Og efter den reklame for kyllingelever... forleden fik vi dem braiseret let med salvie og Noilly Prat. Kombinationen har jeg fra Marcella Hazen, kogebogsforfatter og en stor inspirationskilde i det italienske. De smagte så godt at jeg lavede dem også dagen efter med hvidvin.
Kyllingelevere passer ekstremt godt til vin. Første aften drak vi en rød Bourgogne, Nicholas Rossignols Volnay 1. cru, Ronceret, 2000. Købt hos Theis Vine. Rossignol er en af de producenter, hvis vine har den forførende Pinot Noir næse, som er største grund til at jeg bliver ved at opsøge gode røde Bourgogner. Trods skuffelser fra kedelige, syrlige flasker, der har kostet alt for meget.
Både leverne og vinen er enkle og jordbundne, og samtidig elegante og smagskomplekse. Sammen løftede de sig over det, de ellers kunne alene. Storslået.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar