Ooy, der er gået så lang tid siden sidste post! Sommeren har virkelig været bloggeløs i år. Mens jeg ikke har blogget er huset endeligt blevet solgt - til en hel del mindre end jeg skylder, grrr. Det er en stor lettelse alligevel.
Dagene blev noget anderledes, end jeg havde forestillet mig inden. Vejret sætte grænser for fantasierne om at bruge timer ved poolen under en elegant, bredskygget stråhat og jeg fik spist færre franske delikatesser, end jeg er vant til, når jeg er på de kanter. Men... alt skal begynde et sted. Og så fik jeg en eddikemor med hjem, den leverlignende klump på billedet ovenfor.
Den fik jeg af Frederique, en veninde af huset, som sammen med sin mand laver en stor del af det, de spiser selv. Herunder eddike.
Jeg plejer at have en eddikekrukke stående, men havde renset den inden jeg tog afsted, da jeg synes den havde udviklet en lille bi-lugt. Den var hellere ikke startet med en eddikemor, rødvinen blev bare tilsat noget færdig eddike. Måske var kulturen i den ikke så god...?
I hvert fald står der nu en hårdtarbejdende burgundisk eddikemor i en krukke rødvinsrester på køkkenbordet, resultatet glæder jeg mig til bruge om nogle måneder.
3 kommentarer:
Interessant.
Alene ordet var i hvert fald nok til at trække mig ind forbi din blog.
Jeg håber, du får dejlige eddike-børn ud af klumpen på et tidspunkt.
Siden du nu var i Dijon, har du forhåbentlig også god fransk sennep med hjem.
Venlige hilsener
Solveig, Champagne
Hehe, ja, børnene er vist allerede på vej. Jeg har været flyttebegravet, derfor mit sene svar.
Og god høst, sikke nogle smukke druer i billedet på din blog!
mange hilsener Kim
Det bedste ved en eddikemor er at man skal vedligeholde den med vin - så man bliver nød til at drikke regelmæsigt :-)
Og man drikker aldrig alene - det har jeg lært - men så kan man jo dele flasken med sin eddike mor.
Læste engang at man kan vedligeholde den så længe at man faktisk kan lade den gå i arv.
En del sjovere end at købe en færdig vineddike - måske hopper jeg også på den vogn :-)
/eRLAND
Send en kommentar