Sider

mandag den 26. maj 2008

Rabarbertrifli

Ret nemt, meget lækkert. Jeg har haft en yngre specialeskrivende veninde på weekend arbejdsophold. Hyggeligt, også at være på sidelinien ved hendes tanke/skriveproces, jeg får helt lyst til at skrive noget større igen.

Hun er også et madøre, jeg nød at lave lækre måltider til os et par dage. I aften fik vi rabarbertrifli til dessert. Til 2 (for) store portioner:

4 savoirdikiks (ladyfingers)
2 spsk. spiritus, jeg brugte cognac med pære
2 spsk. rabarbersaft
1 dl. bagt rabarberkompot evt. med jordbær
2 dl. kagecreme med vanilje
1/2 dl. fløde, pisket til skum

1. Kiksene mases i mindre stykker. Halvdelen kommes i bunden af et par pæne glas og overhældes med halvdelen af spiritus og rabarbersaft. Dækkes med halvdelen af kagecremen. Så rabarberen - undtagen en teskefuld per person, som gemmes til pynt.

2. Så kommes den anden halvdel af kiksene på. Spiritus og rabarbersaft. Kagecreme. Så sættes triflierne i køleskab indtil de skal spises. Er det mere end et par timer dækkes til godt til med staniol, så de ikke tager smag.

3. Lige før serveringen piskes flødeskummet og fordeles på de kolde trifli. Pyntes med 1 teskefuld rabarber kompot på hver, mynteblade er også pæne.

2 kommentarer:

Mia sagde ...

Sikke en dejlig kogebog med god stemning.
Jeg fik engang sådan en fantastisk rar barbar dessert for mange år siden på en lille restaurant i kbh.
Smagen gemmer sig i mit hoved men jeg har aldrig prøvet at lave den selv.
Det var en bund af marengs - sej i midten. Creme ovenpå, måske en sød mascarpone med noget citrus og tilslut en skøn pink rabarber kompot.
Måske du kan hjælpe mig med at kreere den dessert igen ?

kimmm sagde ...

Hej Mia
Tak for de dejlige ord!

Ja, gerne, lad os prøve at genskabe den... jeg elsker den slags udfordringer.
Hvad får dig til at sige, at det er mascarpone i cremen? og hvordan var kompotten, smagte den af andet end rabarber? Hvad var det fantastiske ved desserten?