Højt at...

For en gangs skyld huskede jeg at købe noget med at spise til flyveren, hvor discount-billetten ikke inkluderer et lille on-board måltid. Et egentligt passagervenligt tiltag - den manglende forplejning - 'madens' sædvanlige kvalitet taget i betragtning.

Sidder nu langt op i luften på vej til Island og så til New York og nyder en papkop kaffe, som er skam Iceland Express egen (via Starbucks) og slet ikke værst. Jeg er lidt fan af flyselskabet - udover de billige billetter har de en menneskelig, lidt cool tone, som tager det værste af den dødhed, som plejer at være en del af at færdes i fly og lufthavne.

Kartoffelkagen er Lagkagehusets værk. Christianshavns gamle kvali-bager er ellers faldet utilgiveligt meget af på den, siden de gik i ekspansion-mode for et par år siden. Kagen er ok, men er desværre ikke et overbevisende argument for at begynde at bruge bageren igen. Ak.

Og nu skal jeg på newyorker-smut. Efter folkeskolejubilæum, familiebesøg og den madinspiration, som plejer at følge med, når jeg er på de kanter. Glæder mig.

using BlogPress from my iPad

Bådflytning

Jeg kan vist ikke andet end at acceptere det... jeg holder bloggepause. Hmm... En grund er at jeg har brugt de sidste mange uger til at sælge hus og så tømme det og flytte til en båd midt i København. Lidt for meget og lidt for hårdt.

Men båden er en meget skøn båd i København, så når det hele vejes op føler jeg mig alligevel dybt priviligeret. Hulen er i et stille hjørne af byen med nogle få minutter til hektisk liv, et smukt udsigt og på evigt skiftende vand. Vinkende havnerundfartsgaster. Her kan min mini-krukkekrydderurtehave på kajen vist udbygges til en rigtig urban garden til foråret, med rabarber, et dværgæbletræ, multifarvede bladbeder og kravlende græskarplanter.

 En anden grund er at maden ikke har været så nyskabende. Der har været en del æg... 

med svampe...

...og i kokotte. Ellers har jeg plukket noget i haven og lavet det enkelt. 

Dampede bønner dryppet med olivenolie og lidt salt...

Squash fra de utrættelige planter på pande, i dampgryde, på salat...

Hestebønner, med skinkeender og i suppe, som jeg har vist skrevet om både hid og did og her og der.

Men det er ikke bare det. Jeg vil noget andet, og jeg ved ikke, hvad det er. Det er garanteret godt nok, et tegn på liv og udvikling. Måske skulle jeg nyde det, mens det er der. Måske skulle jeg skrive mig igennem, som en af mine kloge bloggekolleger sagde i weekenden. Det kan være.

Eddikemor fra Bourgogne

Ooy, der er gået så lang tid siden sidste post! Sommeren har virkelig været bloggeløs i år. Mens jeg ikke har blogget er huset endeligt blevet solgt - til en hel del mindre end jeg skylder, grrr. Det er en stor lettelse alligevel. 

Vi nåede også i sidste øjeblik at finde et home exchange i Frankrig, så en større planlagt familieferie blev til noget. Søster, nevø og bedstemor fra NYC, søn, svigerdatter og deres børn, svigerdatterens søstre og endnu en baby. I et skønt, kæmpe stenhus lidt nord for Dijon. 

Dagene blev noget anderledes, end jeg havde forestillet mig inden. Vejret sætte grænser for fantasierne om at bruge timer ved poolen under en elegant, bredskygget stråhat og jeg fik spist færre franske delikatesser, end jeg er vant til, når jeg er på de kanter. Men... alt skal begynde et sted. Og så fik jeg en eddikemor med hjem, den leverlignende klump på billedet ovenfor.

Den fik jeg af Frederique, en veninde af huset, som sammen med sin mand laver en stor del af det, de spiser selv. Herunder eddike. 

Jeg plejer at have en eddikekrukke stående, men havde renset den inden jeg tog afsted, da jeg synes den havde udviklet en lille bi-lugt. Den var hellere ikke startet med en eddikemor, rødvinen blev bare tilsat noget færdig eddike. Måske var kulturen i den ikke så god...? 

I hvert fald står der nu en hårdtarbejdende burgundisk eddikemor i en krukke rødvinsrester på køkkenbordet, resultatet glæder jeg mig til bruge om nogle måneder.

Pause og et par kuldsejlede projekter... suk

Det var slet ikke meningen, at blogge-pausen skulle vare så længe! I starten var det bare pga. en masse arbejde. Så brugte jeg en masse energi på et par spændende projekter, som trods gode koncepter, hårdt arbejde og kreative, hurtige løsninger til de medfølgende udfordringer, ikke kom op og flyve i denne omgang. F...

Begge projekter var på Møn. Hvilket indebar en del kørsel på smukke veje med hvide groftekanter. Vand allevegne. Mageløst. 

Første gang skulle jeg være et par måneder som køkkenchef på en nystartet café, med mad lavet af lokale, økologiske produkter fra kvali-producenter. Min forgænger var sprunget fra en uge før åbningen, en advarselstegn, jeg måske ikke burde have overhørt. Men lysten til at begrave mig i de vidunderlige produkter var for stærk. Maden til åbningen gjorde stor lykke hos gæsterne, men samarbejdet gik ikke og jeg kom tilbage til Farum. Øv.

Lidt efter fik jeg mulighed for at forpagte en sommercafé med spisning. Også på Møn - og med en skøn, cafékyndig partner. Vi ville køre nogenlunde samme koncept med lokale, mest øko råvarer. Efter en del forarbejde, bestemte vi os alligevel for, at vi ikke gør det i år, når vi allerede er så langt inde i sæsonen. Øv.

Hvor har jeg lært meget i juni måned!

Forårs fast food

Der er gang i lidt for meget pt, synes jeg, så maden de sidste par uger har mest været noget hurtigt. Som sædvanligt er lysten til noget lækkert ikke bliver mindre af den grund, så bortset fra nogle dage med ostemadder er der faktisk kommet nogle ret gode middage ud af det. 

Ikke nyheder, bare rart. Lidt billeder til forårsinspiration...

Årets første hvide asparges, tykke, fynske og økologiske, købt hos Din Baghaves stade på Viktor Borges Plads. Lavet helt enkelt med lidt fløde og ramsløgblomster, med smilende vagtelæg på. Æggene var de sidste rester efter fødselsdagen, de bliver smilende ved at koge dem lige knap 3 minutter i saltet, kogende vand.

Perlehønebryst, ovngrillet på sædvanlige måde, med morkler. Med små kogte porrer og bagt rabarber - havens første - med sennepsfrø.

Minestrone, igen, igen, så der igen er orden i grønsagsskuffen. I hvid udgave, altså uden tomat. Og med en masse grønt udefra på til sidst - estragon, ramsløg, fennikelskud og brændenælder. Bønnerne er kogt dagen før, så det tog kun en halv time at lave resten. 

Med et glas Rosso di Montalcino, Brunelloens 'lillebror' til. Ofte - også her i Poggio Anticos udgave fra 2006 - drikker jeg hellere den end storebroren. Det er noget med friskheden, og så synes jeg ofte rosso'erne er mere harmoniske.

Gratineret ramsløg, tilbehør til grillet lammekotelet. Gratinering er genialt, grønsagerne får et andet udtryk og fornemmelsen af tyngde - noget jeg tit kan savne, når  grønsagerne fylder mest i et måltid.

Hurtig aspargessuppe - lavet på enderne fra grønne asparges - med masser af friskplukket purløg. Med bagt, revet Parmesan til. (Revet Parmesan fordeles i cirkler på bagepapir og bages 5 - 7 minutter, indtil de begynder at blive gyldne.) De små ostecirkler knaser dejligt og pifter suppens 'grønhed' op - en variation over en topping.

Salat med ovngrillet gedeost, chevre chaud.  Lysten til den slags sydlandske smage og retter stiger i takt med temperaturen. Gedeosten er fra Netto, økologisk.

Dette forårs hurtige husdessert: frosne hindbær, rørsukker og en sjat fløde eller et par skefulde græsk yoghurt stavblendes ensartet. Spises med det samme. Godt med en sjat Framboise i.

Søtunge med mandler og fennikelskud på letkogte brændenælder

Opskrifter fra en skøn fødselsdagsmiddag må vente lidt endnu, jeg spiste en lille forårsperle forleden, som snupper pladsen først. Måden at lave fisken på var min mors, jeg er vokset op med den og elsker den stadig. Den er ekstra lækker med søtunge - som kan købes uden at ruinere sig af og til hos tirsdagens fiskebil - men er også super med rødspætte, ising og andre hvide fladfisk.

Skud af bronzefennikel en af de få ting, der kan plukkes i haven lige nu, så det er glædeligt at falde over gode smagskombinationer med dem. Fennikelens let lakrids smag er forståeligt nok en klassiker til fisk og skudene har den i en mild form. Per person bruges:

1 lille søtunge eller anden fladfisk

et par spsk. hvedemel med salt og peber

1,5 spsk. mandler skivede på den lange led

15 g. smør, eller mere, hvis man vil have smørsauce til kartofler

2-3 10 cm. fennikelskud uden stængler, hakket groft

1. Mandlerne stegs gyldne i smørret, panden sættes til side. 

2. Salt og peber kommes i hvedemelet på en tallerken. Fiskene skylles, tørres godt og vendes i melet. De steges flotte gyldne på en mellemvarme pande. Jeg tager dem af, når kødet ved rygbenet er næsten stivnet. 

3. Når fiskene vendes sættes mandelpanden over igen, så smørret bliver varme. Lige før fisken er klar vendes skudene i mandelsmørret. Mandler, smør og skud fordeles på de færdige fisk og de serveres helt varme.

Til brændenælderne under fisken bruges kun topskude, de første 5 - 8 cm. Jeg øver mig på at tage hårdt fat, så de ikke brænder, når de plukkes, men så brænder jeg bare bagsiden af hånden... her jeg gik i kylling mode og brugte en handske.

Der bruges et par håndfulde nælder per person. De vaskes, hakkes groft og kommes i nogle skefulde spilkogende vand, hvor de koges/dampes med låg på i 2 - 3 minutter til de er bløde. De tages op og afkøles med koldt vand, hvis ikke de skal spises med det samme - det holder på farven. Ellers serveres de varme i et bed under fisken.

Fødselsdagsmenu

Så er der en lille poste-pause i madlavningen til fødselsdagen i morgen. I sol, med åbne døre og vinduer og knee deep i lækre råvarer og retter. 55 år bliver jeg og det skal fejres med mine blod- og tilrandet familie og vennerne. Med en gåtur gennem anemoneskoven til at få appetit af og så en sent eftermiddagsmiddag, en barndomstradition, jeg gentager hver gang, jeg kan se mit snit til det.

At lave menuen har været en herlig udfordring, med lidt benspænd i. Vi skal åbne nogle af de vine, der har ligget tålmodigt i nogle år og ventet på den rigtige lejlighed - dem skal maden passe smukt til. Det mest skal kunne laves færdigt i dag, så det bare kan overlades til andre i morgen. Det er jo påske, så der skal lidt lam med. Der er et par vegetarer, et par kørende og et par ammende kvinder. 

Lammet bliver i form af en salat af lammetunger på spinat. Er meget spændt, jeg har aldrig spist lammetunge før og har vil gerne prøve i et stykke tid. Til de røde Bourgogner, de passer så godt til elegant indmad. Derudover får vi en creme brulée smagt til med kvan, noget jeg har eksperimenteret med i et par år. Tror jeg har ramt den rigtige styrke denne gang.

Menuen er: 

Velkomstdrik og wannabe noma 'mark': ramsløg/kørvel emulsion med spæd forårsgrønt drysset med hassel/malt jord

Nordisk ceviche: rå torsk og kammusinger vendt i rapskimolie, æbleeddike, peberrod og purløg

Stegte vagtler med hindbær

Lammetunger, bløde skalotter og letmarineret havrerod på en bund af spinat

Lavtemperaturstegt tyksteg med en dry rub Karl Johan skorpe

Bordelaise-agtig sauce med Karl Johan

Bagte kartofler, jordskokker og majroer vendt i kørvel

Smørdampede ramsløg

Oste

Mini creme brulée på kvan

Chokolademuffin med blød passionsfrugtkerne

Passionsparfait

Der mangler en smule endnu.