Topping-løs tomatsuppe med gule sennepsfrø

En af dem, der er næsten en fornærmelse af jer, mine søde læsere, at kalde en opskrift. Og efter al snakken om, at suppen skabes af sin topping... er den helt bar. Den kommer nok et trin op ad den kulinariske stige, hvis man bruger friske, modne tomater lige plukkede i en have i Toscana. Men denne er lavet af dåsetomater og smager skønt.

Den er hurtig, nem og billig. Eks-bonus-børnebørnene spiste flere portioner sidst, de var her, og jeg måtte lave den igen ugen efter, da jeg savnede smagen. Til 6 bruges cirka:

3 dåser af dine bedste dåsetomater

2-3 spsk. af din bedste karry

et par spsk. neutral oile eller smør

2 spsk hele, gule sennepsfrø

1 helt løg, pillet

salt

2-4 tsk. rørsukker

1-2 dl. fløde

1. Smørret smeltes/olien varmes op i en gryde. Karry'en og de gule sennepsfrø svitses et lille minut i fedtstoffet. Tomater, løg, salt og sukker kommes i.

2. Suppen simres i en lille halv time og smages til. Sukkeret tager noget af den sure smag, der ofte er med kedelige dåsetomater, så der bruges mindre, når de er gode. Måske skal der noget vand i.

3. Løget tages op og suppen blendes, nemt med en stavblender ned i gryden. Fløden kommes i, suppen varmes igennem - nu må den ikke koge - og den smages til igen. Som så meget andet sammenkogt smager den endnu bedre i dagene efter.

Noget helt andet og en gammel nyhed - jeg glæder jeg mig til at følge eksperimenterne med produktion af dansk foie gras oppe ved Limfjorden, som Dyrenes Beskyttelse skal kunne godkende.

Ramsløg, ramsløg!

Jeg laver regnskab. Der er gået flere dage nu. Det ER godt, at det bliver færdigt, det ER godt, at det bliver færdigt, det ER godt.... 

Mens foråret brager udenfor. 

Der er en gryde minestrone over til i aften, som trænger til grønt drys. Bogføreren melder sig til en pause fra Mac'en for at komme ud i haven og opsnuse et eller andet levende til formålet.

Jeg var sikker på, der var nogle brugbare blade ind under de ellers meget vinter-medtagne toskanske palmekål. Niks. 

Det er endnu ingen bronzefennikelskud. Ingen skvalderkål eller brændenælder. En lille mælkebøtte var skudt op i ly af huset. Den er i kurven.

Men, men... på ramsløgstykket i skoven er foråret jo kommet. Det meste af jorden er stadig hård af frost. Men der, hvor solen skinner på en plet mørk jord er der de fineste, små, nye skud.

Vandbakkelser til fastelaven

Der går lang tid mellem posterne for tiden. Alt virakken omkring at få solgt huset, eller rettere ikke solgt det, er træls. Fantasierne siger kør bare, flygt, mod syd. Til et varmt smørhul med sol, fantastiske kyllinger og smækre vine. 

I dag når flugtforsøget ikke længere end til Bella Center, for en dosis af det nye fra mad- og storkøkkenbranchen. Årets store messe for madbranchen. Med efterårets Slow Food Salone del Gusto stadig i blodet er forventningen om en smuk oplevelse til madhjertet endnu mindre end det plejer at være. Så, så... ikke så sur fra morgenstunden.

Anderledes livs- og smagsbekræftende er de hindbær- og havtornfyldte fastelavnsboller, Assistenten og jeg lavede i lørdags. Han har været med til at lave dem et par gange før, og denne gang var det ham, der lavede det mest. Inklusiv at læse opskriften fra bloggen på iPad'en. 7 år. Blær. 

Det er ikke første gang, jeg skriver om disse bakkelser, men opskriften tåler bestemt et gensyn. Til 60 5-6 cm. kager bruges:

1/4 l. mælk og vand, halvt af hver
110 g. smør
2 små tsk salt
2 små tsk. sukker
140 g. mel
5 æg
20 g. flormelis

1. Ovnen forvarmes til 220° C.

2. Væske, smør, salt og sukker koges op i en gryde. Gryden tages af varmen og melet tilsættes på en gang og røres med til dejen er næsten ensartet. Gryden kommes tilbage på varmen og dejen tørres et minut mens den røres.

3. Dejen hældes op i en lun røreskål og de første 2 æg piskes i. Endnu to æg piskes i, så det sidste. Dejen piskes kun til den er ensartet, bakkelser bliver mere seje af for meget piskning.

4. Dejen kommes i en sprøjtepose eller plastikpose og vandbakkelserne sprøjtes ud på et stykke bagepapir i toppe af valnøddestørrelse. De drysses med lidt flormelis, som hindrer, at bakkelserne falder så let sammen i ovnen.

5. De bages i 15 minutter ved 220°C og så 15 minutter ved 200°C. Under den sidste halvdel af bagningen holdes ovndøren åben med en træske. Bakkelserne må ikke blive for tørre - så er de kedeligheden selv - måske skal de have mindre end de 30 minutter.

Det betaler sig at lave hele opskriften, dejen holder fint en uge på køl og 1-2 måneder i fryseren. Den tøs op et døgn i køleskabet, når den bruges fra frost. 

Cremen er frugtcoulis rørt med pisket fløde. Til 1/2 l. fløde, pisket, bruges 300 g. hindbær og 4 spsk. rørsukker. Havtorncoulis'en var en frossen rest fra nytår, som allerede var sødet. Mængden er 5 spsk. til 1/4 l. fløde.

Fløden sprøjtes i bakkelserne fra en sprøjte- eller plastikpose. Hindbærbollerne var de gode, genkendelige, vist Assistentens favorit. Dem med havtorn havde bærenes lidt kantet smag, som jeg er blevet vilde med - vi skal samle selv til efterår! - godt opblødt af al fløden. Meget lækre.

Pomeransfromage og nye apps

Et første forsøg med kamera forbindelse mellem iPhone og -Pad, så jeg kan blogge fra min fikse, lette iPad, noget jeg ikke nåede at få til at virke til efterårets Slow Food Salone i Torino. Åndsvagt at iPad'en ikke er bygget med kamera (suk, Apple!) men med denne lille app..... som desværre ikke altid gør hvad den skal, f.eks. er apparaterne nu forbundet med husets trådløs net, da bluetooth forbindelsen ikke virker. Men hva....

Billedet er slutfasen af et vellykket forsøg med at lave fromage af pomerans. Uden flødeskum i, som jeg bedst kan lide den. Det er ikke første gang, jeg deler min begejstring for pomeransens karakteristiske, kleopatra-agtigt tætte aroma - og den få optimal plads til at udfolde sig i fromagen. Som er endnu bedre i dag, dagen efter, bl.a. smager den fintreven skal dejligt eksotisk igennem.

 

Opskriften har jeg postet tidligere, i stedet for saft og skal af 2-3 citroner er der her brugt saft af 2 1/2 mindre pomerans, revet skal af den ene og saften af 1 citron.

Fromagen blev spist sammen med mine tre eks-bonus-børnebørn. Uden vin. Fantasierne bagefter er sikre på, at den passer perfekt til en af de lettere søde Jurançon fra Cahaupé.

- Posted using BlogPress from my iPad

Grønsagssuppe med topping: variationer over et tema

Grønsagssuppe med topping - er der en kvik læser som kender et godt dansk udtryk for topping? Genialt til at få flere grønsager i den daglige mad. Interessant at spise, nemt at lave og forhåndenværende søms-egnet. Ikke mindst, plejer børnene at kunne lide den.

Suppen laves af en grønsag evt. flere kogt i vand eller fond. Helt enkelt, keep it simple. Så blendet og uden fløde, smør eller finfølende krydring, så det er toppingen, der giver spændingen. Suppen bliver baggrunden for en kontrast, noget stærkt, crunchy, farverigt, fedt, krydret... Noget helt andet og meget mere spændende, end hvis det hele var kogt sammen.

Nogle af mine yndlings toppings er stegt bacon eller skinke, sprøde croutoner, også af rugbrød, meget tynde skiver af det grønne af porrer og andre krydderurter - de bliver fint grønne og kommer til at lugte så godt, når de varmes op af suppen. Stegt, krydret kød, ristede nødder, chili, syltede ting. Trøffelolie. Andre urteolier. Mango og anden frugt på stærk karrysuppe. Håndlavede kartoffelchips (Tyrell's pt, mmm!) på kartoffel/porresuppe. Til festlig brug er der sprøde dejpakker, små terriner, jomfruhummer. Nogle eksempler:

Suppen øverst er af jordskokker kogt på vand. Toppingen er stegt bacon, papirtynde porreskiver og en opvarmet rest perlebygs pilaf. 

Denne er blomkål/mandelsuppe, med topping af megatynde sprødstegte blomkålsskiver og purløg.

Selleripuré fra dagen før er spædet op med lidt porrekogevand, indtil det når suppekonsistens. Toppingen er stegt skinke med en smule ahornssirup og letstegte porreskud, et nyt bekendtskab - som smager af porrer med en lækker, hvidløgsagtig konsistens - købt hos Din Baghave på Østerbro.

Græskarsuppen er smagt til nogenlunde som sædvanligt med noget surt og sødt, en rosmarin/peber gastrik, tror jeg, som stod i køleskabet. Toppingen er stegt bacon og estragonblade.

Rødbedesuppen er kogt med kirsebær og spises kold, toppingen er creme fraiche og purløg.

Blomkålssuppe igen, denne gang uden mandler, kogt på en let hønsefond. Toppingen er tørristet mandler og papirtynde porrer.

Så er han her...

Der er gået mere end en uge siden fødslen, jordmodersøsteren er tilbage i New York og livet begynder at ligne sig selv igen. Det var fint og så priviligeret at campere de mange dage i fødeboblen, at være sammen om at bringe familiens nyeste ind i verdenen.

Fødslen foregik hjemme, intens og samtidig hyggelig og dagligstue-agtig. Andagtige stille, mens der var veer, løsslupne snak og en enkelt vittighed i pauserne. Jeg er vild med at være i stue med de kræfter. Rå-natur i menneskerne.

Babyen er sød, blød og lækker, storbror er på skift benovet og så optaget af andre ting. Mor har atter været nede i et par cowboybukser og far har købt en Kenwood køkkenmaskine med pølsestopper. Jeg glæder mig til det liv, vi skal leve sammen. 

Vi var sammen i i alt 10 dage og lejlighederne til at spise lækker mad fornægtede sig ikke. Persillepesto, kikærtesuppe, salat med granatæbler. En matzoh-løs variation over matzoh balls i kyllingsuppe. Langtidsbraiseret kalvebryst, vafler med hindbærpuré. Passionsfrugt-, kaffe-, kokos- og dulce de leche is. Med nogle af mine yndlingsvine og en generøs svoger med hang til Bourgogne og nogle spændende sager i kælderen. 

De langtidsbraiserede grisehaler fristede ikke mor og jordmoder, så de kom i fryseren og bliver en af dagene til en vintersuppe med savoykål herhjemme. Mmm... 

Pomeransmayo på friskkogt torskerogn

Mens vi venter på babyen... er det pomeranstid. Jeg har glædet mig over pomerans før, både hist, her, hid og did. De er super-anvendelige i mad, med den forførende Kleopatra-agtige duft sammen med en god syre, som er lidt mildere end citron. De skal bare råbruges i den korte sæson, de er væk sidst i februar.

For eksempel i mayonnaise til fisk i stedet for citron. Mayo'en laves som sædvanligt, denne er lavet med halv rapskimolie og halv majsolie, som er mere neutral i smagen. Så pomeransen kan fylde.

 

Til en portion med 1 æggeblomme og 125 g. olie er brugt saften af 1/2 pomerans. Saften tilsættes i et par omgange, når mayo'en begynder at blive tung at røre i.   

Pomeransduften passer ekstra godt til torskerogn, den løfter med sin blide syre i en retning og med duften i en anden. Det, Skye Glyngell - nu indehaver af en Michelinstjerne for sin planteskolerestaurant på Petersham Nurseries, stort tillykke! - kalder det øverste krydderi område.

Skrællerne skulle ikke bruges. De juliennes og kommes i et glas på køl med sukker til kommende braiseret kød- og bageprojekter. Sæson, sæson...