Gentagelser og dovenskabsmad

Det fortsætter med manglen på noget nyt, som der kan skrives om. Tankerne dukker op - foie gras terrine med jordbær/peber mos... pavlova med jordbær i balsamico... jordbær chips... Laver det bare ikke.

Spiser rester = fast food. Artiskokken tilovers fra i går. Selv den smeltede smør med citron er en rest. En sjat vinbraiserede kalvekæber.
Nebbiolo, fra i går. Bagte rabarber. Fløde til. Enkel, enkel.

Venner II

En glad lyn-post efter en dejlig, alt for sent middag med en gammel ven, jeg ikke har set længe. Maden er også god og gammel:

Artiskok med smeltet smør/citronsaft til at dyppe bladene i - ren barndomsklassiker.

Hjemmelavede pølser fra sidste pølsedag - cheddar og jalepeños og Kathrines 'Robben' - med navn efter en af handes svenskere - med chili, citronskal og ansjoser. At være i fryseren forstyrrer pølsernes smags-balancer. Cheddar'en har mistet noget, Robben er næsten endnu bedre end før.

Linser til. Og stegt spinat fra haven. Baricchis Langhe Nebbiolo 2004 i glassene. Bagt rabarberkompot med fløde til dessert.

Der skal ikke gå så længe næste gang.

Venner

Er u-kreativ for tiden. Laver kun lidt, hurtig mad. Ikke godt for bloggen, det mest er skrevet om i forvejen. Ovngrillet kylling. Asparges, også som suppe. St. Clair Sauvignon blanc til, suveræn aspargesledsager. Temperaturen er helt rigtig efter 5 minutter i denne cool vinkøler fra fryseren. En af mine yndlings køkken'gadgets'.

I dag blev jeg reddet af en invitation til onsdagsmad hos veninderne. Skønt at vende verden - 3. klassens generelprøve måtte gennemføres med stand-in for ham, der skulle spille ged - over hakke-gryde, tomatsalat og ris.

Stegt polenta

Mens det var sommer kom der alligevel polenta på bordet, trods alle mine klager over vejret. I dag stegte jeg resten.

Polenta'en, der ikke bliver spist, mens den er i grød-fasen, kommer på køl i gryden. Jeg laver altid ekstra til stegning. Den stivner til en sjov klump. Den kan også hældes ud på en tallerken, mens den er blød, hvis formen skal være mere regelmæssig.

1. Den kolde klump skæres i rimelige tynde skiver, 4-5 mm. Panden varmes op til høj mellemvarme. Olien varmes op, jeg brugte koldpresset rapskim- i dag, den tåler de høje temperaturer bedre end olivenolie.

2. Skiverne steges indtil de er sprøde og gyldne. Denne polenta er lavet med ost og smør, så skiverne bliver ekstra sprøde, når de steges. De lægges på køkkenrulle til at tage overskydende olie efterhånden som de er færdige. Stegt polenta skal spises varm, så kom de stegte skiver i en 50° ovn, hvis ikke de spises med det samme.
Super tilbehør til hvid forårsminestrone, dampede kæmpemælkebøtter dryppet med olie og endnu et glas af den langlivede Barolo.

Lyn-aspargessuppe

Afslag på millionansøgningen til et supergodt og helt oplagt projekt. Grrrhh. Maden skal være delikat og jeg er ikke i humør til at løfte mange fingre. Rester fra i går, der går 12 minutter:

1/2 liter fond fra aspargeskogning
ender af 2 kogte hvide asparges
2 kogte nye kartofler
en smule rørsukker
1-2 spsk. piskefløde
evt. lidt salt

Det hele varmes og stav-blendes til en let suppe.

Toppes ved servering med en skinkerest stegt på panden i strimler og et skud estragon fra haven. Den smager også dejlig uden kartoflerne.

Fik ristet brød og et glas ok, men ikke mindeværdig Alsacevin til. Fin aftensmad. Ikke nogen trøst.

Præ-sommer frikvarter

For h..#!*/.. jeg var lige startet på sommeren. Søger skygge, det er for varmt til at være ud i solen. Sydlandske smagslyster rykker længst fremme. Jeg kommer ikke til at savne en sommertur sydpå for at blive ordentligt gennembagt og -bespist.
Havens overproduktion af rucola var lige til bresaola, den gode Parmigiano ligeså. De små artiskokker i fryseren - ja, det er et skråplan - blev marinerede. Godt brød. God Barolo. Stråhat. Solbriller. Billeder af Marsala-grillede vagtler, gorgonzola, stegt polenta... ansjoser.

Men jeg er snydt igen. Kan ikke stole på solen. Har ikke som mine kære og vennerne, som er vokset op med det, vænnet mig til snabt og taknemmeligt at tage imod i de øjeblikke, hvor den viser sig.
Baroloen - Cascina Cucco, Cerrati 2000, fra Carlo Merolli - er stadig lækker, en af de vine, der egner sig til at drikke dagen efter og næste dag igen. Men vejret har gjort de danske forårssmag rigtige igen. Til i aftens hvide asparges i fløde, nye kartofler og skinke er den bare ikke til noget.

Lyse nat

Var mening, at vi skulle ude og høre nattergalen, men det blikstille vand var ikke til at gå fra. Så tog vi en kano op ad af Mølleåen. Nescaffen ude på Furesøen var helt rigtigt, mens halvmånen skinnede orange og gik ned bag skyen og skoven.

Nattestille, undtagen et par andre sejlende, vi passerede næsten lydløst forbi. Hejren, som skældte, da vi forstyrrede. En smule ænder, der lød som frøer. Stemmer fra rundt om et bål på bredden.

Klokken 3 på vej hjem med delebilen, det lysner. Fuglesang er for blidt et ord - det er mere som om, at hver enkelt laver alt, hvad den kan af lyde, når jeg stopper ved søen for at forevige præ-sommer nattehimlen. Ingen nattergale. Men gøgen er der.