Sider

mandag den 30. marts 2009

Crispy pig's ears

Det giver mig følelsen af at ære dyret, når jeg spiser 'resten' af det. Har endelig fået engelsk Fergus Hendersons The Whole Beast kogebog og er i gang med at lege. Griseørene vaskes godt - ikke noget ørevoks her! - og koges i nogle timer i lage med grønsager, krydderurter, salt og hele sort peber.Når de er afkølede tørres geléen af og ørene duppes tør med en klude. Mere tør, end her på billedet...Ørene skæres ud i tynde skiver og steges sprøde på panden i varm olie, her jordnødde-. Rør i dem, så klistrer de mindre sammen.De sprøde ører får noget af det samme konsistens som stegte confiterede andkråser og er lækre knasende på en salat af købe-småblade. Som med det meste - bedst i godt selskab. Salute!

2 kommentarer:

Foodfanatic sagde ...

Jeg er altså lidt nysgerrig. Hvordan smager det? Kærlige hilsner F

kimmm sagde ...

Hej fanatic
Det er mest konsistensen, der er spændende, sprød samtidig med lidt brusket. Kender du confiterede andekråser? de kan minde lidt om dem, når de er stegt sprøde.

Smagen er ellers ret neutral, stegt gris...