Præ-sommer frikvarter

For h..#!*/.. jeg var lige startet på sommeren. Søger skygge, det er for varmt til at være ud i solen. Sydlandske smagslyster rykker længst fremme. Jeg kommer ikke til at savne en sommertur sydpå for at blive ordentligt gennembagt og -bespist.
Havens overproduktion af rucola var lige til bresaola, den gode Parmigiano ligeså. De små artiskokker i fryseren - ja, det er et skråplan - blev marinerede. Godt brød. God Barolo. Stråhat. Solbriller. Billeder af Marsala-grillede vagtler, gorgonzola, stegt polenta... ansjoser.

Men jeg er snydt igen. Kan ikke stole på solen. Har ikke som mine kære og vennerne, som er vokset op med det, vænnet mig til snabt og taknemmeligt at tage imod i de øjeblikke, hvor den viser sig.
Baroloen - Cascina Cucco, Cerrati 2000, fra Carlo Merolli - er stadig lækker, en af de vine, der egner sig til at drikke dagen efter og næste dag igen. Men vejret har gjort de danske forårssmag rigtige igen. Til i aftens hvide asparges i fløde, nye kartofler og skinke er den bare ikke til noget.