Sider

onsdag den 14. januar 2009

Braiseret julesalat

Julesalat sæson. En kommentar fra Sol i Champagne mindede mig lige om, hvor god den er braiseret på fransk maner:

Salaterne skæres i kvarte på langs og steges i lidt smør på panden. Lidt sukker drysses på, lidt vand kommes ved, og julesalaterne braiseres møre. Det tager 15 - 20 minutter.

Salaterne skal være bløde - det er en af de gange, grønsagerne ikke skal være al dente. Her som tilbehør til en stegt skrubbe, smørdampede gulerødder og et glas italiensk riesling.

Snakkede sundhedsoplysning med en af de andre ernæringsdytter på arbejde i dag. Vi må altså finde en måde, at snakke om lyst og fornøjelse som noget af kernen ved sundhed. Det er så afsporet, at 'det sunde' forbindes med at sige nej. Hrmph.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

For mig handler 'det sunde' om, at sig ja til det man gerne vil have og nej til det man ikke vil have.

Så handler det selvfølgelig om at forbinde det sunde med noget man gerne vil have, og det usunde med noget man ikke vil have - dog nok lettere sagt end gjort...