Pomeransfromage og nye apps

Et første forsøg med kamera forbindelse mellem iPhone og -Pad, så jeg kan blogge fra min fikse, lette iPad, noget jeg ikke nåede at få til at virke til efterårets Slow Food Salone i Torino. Åndsvagt at iPad'en ikke er bygget med kamera (suk, Apple!) men med denne lille app..... som desværre ikke altid gør hvad den skal, f.eks. er apparaterne nu forbundet med husets trådløs net, da bluetooth forbindelsen ikke virker. Men hva....

Billedet er slutfasen af et vellykket forsøg med at lave fromage af pomerans. Uden flødeskum i, som jeg bedst kan lide den. Det er ikke første gang, jeg deler min begejstring for pomeransens karakteristiske, kleopatra-agtigt tætte aroma - og den få optimal plads til at udfolde sig i fromagen. Som er endnu bedre i dag, dagen efter, bl.a. smager den fintreven skal dejligt eksotisk igennem.

 

Opskriften har jeg postet tidligere, i stedet for saft og skal af 2-3 citroner er der her brugt saft af 2 1/2 mindre pomerans, revet skal af den ene og saften af 1 citron.

Fromagen blev spist sammen med mine tre eks-bonus-børnebørn. Uden vin. Fantasierne bagefter er sikre på, at den passer perfekt til en af de lettere søde Jurançon fra Cahaupé.

- Posted using BlogPress from my iPad

Grønsagssuppe med topping: variationer over et tema

Grønsagssuppe med topping - er der en kvik læser som kender et godt dansk udtryk for topping? Genialt til at få flere grønsager i den daglige mad. Interessant at spise, nemt at lave og forhåndenværende søms-egnet. Ikke mindst, plejer børnene at kunne lide den.

Suppen laves af en grønsag evt. flere kogt i vand eller fond. Helt enkelt, keep it simple. Så blendet og uden fløde, smør eller finfølende krydring, så det er toppingen, der giver spændingen. Suppen bliver baggrunden for en kontrast, noget stærkt, crunchy, farverigt, fedt, krydret... Noget helt andet og meget mere spændende, end hvis det hele var kogt sammen.

Nogle af mine yndlings toppings er stegt bacon eller skinke, sprøde croutoner, også af rugbrød, meget tynde skiver af det grønne af porrer og andre krydderurter - de bliver fint grønne og kommer til at lugte så godt, når de varmes op af suppen. Stegt, krydret kød, ristede nødder, chili, syltede ting. Trøffelolie. Andre urteolier. Mango og anden frugt på stærk karrysuppe. Håndlavede kartoffelchips (Tyrell's pt, mmm!) på kartoffel/porresuppe. Til festlig brug er der sprøde dejpakker, små terriner, jomfruhummer. Nogle eksempler:

Suppen øverst er af jordskokker kogt på vand. Toppingen er stegt bacon, papirtynde porreskiver og en opvarmet rest perlebygs pilaf. 

Denne er blomkål/mandelsuppe, med topping af megatynde sprødstegte blomkålsskiver og purløg.

Selleripuré fra dagen før er spædet op med lidt porrekogevand, indtil det når suppekonsistens. Toppingen er stegt skinke med en smule ahornssirup og letstegte porreskud, et nyt bekendtskab - som smager af porrer med en lækker, hvidløgsagtig konsistens - købt hos Din Baghave på Østerbro.

Græskarsuppen er smagt til nogenlunde som sædvanligt med noget surt og sødt, en rosmarin/peber gastrik, tror jeg, som stod i køleskabet. Toppingen er stegt bacon og estragonblade.

Rødbedesuppen er kogt med kirsebær og spises kold, toppingen er creme fraiche og purløg.

Blomkålssuppe igen, denne gang uden mandler, kogt på en let hønsefond. Toppingen er tørristet mandler og papirtynde porrer.

Så er han her...

Der er gået mere end en uge siden fødslen, jordmodersøsteren er tilbage i New York og livet begynder at ligne sig selv igen. Det var fint og så priviligeret at campere de mange dage i fødeboblen, at være sammen om at bringe familiens nyeste ind i verdenen.

Fødslen foregik hjemme, intens og samtidig hyggelig og dagligstue-agtig. Andagtige stille, mens der var veer, løsslupne snak og en enkelt vittighed i pauserne. Jeg er vild med at være i stue med de kræfter. Rå-natur i menneskerne.

Babyen er sød, blød og lækker, storbror er på skift benovet og så optaget af andre ting. Mor har atter været nede i et par cowboybukser og far har købt en Kenwood køkkenmaskine med pølsestopper. Jeg glæder mig til det liv, vi skal leve sammen. 

Vi var sammen i i alt 10 dage og lejlighederne til at spise lækker mad fornægtede sig ikke. Persillepesto, kikærtesuppe, salat med granatæbler. En matzoh-løs variation over matzoh balls i kyllingsuppe. Langtidsbraiseret kalvebryst, vafler med hindbærpuré. Passionsfrugt-, kaffe-, kokos- og dulce de leche is. Med nogle af mine yndlingsvine og en generøs svoger med hang til Bourgogne og nogle spændende sager i kælderen. 

De langtidsbraiserede grisehaler fristede ikke mor og jordmoder, så de kom i fryseren og bliver en af dagene til en vintersuppe med savoykål herhjemme. Mmm... 

Pomeransmayo på friskkogt torskerogn

Mens vi venter på babyen... er det pomeranstid. Jeg har glædet mig over pomerans før, både hist, her, hid og did. De er super-anvendelige i mad, med den forførende Kleopatra-agtige duft sammen med en god syre, som er lidt mildere end citron. De skal bare råbruges i den korte sæson, de er væk sidst i februar.

For eksempel i mayonnaise til fisk i stedet for citron. Mayo'en laves som sædvanligt, denne er lavet med halv rapskimolie og halv majsolie, som er mere neutral i smagen. Så pomeransen kan fylde.

 

Til en portion med 1 æggeblomme og 125 g. olie er brugt saften af 1/2 pomerans. Saften tilsættes i et par omgange, når mayo'en begynder at blive tung at røre i.   

Pomeransduften passer ekstra godt til torskerogn, den løfter med sin blide syre i en retning og med duften i en anden. Det, Skye Glyngell - nu indehaver af en Michelinstjerne for sin planteskolerestaurant på Petersham Nurseries, stort tillykke! - kalder det øverste krydderi område.

Skrællerne skulle ikke bruges. De juliennes og kommes i et glas på køl med sukker til kommende braiseret kød- og bageprojekter. Sæson, sæson...