Høstede havens første omgang favas i går. Lavede dem på en af mine favoritmåder, braiseret med skinke-ender fra en lufttørret crudo dolce.Er optaget af en bekendt, som døde fornyligt. Uden varsel og meget for tidligt, meget. Verden mister et varmt hjerte. Det rører mig stærkt, selv om han ikke var helt tæt på. Bringer tanker op på overfladen - om det mærkeligt, tilfældigt i at være levende, mens nogle er døde.
Mærker hvor sart livet er. Utrolig stærkt samtidigt. Det er overalt. Døden også. Rummer begge de kæmpe kræfter på en gang. Er stort taknemmeligt for at være levende, sammen med at døden er nærværende, og jeg mærker sorgen over at miste ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar