Et par flere ord om påskepicnic'ens foie gras. Fordi den var så delikat. Desværre ikke den etiske. Grillet foie er noget helt særligt. Rustikt og ekstremt raffineret på samme tid. Fordi det var picnic var foie'en skåret i skiver og lagt i fryseren i hvad der blev en god time. Kunsten med grillet - eller stegt - foie er at give den en lille skorpe på ydersiden uden at den smelter væk. Det går hurtigt! så det hjælper, at skiverne er kolde.
Vores fik ca. halvanden minut på hver side på en hed grill. Kullene var lavet af ved fra stedet, som ikke holdt længe, men længe nok til formålet.
Et par skiver godt brød blev grillet først, samtidig med at den røde julesalat, som var braiseret i forvejen, blev varmet op i en fiks lille stegepande fra min medspisers nye udemadgrej.
Den søde modspil kom fra årets allerførste - meeeget små - stængler fra havens vinrabarber. Bagte i tynde skiver med næsten lige så meget sukker, som er lidt mere end når de bages til rabarberkompot. I ovnen ved 200 ° i ca. et kvarter, fordi portionen var så lille.
Rabarberen var et eksperiment... meget vellykket. I det hele taget er det en begavet smagsblanding, grillskorpen og grill-ristet brød, sød rabarber og den let bitre julesalat. Foie'ens kølige fedme. Og med vinen...Castello Banfis 'Summus' 1998, en Sant' Antimo fra Toscana, købt i Firenze - ved ikke, om den importeres. Jeg er ikke sikker på, at sammensætningen kan blive bedre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar