Sider

torsdag den 15. marts 2007

Urenset stenbiderrogn

...havde fiskedamen i denne uge. De urensede rogn virker tit friskere end de rensede, og så er de også noget billigere. Rensning består i at fjerne hinderne fra æggene. Det er ret nemt, og - hvis man kan lide den slags - fornøjeligt. Rognene kommes i en stor skål med koldt vand og piskes igennem med en piskeris. Hver gang der piskes sidder nogle af hinderne fast til riset, hvor de kan pilles af. Når alle hinderne er væk skal æggene op i en sigt og dryppes af.
Der røres lidt salt i - her 1/3 tsk. flagesalt til 200 g. rogn - og æggene skal helst stå en halv times tid i køleskabet inden de spises.

Ingen kommentarer: