Sider

lørdag den 3. marts 2007

Kalvebryst rullet med pancetta og rosmarin

Tillykke til de færdiguddannede massører! Med nogle seriøse sansemennesker som kolleger på uddannelsen var festmiddagen også en fornøjelse, som sædvanligt. Hovedret: supermør og -smagfuld kalvegrydesteg.

1 kg. kalvebryst uden ben
salt og friskkværnet peber
75 g. rullet pancetta (italiensk lufttørret bacon) i tynde skiver, lufttørret skinke kan også bruges
1 fed hvidløg, pillede
1/3 tsk. finthakket frisk rosmarin
1 spsk. smør
1 spsk. olie
et glas hvidvin

1. Bred kalvebrystet ud på et skærebrædt eller lignende. Drys kødet let med salt og peber og dæk det med et lag pancetta. Kom de hele hvidløgsfed på pancetta’en og drys med rosmarinen. Rul kødet sammen og bind det til en rulle - så bliver skiverne pæne runde - med ufarvet bomuldsgarn.

2. Varm smør og olie op i en gryde, som lige kan indeholde kødet. Når smørret holder op med at skumme, brun kødet godt på alle sider. Kom lidt salt i gryden og hæld hvidvinen i, så det kommer ca. 1/3 op ad kødet. Lad vinen kog stærkt et minuts tid. Vend kødet i vinen og skru ned for varmen. Læg et ikke-tætsiddende låg på gryden og lad kødet simre på lav varme indtil det er møre. Det tager 2 - 2 1/2 timer. Vend kødet af og til. Tilsæt lidt vand, hvis væsken i gryden forsvinder for hurtigt.

3. Tag kødet op. Skær det i centimetertykke skiver og arrangér skiverne på serveringsfade. Skum det meste af fedtet fra skyen i gryden. Skrab det brune fra grydens bund evt. med lidt ekstra vand, hvis der ikke er mere væske tilbage. Hæld skyen over kødet og servér.

Opskriften er til 6. Født tilbehør: grønne bønner vendt i vinagrette med mandelsennep.

Ingen kommentarer: