Udover pecan pie, er der græskartærte til dessert. Barndoms- græskartærten er lavet med kondenseret mælk på dåse. Lidt af en uskik, når man ser, hvor mange E-nr. den indeholder og når man ikke bor langt ude på prairien. Jeg bruger kaffe- eller piskefløde i dag. Den traditionelle pie dej lavet på svinefedt er skiftet ud med mørdej, som jeg bedre kan lide til det søde.
Puréen skal laves af tør, faste græskar, som f.eks. hokkaido. Butternut squash er også rigtig god. Halloween og andre slags mere vandede græskar duer ikke, de giver for lidt smag og en forkert, trævlet konsistens. Grundopskriften her kan varieres på mange måder. Til 1 tærte bruges:
Fin mørdej af 135 g. mel
3/4 l. græskarpuré (fra ca. 1,5 kg. græskar)
150 g. lys rørsukker
1/2 tsk. salt
1/2 tsk. revet muskatnød
1 knivspids stødt kanel
1 tsk. frisk ingefær, revet3 store æg, letpiskede
2,5 dl. kaffefløde
1. Mørdejen laves og hviler 1/2 time i køleskabet. Den rulles tyndt ud, lægges i en tærteforme og afkøles endnu 1/2 time.
4. Tærten kan serveres lun eller kold. Flødeskum smagt til med sukker og mørk rom er skønt til.
4 kommentarer:
Uhmm, så bliver det ikke mere "thanksgiving-sk" :-)
Mange hilsner
Birthe
Nøj, hvor ser det skønt ud! Jeg pønser også på at lave græskartærte igen - det smager jo dejligt :-)
@ Birthe... ja, det er rene Thanksgiving!
@ Piske... ja, det er jo en supergod tærte :) og den kan varieres på mange gode måder... god fornøjelse, hvis du gør
Send en kommentar