Sider

fredag den 13. juni 2008

Hvide asparges i serviet

Enkelt og elegant. Velvalgte, -skrællede og -kogte tykke, hvide asparges. Smør rørt med fransk estragon fra haven. Et glas god Riesling til.

Aspargesene er tyske fra Irma, som er lidt mindre pæne, end de var for en uge siden. De koges letmøre i 7-10 minutter, afdryppes hurtigt og serveres med det samme, mens de stadig er helt varme. Servietten tager det vand, der følger med. 3 tykke per person er en passende portion til forret, man kan sagtens spise flere. 1 god tsk. smør rørt med 1/2 tsk. hakket estragon per person.

Riesling i den yngre ende er et sikkert valg til hvide asparges. Det gælder også denne, en
Kabinett Trocken 2005 fra Rheingau producent Weingut Robert Weil. Købt hos Tysk Vinklub.

Ingen kommentarer: