Sider

mandag den 5. november 2007

Bagt græskar

For tiden glæder jeg mig over mine løsninger ud i, hvordan man spiser virkelig god, hjemmelavet, ja, slow-foodagtig mad til dagligt, uden at gå på kompromis med smag eller næring - som frysning tit er - og uden at bruge al tiden til det.

Søndagsmaden var græskar
bagt med salt, peber og rapsolie. 40 minutter ved 180°C. Dertil en ovnstegt majskylling fyldt med stegte perleløg, hvidløg, sorte oliven og rosmarin. Resterne skal blive til græskarsuppe i aften. Skrabes ud af skrællen, varmes igennem med kyllingskyen, nogle af løgene og et eller andet syre... kirsebæreddike? eller granatæbleirup? Blendes og smages til.

Bagning giver græskaret en fyldigere smag, end hvis det var kogt. Kylling understøtter græskar på det smukkeste, og syren gør, at det ikke bliver fadt. Lidt kyllingrest og oliven - også god til græskar - på ved servering. Delikat. Jeg tror ikke, det hele tager mere end en halv time - i nydelsestempo.

Ingen kommentarer: