Sider

onsdag den 5. august 2009

Rokke

En yndlingsting. Fik den helt klassisk i går med brunet smør, sennep og kapers. Det er også hurtig mad. Det hele kan laves i de 15 minutter det tager, at finde kapers'ene frem og udbløde dem. Mængder til 2 er:

1/2 kg. rokkevinge, nogle kalder den sømrokke
salt
en sjat hvidvinseddike
30-40 g. smør
2-3 tsk. grov Dijonsennep
2 -3 spsk. kapers, gerne dem i salt, så man ikke får eddikesmagen med
Rokken er købt flået fra fiskehandleren her, så den skulle kun koges. I koldt vand med salt og hvidvinseddike. Når den kommer i kog får den 5 minutter i lige akkurat kogende - skælvende - vand.

Imens brunes smørret. Spises der kartofler til kan der også bruges mere. De skal også sættes over før fisken, i så fald tager det lidt længere end 15 minutter at lave mad. Og hvis de også først skal graves op... 10 minutter til.

Med smørdampede gulerødder, som også er gode til, går der endnu 5-10 minutter. I alt en god halv time - i yderkanten af fast food.
Fisken dryppes af, tørres og lægges på en varm tallerken. Smøres med sennep. Overhældes af den brunede smør og drysses med kapers. Evt. kartofler og gulerødder serveres til.

Fik en afkølet Bardolino - rød, frugtig - til, den var fin. En saftig, læskende sag, som passede godt til fiskens sødme og lidt sjov konsistens, til smørret og til kapers. Cantina Soave, Rocca Alata 2008. Købt på tilbud til 29 kr. (!) i Kvickly, en anbefaling fra Vinavisen.

2 kommentarer:

Malou Klidmoster sagde ...

Åh, guf - jeg ELSKER rokkevinge. Det er virkelig en overset fisk.

kimmm sagde ...

ja, rokke rokker