Hov... en lille og meget skøn rest fra Ithaca pre-Christmas. I julestemningens overdådighed investerede jeg i en flaske Clos de la Bergerie 2004 fra Nicolas Joly. Appellationen er Savennières Roche aux Moines - højt på min liste over de bedste vine, der findes i verden.
Fra Loire, lavet på chenin blanc druer. En af de vine, der holder liv i min lyst til at slå mig ned som Loire importør. Nydelsen kan være påvirket af, at biodynamikeren Joly og hans vine har en smule mytisk præg hos mig.
Tror det dog egentlig ikke, vinen er bare stor. Med lang, lang og dyb smag, en blanding af noget eksotisk og så mineraler. Det, jeg elsker med chenin, i en elegant, højpotent udgave. Der var mange smagsnuancer, og de blev ved at skifte udtryk i de timer, vinene var på bordet.
Den var så intens og chancerende, den var middagen, selvom vi også fik dejlig mad til.
Bageren ser helt trist og fuld ud - ret misvisende, det var en skøn aften.
De sidste par uger har der været gang i søgning på tiramisu og cheesecake posterne. Hehe... sommermad...Rydder op i gemmerne. Brugte de sidste jule-pigeoner - hvor har de bare en god, krydrede smag - i den sædvanlig salat med rødbeder og ristede hasselnødder. Rødbederne er kogte i stedet for bagte. Med dressing af lidt fløde og halv appelsinsaft/halv citron. En smule salt. Mormordressing.Og bladselleri. Enkelt og godt, en af de bedste vintersalater. Tingene passer godt sammen, laver synergi. Velsignet efter alle salatbarene og salater blandet af ting, der ikke gør noget for hinanden.
Velsignet med en weekend uden pligter. Madlavningslysten er vendt mirakuløst tilbage. Udtrykte sig i en hvid vinterminestrone. Til nu og til madklubsforret på onsdag. Samme grundopskrift som andre hvide minstrone'er.
Store, flade lima-bønner har været i blød siden i går aftes.
De koger en god time med salt, krydderbuket og en smule bouillontern. Endnu bedre med rigtig fond, hvis jeg havde haft det. Og en lille håndfuld af årets tørrede Karl Johansvampe. Grønsagssuppen laves som sædvanlig i en anden gryde. 
Grønsager denne gang er: de obligatoriske løg, som steges langsomt bløde. Bacon'en steges med og så kartofler i tern. Et glas tør hvidvin hældes i og koges af - den giver noget tiltrængt syre til alle de søde grønsager.
Så pastinak, gulerødder, bladselleri, cavalo nero - toskansk palmekål, som står og stritter i vinterhaven. I gryden i den rækkefølge, og med lidt tid i mellem, så alt er kogt lige netop mør, når suppen er færdig. 
Til sidst hældes bønnerne i med deres vand. Tynde ringe af det grønne fra porrer og friske oreganoblade koger med de sidste 5 minutter. Nogle spsk. minutpolenta piskes i til sidst. Smages til og spises.
Godt med revet Parmigiano på, men det brugte jeg ikke i aften. Et glas af den gode, new zealandsk Sauvignon Blanc fra St. Clair til - en født ledsager til denne grønsagssøde suppe. Et stykke blåskimmelost bagefter - og lidt mørk Valhrona til dessert.
Ved ikke om det skyldes masser af arbejde... eller at have været for længe i take-out heaven... eller at have lavet så meget god mad med andre... men at lave aftensmad ligger for tiden langt væk. Måske er det bare den almindelige bølgegang...
Det går i hvert fald ud over bloggen, og får jeg endelig lavet noget, er det for mørkt til at fotografere uden blitz. Ak...
Har ikke pakket helt ud efter en lang uge og en god Food Agency dag. Drømmer om Gottinos Rabbit Pot Pie med en glas af norditalienske Le Ragoses super Cabernet Sauvignon.
Tilbringer dagen på sofaen med Michael Pollens Omnivore's Dilemma. Med bl.a. en fascinerende og uhyggelig beskrivelse af den kæmpe rolle alle de produkter, man udvinder af majs, spiller i vores industrimad. Kan lide hans saglighed, og samtidig hans... madglæde, han er ikke en foodie, ikke hysterisk. Velsignet ned på jorden trods alt den info.
Julesalat sæson. En kommentar fra Sol i Champagne mindede mig lige om, hvor god den er braiseret på fransk maner:
Salaterne skæres i kvarte på langs og steges i lidt smør på panden. Lidt sukker drysses på, lidt vand kommes ved, og julesalaterne braiseres møre. Det tager 15 - 20 minutter.
Salaterne skal være bløde - det er en af de gange, grønsagerne ikke skal være al dente. Her som tilbehør til en stegt skrubbe, smørdampede gulerødder og et glas italiensk riesling. Snakkede sundhedsoplysning med en af de andre ernæringsdytter på arbejde i dag. Vi må altså finde en måde, at snakke om lyst og fornøjelse som noget af kernen ved sundhed. Det er så afsporet, at 'det sunde' forbindes med at sige nej. Hrmph.
Hov... en lille og meget skøn rest fra Ithaca pre-Christmas. I julestemningens overdådighed investerede jeg i en flaske Clos de la Bergerie 2004 fra Nicolas Joly. Appellationen er Savennières Roche aux Moines - højt på min liste over de bedste vine, der findes i verden.
Tror det dog egentlig ikke, vinen er bare stor. Med lang, lang og dyb smag, en blanding af noget eksotisk og så mineraler. Det, jeg elsker med chenin, i en elegant, højpotent udgave. Der var mange smagsnuancer, og de blev ved at skifte udtryk i de timer, vinene var på bordet.
