Bløde løg til kyllingelever med salvie er lidt anderledes end de gode, danske bløde løg til bøf. De steges på meget lav varme i smør, de koges nærmest i smørret. Så bliver de ikke brune, men gennemskinnelig hvide og delikat søde i smagen. Denne gang er der brugt store bananskalotter. Fordi jeg havde nogle. Portionen er nok til 2 løgglade:
5-6 store bananskalotter, i tynde både
30 g. smør
Smørret smeltes på en pande, gerne en med høje sider. Løgene vendes i smørret og varmen skrues helt ned. Det tager ca. 20-25 minutter for løgene at blive bløde nok. De skal røres i inde i mellem. Virker de lidt tørre, kommes der lidt mere smør i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar