Sider

torsdag den 12. marts 2009

Syltede kumquats

Jeg kan lide den bitre appelsinskals-smag i kumquats, og syltede er de er gode som et hurtigt, pikant tilbehør til meget.

Fugtig appelsin/mandelkage. Intense chokoladeting, som små muffins med flydende trøffelkerne. Og chokolade/rødvinscreme.
Portionen fra weekend-forrådet har jeg spist flere gange med græsk yoghurt, både til morgenmad og dessert.

Min far i New Jersey er i kumquat mode for tiden. Da jeg var der i julen serverede han dem rå, skåret i tynde skiver på havregrød lavet på grovvalsede flager. Jeg plejer ikke at kunne lide frugt i havregrøden, men kumquats'ene passede ualmindeligt godt til.
Syltede kumquats er nemme at lave:

1. 200 g. kumquats skæres i skiver på tværs. De bitre kerner fjernes.

2. Frugten koges op med 100 g. sukker og 4-5 spsk. vand. Den simrer på lav varm indtil kumquats'ene er møre og gennemskinnelige, ca. 15 minutter.

Disse er lavet til at spise i løbet af en uge, de skal stå i køleskabet. Skal de kunne holde længere, skal man behandle dem som egentlig syltetøj og kom dem kogende varme i steriliserede glas. Evt. med noget Atamon/konservering i. Glassene lukkes med det samme.

Ingen kommentarer: