Vi medbragte forskellige slags kød til pølsedagen, Nanna og Jonas købte hakket lam fra halalslagteren. Med 8% fedt, så fik de et par hundrede gram fedt med, til at spæde op til de nødvendige 25%.
Slagteren har til hus i det bagerste hjørne af en grøntbutik, og Nanna kom derfra med nogle sorte oliven og feta. Hun brugte:
750 g. hakket lam, 8%
ca. 250 g. hakket lammefedt
250 g. sorte oliven, udstenede og hakket groft
200 g. gedefeta, smuldret
5 spsk. chilisauce
ca. 1 1/2 spsk. salt
Alle ingredienserne æltes sammen og smages til - evt. ved at stege en lille kødbolle af farsen på panden. Vi var også efterhånden sultne...
Pølserne var lidt for salte, vi spædede op med et par hundrede gram mere kød/fedt. Svin, fordi der ikke mere lam. Fremgangsmåden er den samme som ved grundopskriften. Pølserne blev stoppet i lammetarme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar