Sidste år løb vi hurtig tør, i år er der mængder. To hele u-utyndede rækker i haven. Række to, fordi drengene ovenpå kan også godt lide den. Men hverken de eller jeg er kommet i gang, og nu er der frøsætning. Må hellere...
Korainderrejer forleden. 6 minutter under ovngrillen med en variation over marinaden med hvidløg, lime, chili.
Det er fast food. Delikat sammen med en tysk Riesling med lidt alder - altid god til orientalsk mad og til frisk koriander. Her en Spätlese 1990 fra Alsheimer Fisherpfad marken. Producenten er Rappenhof, en gammel bekendt.
Prøver også at udtrække friske blade og frø i olie, og se om det interessant i smagen kommer med. Her i majsolie på grund af den neutrale smag. Har tænkt mig at lade den stå og trække - mørkt - et par uger i skabet og så si bladene fra. 
I aften ovngrillede perlehønebryster i en marinade af lys og mørk soya, hvidløg, rapsolie, salt, peber, rørsukker. Koriander.
Havde tænkt mig at bruge rødderne efter inspiration fra foodfanatic, men de var helt umulige træede. Så blev det bare bladene. Rieslingen er også super her.
Det er skinke og melon sæson, trods dags-vejret. I aften i flydende form. Lidt grumset på en ikke helt smuk måde. Jeg tror det var melonen, jeg plejer at bruge canteloupe, da bliver suppen mere klar.Det smager godt alligevel. Lavet efter den sædvanlige opskrift med lime og vin, i aften uden fløde og med basilikum og tynde skiver af ovnristet skinke. Skinken er fra et stykke lufttørret Crudo dolce, som opbevares i fryseren. Lidt barbarisk overfor den levende skinke, men så er den nem at tage op og skære papirtynde skiver af. Vinen i suppen er Kvicklys Bardolino tilbud. Dejlig, daglig sommerglas. Suppen er ikke iskold denne gang, men kølig. Passer med dét udendørs.
Øy øy, en god kylling. Ovngrillet, som så ofte før, men med saft af en klase umodne druer i stedet for hvidvin. Waauw...I år giver planten nemlig druer. Jeg kom ikke til at beskære dem væk, som jeg gjorde sidste år. Fik en klase i hånden i dag, da jeg fjernede vildtvoksende blade. Oops.
En lejlighed til at bruge verjus, saften af de umodne druer. Den er jo almindelig brugt i mad der, hvor der dyrkes druer. Jeg vidste bare ikke, at den smagte så godt. Kyllingen fik sin syre, men også en ekstra sødme og smag, som var helt uimodståelig god.
Fik associationer til pomerans, syre med en ekstra, lidt eksotisk smag og aroma.
Selve verjus'en var hurtigt lavet, mast igennem en sigte for at skille saft fra skind. Der blev 4-5 spsk, som kom i fadet med tynde skiver af en skalotteløg, når kyllingen havde fået opskriftens 2 x 8 minutter under ovngrillen. Det havde været nok til at kom på listen over marvelous things. Så åbnede jeg vinen og blæste væk. En hvid Touraine, som jeg ikke kendt, købt på forårsudsalg hos Theis Vine. Le Buisson Pouilleux 2001 fra Clos du Tue-Boeuf.
Jeg kan blev svimmel over vine fra Frankrigs Loire-dal, især Savennières, som laves af den lidt specielle Chenin blanc drue. Denne havde den samme lidt stram kant som cheninerne, bare blødere. Samtidig frisk - sprød - og lidt frugtig. Med en strejf af noget dybere, mere eksotisk, som chenin også har. Den smagte ekstremt godt til verjus-saucen.Lidt research gav navnet på et par brødre, Thierry og Jean-Marie Puzelat, som hører til den voksende gruppe vinmagere, som dyrker og vinificerer så naturligt som muligt. Fandt også begejstret omtale af deres vines smag hos flere, herunder min yndlings vinblog og den altid kyndige Jancis Robinson. Derudover læste jeg, at Touraines hvide vine må laves af mange forskellige druer, dog ikke chenin, men Menu Pineau,
eller Arbois, som efter sigende smager som Chenin i en mild udgave. Og har samme lange liv i flaskerne.
En gammel lokal drue, en af flere som brødrenes far fortsatte med at dyrke, da andre gik over til mere moderne typer. Jeg kan ikke se, hvilken druer denne hvid er lavet af, men mon ikke den indgår... I hvert fald en stor oplevelse.
Nu er det en tradition. Tærte på stranden. Ikke bare tærte, min veninde bager en super tærte - med laks og spinat og sprød bund denne gang, lige som den skal være. Manden i hendes liv har før sagt, han ikke var vild med sand og mad sammen. I går gjorde det vist ikke så meget.Cider fik vi til, Ørbækgård. Dejlig drik, rigtig cider, som de franske og engelske. Ikke at forveksle med de søde læskedrikke. Smager af æbler, og sød og syrlig samtidig. Fint til maden. 5,8% alkohol.Den laves for Ørbækgård af Pomona, med cidermester Kim Johansen. Pomona laver både cider i eget navn og for andre, herunder Gavnø, Frydenlund og Gl. Holtegaard.
I forsommeren tappede de også den første prøve på æblebrændevin af fynske æbler. Kaldes æbleakvavit. Spændende, må se om jeg kan få fingrene i en af de 138 halvflasker...
En yndlingsting. Fik den helt klassisk i går med brunet smør, sennep og kapers. Det er også hurtig mad. Det hele kan laves i de 15 minutter det tager, at finde kapers'ene frem og udbløde dem. Mængder til 2 er:
1/2 kg. rokkevinge, nogle kalder den sømrokke
salt
en sjat hvidvinseddike
30-40 g. smør
2-3 tsk. grov Dijonsennep
2 -3 spsk. kapers, gerne dem i salt, så man ikke får eddikesmagen med
Rokken er købt flået fra fiskehandleren her, så den skulle kun koges. I koldt vand med salt og hvidvinseddike. Når den kommer i kog får den 5 minutter i lige akkurat kogende - skælvende - vand.
Imens brunes smørret. Spises der kartofler til kan der også bruges mere. De skal også sættes over før fisken, i så fald tager det lidt længere end 15 minutter at lave mad. Og hvis de også først skal graves op... 10 minutter til.
Med smørdampede gulerødder, som også er gode til, går der endnu 5-10 minutter. I alt en god halv time - i yderkanten af fast food.
Fisken dryppes af, tørres og lægges på en varm tallerken. Smøres med sennep. Overhældes af den brunede smør og drysses med kapers. Evt. kartofler og gulerødder serveres til.Fik en afkølet Bardolino - rød, frugtig - til, den var fin. En saftig, læskende sag, som passede godt til fiskens sødme og lidt sjov konsistens, til smørret og til kapers. Cantina Soave, Rocca Alata 2008. Købt på tilbud til 29 kr. (!) i Kvickly, en anbefaling fra Vinavisen.
Skønt, at blåbær er kommet på så-sundt listen, så man kan få dem i tide og u-. Så bliver det tit canteloupe med blåbær til morgenfrugt. En rigtig 70'er ameri-ting. Flotte farver. God smagskombi, blåbærene har den syre, melon har brug for.
Havens sidste stikkelsbær. Væltede ud af køleskabet for anden gang på det nyvaskede køkkengulv på denne højhellige hvilesøndag.
Sidste år løb vi hurtig tør, i år er der mængder. To hele u-utyndede rækker i haven. Række to, fordi drengene ovenpå kan også godt lide den. Men hverken de eller jeg er kommet i gang, og nu er der frøsætning. Må hellere...
Korainderrejer forleden. 6 minutter under ovngrillen med en variation over marinaden med hvidløg, lime, chili.
Det er fast food. Delikat sammen med en tysk Riesling med lidt alder - altid god til orientalsk mad og til frisk koriander. Her en Spätlese 1990 fra Alsheimer Fisherpfad marken. Producenten er Rappenhof, en gammel bekendt.
Prøver også at udtrække friske blade og frø i olie, og se om det interessant i smagen kommer med. Her i majsolie på grund af den neutrale smag. Har tænkt mig at lade den stå og trække - mørkt - et par uger i skabet og så si bladene fra. 
I aften ovngrillede perlehønebryster i en marinade af lys og mørk soya, hvidløg, rapsolie, salt, peber, rørsukker. Koriander.
