Derfor er det dejligt at se følelsen så præcist udtrykt i Judith Warners klumme 'Domestic Disturbances' i dagens NY Times. Det giver endnu en aha-oplevelse - jeg har jo vidst det, men det slår mig først nu med følelsens kraft: det er noget, jeg har til fælles med min generation. En del af virkeligheden, tidsbestemt, der hvorfra vores verden går. Øhh...gik.
Så har jeg tårer igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar