Ikke noget, jeg ellers dyrker... at drikke mere end et par glas ad gangen, men denne er en af gangene. Vinen smager uanstændigt godt. En Premier Cru, marken hedder La Fourchaume, årgang er 1985. Waaaauw. Smør og ristet brød... på den bløde måde. Som bakker op om - og ikke overdøver - mineralerne og den smule frugt, der er tilbage.
Jeg bruger tit ordet perfekt, så der må findes en større superlativ til at beskrive den måde, vinen gik sammen med poussinen og den braiserede bladselleri på.
Tænk, at noget kan smage så umanerligt godt! Og tænk, at tirsdag aftenens næsten-fast-food aftensmad kan være så stor en oplevelse...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar