Jeg stod pludselig med flere råvarer, der smager vidunderlige allerede inden man gør noget ved dem. Først nogle af havens sidste Chantenay Red Cored, himmel-gulerødderne. Rå, mens resten blev lavet. 
Så snitbønner braiserede med skalotter og enden fra en San Daniele-skinke. Et glas Valpolicella til, 2007 fra Le Arche, karakterfuld dagligvin i den lette ende - lige det, bønnerne har brug for. Ristet kastanier til dessert. Kastanier er det rene efterår. De er friske, når de er blanke og uden noget særlig luft mellem skal og nød, når man trykker på dem med tommelfingeren.
Kastanier er en åbenbaring ristet på rigtige gløder, men de er også fine bagt på et lag groft salt i ovnen. Der skal skæres kryds i dem først, igennem skallen og den lidt bitter, fibrede inderskal. Helst ikke for meget ned i kødet. Nemmest med en takket kniv, synes jeg. Pas på fingrene, de smutter nemt. Så får de ca. 40 minutter ved 180°C i ovnen - eller noget tilsvarende under grill-lågen eller i kullene hos en lille vogn på et gadehjørne i Alicante i oktober - indtil de er gennembagte og skallerne åbner sig.
Vi fik gorgonzola til de lune kastanier. Den giver samme kærkomne fedt-fornemmelse, som mange plejer at bruge smør til. Men er en bedre match med kastaniernes sødme, synes jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar