Vild plante med hvidløgs-/løgsmag, som vokser mange steder i Danmark. Jeg opdagede en stor plet hvidblomstrende ramsløg i min lokale skov forleden. Den slags føles altid lidt magisk - en af de mange dejlige ting, jeg har arvet fra min far, der finder en særlig fryd i at spise det, der vokser i naturen.
Det er dejligt med den Ny Nordisk Mad bølge, at der bliver sat fokus på det, der netop vokser her og har været en del af kulturen længe. Jeg kan blive lidt træt af mode-dille siden af det, men lad gå - den øgede opmærksomhed og markedet, der følger med, kan vel være med til at skabe flere og bedre lokale råvarer. Ikke værst.
Ramsløgene her er plukkede til at krydre nogle hjemmelavet pølser, vi lavede til en Mad med mere aften forleden. Pølserne var afsindige lækre, hvilke ikke skyldes så meget ramsløg, som at de er lavet uden fyldstoffer - bare kød, fedt og krydringen. Opskriften kommer en af dagene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar