Sider

mandag den 1. juni 2009

Lyse nat

Var mening, at vi skulle ude og høre nattergalen, men det blikstille vand var ikke til at gå fra. Så tog vi en kano op ad af Mølleåen. Nescaffen ude på Furesøen var helt rigtigt, mens halvmånen skinnede orange og gik ned bag skyen og skoven.

Nattestille, undtagen et par andre sejlende, vi passerede næsten lydløst forbi. Hejren, som skældte, da vi forstyrrede. En smule ænder, der lød som frøer. Stemmer fra rundt om et bål på bredden.

Klokken 3 på vej hjem med delebilen, det lysner. Fuglesang er for blidt et ord - det er mere som om, at hver enkelt laver alt, hvad den kan af lyde, når jeg stopper ved søen for at forevige præ-sommer nattehimlen. Ingen nattergale. Men gøgen er der.

Ingen kommentarer: