilbud, som Super Best og andre supermarkeder, der forhandler Gobis vine, plejer at køre den 23. december.
* Remejeanne Rouge 2005 fra producent Remy Klein, Côtes du Rhône. Købt hos Bichel, 269 kr. for 5 l. - og det er rigtig vin.
Pause i Thanksgiving opskrifter. Har lige åbnet en ny orangemarmelade fra sidste vinter. Søndags sublimhed på et stykke ristet brød med en kop røget Lapsang Souchang te til.
Kalkun er indbegrebet af Thanksgiving. Brødfyld med kastanie er indbegrebet af det, der er inde i kalkunen. Vi lavede kun overlåret, men det blev behørigt stuffed.
1. Det største arbejde er at få skallen af kastanierne. Det er nemmest i mikroovn, men det har jeg ikke for tiden. Så de blev kogte, som i barndomsland. Et kryds skæres i den runde side, og de koges i ca. 15 minutter. Så gør man, hvad man kan, for at få skallen og den bitre inderskal af. Jeg endte med at udhule de fleste med en kaffeske. Og bande... Er der nogen derude, der har en bedre måde?
Vi prøvede en Minervois og en Dolcetto til Thanksgiving maden. Jeg har ventet på en særlig lejlighed til at drikke den sidste flaske Minervois La Livinière, Cuvée Gaïa 2001, købt hos cooperativet Les Tres Blasons på en fantastisk tur alene igennem sydfrankrig for nogle år siden. Vinen er en af dem, som har gjort indtryk på mig. Flasken er den eneste tilbage af et par kasser, jeg har virkelig nydt at drikke.
Thanksgiving plejer vi ikke at fejre, med mindre vi er i USA. Men i går havde vi en ekstremt hyggelig Thanksgiving middag med det hele i mini udgave: 
Tranebær kompot og rå tranebær/appelsinrelish.
Rosenkål fra 2 stokke, ca. 3/4 l.
Græskarene er bagte, det er bedre til puré end at koge dem. Skåret i kvarte, befriet for kernerne og skåret over igen. Gnedet med lidt olie, så de ikke tørrer ud. Ingen salt, når de er til dessert.
Det er bare dejligt at lave god mad og spise den sammen med nogle, der sætter så stor pris på det, som mine to eftermiddags middagsgæster gør. Vi nippede os igennem en del små retter og sluttede af med en chokoladedrøm. Til 12 små muffins bruges:
6. Forvarm ovnen til 210°. Kom kagerne direkte fra fryseren i den varme ovn og bag dem i 6-8 minutter. Trøffelmassen i kernen skal være meget bløde. Lad dem køle af i formene og lad dem sætte sig mindst 4 timer, før de spises.
Vi var ved at opgive at finde tragtkantareller på det gamle sted i Grib Skov. Så stod der pludselig en håndfuld store, friske kantareller - og vi kom ikke væk fra den skov foreløbig. Der var ikke flere kantareller, men faktisk en del tragtkantareller, da vi endelig kom ned på hug og fik stirret længe nok.
Tragtkantareller er en af de bedste svampe til tørring, og de er gode at have til vinterens suppe. Dejligt at finde nogle før sæsonen er helt slut - og det nærmest man kommer de skønne væsener er et billede af stensvampen på Malta.
Inco er begyndte at forhandle oste fra Mons, en super-affineur, hædret af den franske stat som en af landets fire 'Meilleur Ouvrier' - ypperste håndværksmestre - i opkøb og lagring af oste.
Jeg har desværre ingen Loirevin - fik dog kraftig lyst til at rejse ud og købe nogle. Var for fedtet til at åbne en Bourgogne. Valget faldt på en Beaujolais, Morgon, Domaine de Puits Bení 2001. Mange er nedladende overfor Beaujolais, jeg har altid godt kunne lide den - og dens lette frugtighed, som gør den til en perfekt ledsager til nogle bestemte slags mad, f.eks. svinekød.
Det er kvædesæson, og en marokkansk tagine er noget af det bedste, man kan bruge kvæder til. Der er meget at lære af det marokkanske køkken om simreretter. Som blandingen af kød og frugt, og den dybe og nuancerede brug af, hvad vi i det nordlige regner som bage- og julekrydderier.
3. Kom auberginetern og de hakkede rødløg i gryden. Lad den simre en time til, evt. længere, indtil kødet falder fra benene. Skum fedtet og smag saucen til - ingefæren og peberet skal lige kunne anes. Varm kvæderne igennem i 5 minutter lige før taginen skal spises. Arrangerer kød og kvæder på et fad med noget af saucen over.
Det er kvædesæson. Jeg er desværre flyttet fra mit kvædetræ, men grønthandleren har ok kvæder fra Tyrkiet. Modne kvæder har en gennemtrængende, vidunderlig duft. Et par på køkkenbordet får hele huset til at lugte fantastisk.
De syltede kvæder holder sig i lagen i nogle dage i køleskabet. De er gode som morgenfrugt til yoghurt og som tilbehør til cremede mælkedesserter som is og panna cotta. Og er en klassisk ingrediens i marokkanske taginer, f.eks. lam med kvæder.
Resterne af lørdagens gryde braiserede andelår med kirsebær blev starten på 2 hurtige middage med masser af smag og en del grønsager i løbet af ugen. Tilpas no-brain, til at det går efter en hel arbejdsdag. 
I torsdags havde grønthandleren flotte, sprøde majroer. De letbitre roer passer godt til andens fedt og kraft og kirsebærenes sødme. Flere store roer skrælles, skæres i både og steges i lidt god olie - eller andefedt - på panden til de er lige netop møre. Resterne er også gode dagen efter. Imens varmes anden nænsomt op. Serveret med resten af de kogte rødbeder vendt i mandelsennep og olie. 20 minutters slapt arbejde.
Jeg troede ikke, det betød så meget, men det gør det. Fornemmelsen af, at et gammelt, meget grimt sår er kommet et skridt tættere på at heles. Oplevelsen af, at det overhovedet kan hele har været så livgivende. 
I've had tears in my eyes plenty of times during the night. One of them was when April Lorraine Young said on TV2 early this morning, that this is the first time the USA really feels like her country. Her tears. My tears. That old wound is in me, too. Something that has been terribly wrong has shifted to something more right. Somewhere deep inside I relaxed, the change is almost imperceptible and yet profound.
I laughed when I asked my local pastry chef to decorate the bakery's best French chocolate cake with a picture of Obama. Had the pleasure of eating it with a couple of good friends, aware of the history of the moment. Accompanied by... tears... and good, red dessert wine - Arturo's Passito di Terre verdiane. Congratulations to us all!
Lige så fotogen som ratatouille. Men... hvor smager det godt! For tiden laver jeg en større gryde simremad i weekenden, og så bruger den på forskellige måder i løbet af ugen. Måden at få de intense smag og oplægget til grønsager ind i de hurtigere daglige måltider.
Vi drak Le Ragoses Valpolicella Ripasso 'Le Sassine' 2003 til. Købt hos Carlo Merolli. Ripasso betyder, at den almindelige Valpolicella ligger lidt på det kvas, som er tilovers fra Amarone produktion, og dermed får en ekstra skud kraft og sødme.
