Drømmer om sommer...

Det har været forårsjævndøgn. I går, den 20. marts. I New York stod min venindes æg på spidsen i 15 sekunder. Forårsmagi.

I den forårstomme have - efter sneens hærgen på kålplanter, der ellers ville være i gang med at producere små, nye skud til salatskålen pt - er der nu sået et gambler-bede. Af nogle af de mest kulde-spirende: blandet bittersalater, yndlings-spinaten med de røde stængler 'Bordeaux' og cime di rapa, hurtigvoksende kålstængler. 

Både i række i det frie og beskyttet under drivhus-klokker. Ååhhh varme og strålende sol!

Inde er der mango. Brasilienske, som godt nok ikke når de pakistanske, jeg før har fablet om, til sokkeholderne, men stadig er meget bedre, end dem fra Peru og de fleste andre i handlen. Bløde, rimelig aromatiske, søde i smagen og uden tråde. 

Elefanter og slik på første klasse

Skønt område! Carlsberg grunden. Absolut en del af fornøjelsen ved gårsdagens Chokoladefestival.

De altid vågne elefanter ved indgangsporten.

Samlingen af nyere og gamle bygninger er vist ikke placeret med arkitekthånd. Oplevelserne står hulter til bulter, fabeldyr på et gammelt, muret skorsten, rusten jern på det ved siden af.

Indenfor stod chokoladen i kø for at glæde ganen. Det gjorde vi publikummer også, en af arrangørerne fortalte, at der midt på eftermiddagen var talt over 5.000 besøgende, 1.700 flere end sidste år - og lige hvad tappehallen kunne bære, synes jeg.

De stores - Frellsen, Toms, Anton Bergs a xoco - 'håndværks'-afdelinger var med. Mere spændende var de mange små håndværkschokolademagere, som Kring fra Middelfart, der blandt lækkerierne havde en fantastisk stykke fyldt med havtorn-gel.

Og Mikkel Friis-Holm, som selv køber bønnerne til sin enkeltbønne chokoladeplader - Chuno, Johe, Nicalis - i Nicaragua. Bønderne er med i et Danida projekt, som skal hæve indtægterne ved at finde frem til landets bedste sorter og dyrke de bønner, som kan skabe topkvalitets chokolade. 

Eller Rikke Grybergs Byens bedste kager, som tog priserne for Årets smagsatte plade og Årets enkelt stykke. Fyldet i stykket, Nordisk Fuosion (?) var en ingefærganache, en ganache med aroni-bær, hindbær og solbær og vist noget crispy ingefær drys udenpå. Meget perfekt tilsmagt, jeg forstår godt vinderplaceringen. Grybergs stykke med grøn te var vinder i 2009. 

I sommers blev jeg begejstret over de klare, stærk frugtsmag i Summerbirds solbær-, citron- og hindbærmandler. Hellere ikke i går smagte jeg nogen, som kommer op på deres niveau.

Der var også importører, heriblandt Chokoladekompagniet. Et formål med besøget var at se om der er en mulig konkurent til deres Valhrona til desserter og bagværk. Det har jeg ikke fundet endnu, så jeg arbejder trygt videre med den.

Nikolaos Strangas var den tredie prisvinder - for årets nyhed, hans topkvali patisserie, Cakeaway, på Åboulevarden. Han får en post selv en af de næste dage.

Fondant med Strangas lokker

Ikke så nemt at komme ud af døren til Chokoladefestivalen sådan en doven søndag morgen. Husker at jeg glæder mig til al choko'en, også til at høre Nikolaos Strangas - af Era Oro og sin nye Cakeaway på Åboulevarden - foredrag om fondant kl. 14 og enden bliver lettere.

Chokoladefestival - ses vi?

Glæder mig meget til Chokoladefestivalen i morgen. I Tap1 på det gamle Carlsberg område på Københavns Vesterbro. Glæder mig til at smage på en masse skønner sager, som kan udvide horisonten fra, at jeg altid vender tilbage til Valhrona, når jeg skal lave mad med chokolade.

Og så har festivalen lavet et madbloggerhjørne, hvor man kan gå hen og skrive, og inviteret nogle bloggere til at være med. Genialt! - måske smitter det også af på andre madarrangementer.

Topping-løs tomatsuppe med gule sennepsfrø

En af dem, der er næsten en fornærmelse af jer, mine søde læsere, at kalde en opskrift. Og efter al snakken om, at suppen skabes af sin topping... er den helt bar. Den kommer nok et trin op ad den kulinariske stige, hvis man bruger friske, modne tomater lige plukkede i en have i Toscana. Men denne er lavet af dåsetomater og smager skønt.

Den er hurtig, nem og billig. Eks-bonus-børnebørnene spiste flere portioner sidst, de var her, og jeg måtte lave den igen ugen efter, da jeg savnede smagen. Til 6 bruges cirka:

3 dåser af dine bedste dåsetomater

2-3 spsk. af din bedste karry

et par spsk. neutral oile eller smør

2 spsk hele, gule sennepsfrø

1 helt løg, pillet

salt

2-4 tsk. rørsukker

1-2 dl. fløde

1. Smørret smeltes/olien varmes op i en gryde. Karry'en og de gule sennepsfrø svitses et lille minut i fedtstoffet. Tomater, løg, salt og sukker kommes i.

2. Suppen simres i en lille halv time og smages til. Sukkeret tager noget af den sure smag, der ofte er med kedelige dåsetomater, så der bruges mindre, når de er gode. Måske skal der noget vand i.

3. Løget tages op og suppen blendes, nemt med en stavblender ned i gryden. Fløden kommes i, suppen varmes igennem - nu må den ikke koge - og den smages til igen. Som så meget andet sammenkogt smager den endnu bedre i dagene efter.

Noget helt andet og en gammel nyhed - jeg glæder jeg mig til at følge eksperimenterne med produktion af dansk foie gras oppe ved Limfjorden, som Dyrenes Beskyttelse skal kunne godkende.

Ramsløg, ramsløg!

Jeg laver regnskab. Der er gået flere dage nu. Det ER godt, at det bliver færdigt, det ER godt, at det bliver færdigt, det ER godt.... 

Mens foråret brager udenfor. 

Der er en gryde minestrone over til i aften, som trænger til grønt drys. Bogføreren melder sig til en pause fra Mac'en for at komme ud i haven og opsnuse et eller andet levende til formålet.

Jeg var sikker på, der var nogle brugbare blade ind under de ellers meget vinter-medtagne toskanske palmekål. Niks. 

Det er endnu ingen bronzefennikelskud. Ingen skvalderkål eller brændenælder. En lille mælkebøtte var skudt op i ly af huset. Den er i kurven.

Men, men... på ramsløgstykket i skoven er foråret jo kommet. Det meste af jorden er stadig hård af frost. Men der, hvor solen skinner på en plet mørk jord er der de fineste, små, nye skud.

Vandbakkelser til fastelaven

Der går lang tid mellem posterne for tiden. Alt virakken omkring at få solgt huset, eller rettere ikke solgt det, er træls. Fantasierne siger kør bare, flygt, mod syd. Til et varmt smørhul med sol, fantastiske kyllinger og smækre vine. 

I dag når flugtforsøget ikke længere end til Bella Center, for en dosis af det nye fra mad- og storkøkkenbranchen. Årets store messe for madbranchen. Med efterårets Slow Food Salone del Gusto stadig i blodet er forventningen om en smuk oplevelse til madhjertet endnu mindre end det plejer at være. Så, så... ikke så sur fra morgenstunden.

Anderledes livs- og smagsbekræftende er de hindbær- og havtornfyldte fastelavnsboller, Assistenten og jeg lavede i lørdags. Han har været med til at lave dem et par gange før, og denne gang var det ham, der lavede det mest. Inklusiv at læse opskriften fra bloggen på iPad'en. 7 år. Blær. 

Det er ikke første gang, jeg skriver om disse bakkelser, men opskriften tåler bestemt et gensyn. Til 60 5-6 cm. kager bruges:

1/4 l. mælk og vand, halvt af hver
110 g. smør
2 små tsk salt
2 små tsk. sukker
140 g. mel
5 æg
20 g. flormelis

1. Ovnen forvarmes til 220° C.

2. Væske, smør, salt og sukker koges op i en gryde. Gryden tages af varmen og melet tilsættes på en gang og røres med til dejen er næsten ensartet. Gryden kommes tilbage på varmen og dejen tørres et minut mens den røres.

3. Dejen hældes op i en lun røreskål og de første 2 æg piskes i. Endnu to æg piskes i, så det sidste. Dejen piskes kun til den er ensartet, bakkelser bliver mere seje af for meget piskning.

4. Dejen kommes i en sprøjtepose eller plastikpose og vandbakkelserne sprøjtes ud på et stykke bagepapir i toppe af valnøddestørrelse. De drysses med lidt flormelis, som hindrer, at bakkelserne falder så let sammen i ovnen.

5. De bages i 15 minutter ved 220°C og så 15 minutter ved 200°C. Under den sidste halvdel af bagningen holdes ovndøren åben med en træske. Bakkelserne må ikke blive for tørre - så er de kedeligheden selv - måske skal de have mindre end de 30 minutter.

Det betaler sig at lave hele opskriften, dejen holder fint en uge på køl og 1-2 måneder i fryseren. Den tøs op et døgn i køleskabet, når den bruges fra frost. 

Cremen er frugtcoulis rørt med pisket fløde. Til 1/2 l. fløde, pisket, bruges 300 g. hindbær og 4 spsk. rørsukker. Havtorncoulis'en var en frossen rest fra nytår, som allerede var sødet. Mængden er 5 spsk. til 1/4 l. fløde.

Fløden sprøjtes i bakkelserne fra en sprøjte- eller plastikpose. Hindbærbollerne var de gode, genkendelige, vist Assistentens favorit. Dem med havtorn havde bærenes lidt kantet smag, som jeg er blevet vilde med - vi skal samle selv til efterår! - godt opblødt af al fløden. Meget lækre.