...har jeg spist nogle gange i det fantastiske pinsevejr. Nu er der nok til at lave en lille salat, og smagen af de forskellige urter er stærk og frisk. Forårets urkraft i mund og næse. Inden måtte der ryddes op fra verdens mest pinlige omgang vand i kælderen. De rare VVS'ere stod her 20 minutter efter jeg ringede fredag morgen. I let panik over den stråle vand, der løb som en anden romersk fontæne ud af et hul i betonvæggen.
Vi var i gang med, hvordan man skyder en ny rør ind gennem jorden, da de opdagede at haveslangen var tændt. Glemte fra aftenen før. Lige udenfor kælderen. Av, mine ører! Slap med skrækken for de dyre projekter, og de lånte mig venligt vandstøvsugeren.Spinaten er sået for en måned siden, rækken tyndede jeg ud i i dag. De udtyndede småplanter er store nok til at optræde som baby spinat i salaten. Et par af sidste års rucolaplanter skyder med nye blade. Det samme gør de få overlevende italienske chikorier, bladene er lysegrønne og letbitre. Nok til en lille salat, med purløg og et enkelt stilke bronzefennikel.
Blandet med et par tyndskårede, købte hjertesalatblade og klassik vinagrette af olie, eddike, sennep, salt og friskkværnet peber.
Til et måltid af kyllinglever stegt med salvie, og bløde løg. Urternes enkle, kraftige smag er en fin modspil til leveren. Den er stegt med lidt hvidvin fra Umbrien, og den havnede også i glasset. Fin kombo.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar