Den tog ikke mere end en halv time at lave, og smagte dejligt, suppen på den bagte græskar. Jeg endte med at bruge:
1/2 l. rest af bagt græskar
resten af en stegt kylling:
ca. 1 dl. kyllingkød
ca. 1/2 dl. sky
6 perleløg
1 fed hvidløg
6 oliven
1/2 l. vand
3 spsk. kirsebæreddike
1/2 hønsebouillonterning
2 spsk. creme fraiche 38%
salt
lidt hakkede bladselleriblade
Græskarkød skrabet af skrællen, sky, løg, hvidløg, 1/4 l. vand og halvdelen af eddiken varmes op. Blendes med stavblender. Smages til med mere eddike, bouillon, vand, creme fraiche og salt. Serveres med kyllingkød, oliven og selleriblade på.
I glasset Riesling Kabinett 2005, fra Fritz Allendorf i Rheingau, købt hos Tysk Vin Klub. En begavet ledsager. Frisk, med dejlig rieslingsmag, og med den lille sødme, som hører til genren, og som går så godt sammen med græskarsmagen.
For tiden glæder jeg mig over mine løsninger ud i, hvordan man spiser virkelig god, hjemmelavet, ja, slow-foodagtig mad til dagligt, uden at gå på kompromis med smag eller næring - som frysning tit er - og uden at bruge al tiden til det.
Søndagsmaden var græskar bagt med salt, peber og rapsolie. 40 minutter ved 180°C. Dertil en ovnstegt majskylling fyldt med stegte perleløg, hvidløg, sorte oliven og rosmarin. Resterne skal blive til græskarsuppe i aften. Skrabes ud af skrællen, varmes igennem med kyllingskyen, nogle af løgene og et eller andet syre... kirsebæreddike? eller granatæbleirup? Blendes og smages til.
Bagning giver græskaret en fyldigere smag, end hvis det var kogt. Kylling understøtter græskar på det smukkeste, og syren gør, at det ikke bliver fadt. Lidt kyllingrest og oliven - også god til græskar - på ved servering. Delikat. Jeg tror ikke, det hele tager mere end en halv time - i nydelsestempo.
Så fik jeg endelig lavet Pappardelle al sugo di lepre, det er ikke så tit, jeg har fingrene i en hare. Den blev god. For opskrifter på italienske klassikere, som jeg ikke har hjemmefra, plejer jeg at gå til Marcella Hazen. Hun har den ikke, så fremgangsmåden er min egen, inspireret af forskellige kyndige. At bruge hakket kød i stedet for kødstykker, den rimelig korte stegetid og cacao som krydderi stammer fra Antonio Carluccio Goes Wild.
Ingredienserne til 6 er:
1/2 harekød, hakket - alt andet end ryggen, som bruges til haresteg en anden gang
100 g. bacontern
1 løg, hakket fint
1 gulerod, hakket fint
1 stilke bladselleri
2 salvieblade
2 nelliker
50 + 50 g. smør
1/2 glas vin
1 spsk. tomatpuré
1 spsk. usødet cacaopulver
salt, peber og lidt muskatnød
pappardelle
friskrevet parmesanost
Steg bacontern i halvdelen af smørret, kom så løg, gulerod, bladselleri, salvie og nelliker ved, og steg dem bløde. Tag grønsagerne op, og brun det hakkede harekød på panden, evt. af to omgange, så det bliver brunet og ikke kogt. Kom grønsagerne i igen sammen med vin, tomatpuré, cacao og et par spsk. vand, hvis det virker tørt. Simre sagte i 20-30 minutter indtil saucen samler sig, og smag til med salt, peber og muskat.
Kog pasta'en og vend den med resten af smørret og halvdelen af den varme sauce. Kom resten af saucen over, og servér godt varmt med Parmesan til. 
Vi drak en Cascina Cucco Barolo 1999 til, købt for et par år siden hos Carlo Merolli og fornøjelsen var fuldendt. Duften var vidunderlig, og den smagen var lige efter.
Jeg havde nogle harer med til undervisningen sidst, og vi lavede nogle lækre ting. Desværre glemte jeg kameraet - rigtig ærgerligt, fordi det var et festmåltid. Billedet er herfra, før det hele gik løs. Den nyindkøbte hare - 6 i en kasse hos Kalu, når den ikke lige kunne fås hos jægeren - før den kommer ned og marinere 6-8 timer i kærnemælk. (OBS! bemærk kærnemælksposen - den bliver til kridt, CO2 og vand, når den nedbrydes. Genialt. Mælken er også super. Fra Osted mejeri i Roskilde.)På programmet var: Gammeldags haresteg - i ovnen overhældt af bechamel. Frøken Jensen, Beagle Juul-Brockdorff og Christensen & Wedderkopp har opskrifter. Stegt ryg med sennepsauce og perleløg. Selleripuré til. Harepølser med tranebærkompot og stegte kantareller til - wow! Jeg har en hare tilbage, den har nu har taget kærnemælksbad i plastpose natten over. Lidt senere i dag skal den blive til pappardelle med haresauce. Glæder mig, jeg har kun spist denne toskanske/umbriske klassiker, har aldrig selv lavet den.
Der skulle blive frost i aften, så jeg har plukket det sidste i køkkenhaven, der ikke kan tåle den. Bønnerne, de små tomater, rucola'en. De kan komme i den minestrone, jeg startede på i går.
Og så de fine, små artiskokker. Der er to planter, og jeg havde ikke tænkt, at de skulle spises, bare blive til flotte, lilla tidsler. Men nu kommer frosten, og den kan de ikke tåle. Jeg har ladet den største på hver plante sidde, og plukket de små til at spise.
Behørigt frigjort for seje blade mm. simres de hele eller halverede artiskokker i olivenolie, citronsaft, hvidløg, salt og peber. Det tager ca. 20 minutter, så er de møre. Er man så heldig at have et par kogte, pillede skånske almandine- eller mandelpotatis - som ikke har været på køl - kan de skæres i tern og vendes med artiskokker og dressing. 
Gudeføde. Og af egne artiskokker!
Havde en rigtig dejlig 3-dages tur i Skåne. Et helt andet land, kultur, fornemmelse, selvom den bare ligger en halv time væk. Mine tidligere skånske erfaringer er mest fra ophold i ødegård, langt ud på landet.
Også dejligt, men egentlig ikke ret meget med Sverige at gøre. En dansk ting, som man gør i det svenske. Denne gang kørte vi rundt og udforskede små og store byer, efterårsstrande og gode spisesteder.
Vi kigget forgæves efter vejboder. Jeg vil gerne have nogle af de fine skånske kartoffelsorter - som amandine og mandelpotatis - til at supplere Seiglinde i næste års køkkenhaven. Nu nøjedes vi med nogle fra supermarkedet - de havde faktisk begge sorter - til almindelige spisning.
Købte også en flaske koldpresset österlensk rapsolie. Den har en lidt kraftigere, mere nødde-agtige smag, end den gode bornholmske, jeg bruger til dagligt.
Det er ikke så længe siden, jeg spiste bagte figner med mozzarella til morgenmad, en dag jeg ikke havde min sædvanlige græske yoghurt i huset. Forleden fik samme kombination nogle ordentlige kværn sort peber på, og blev til en super dessert.
Efterret er måske et bedre ord, det er ikke særlig sødt. De 8 figner er bagt med 1,5 spsk. rørsukker, en god sjat hvidvin og et par spiseskeer rosmarinsirup, som jeg har stående i køleskabet fra en anden gang. Sirup'en er en slags gastrik. Er genial, og består af
1 dl. hvidvin
1 dl. rørsukker
1/2 dl. balsamico
nogle kviste rosmarin og
10 peberkorn
Det hele koges sammen ind til der kun er ca. en trediedel, og den blevet lidt sirupsagtig. Sies før brug, og kan gemmes mindst en måned på køl.
Opskriften har jeg oprindeligt fra Kille Ennas dejlige 'Mit solskinskøkken'. Sirup'en er også super til jordbær og til at dryppe på grillede figner serveret med Parma skinke.
Den tog ikke mere end en halv time at lave, og smagte dejligt, suppen på den bagte græskar. Jeg endte med at bruge:
