Langsom søndag med aviser og mindre projekter. Fra skoven i går var der svampe - Foranderlig skælhat, som er så gode til røræg og bacon til brunch.
Syre er der også, den kommer til at garnere aftenens fiskesuppe.
For andet år i træk skal jeg spise Thanksgiving middag - ikke noget jeg har dyrket, med mindre vi har været i USA. Det er på torsdag, en almindelig arbejdsdag - vi må organiserer os ud af det :-) og hjælpes ad på dagen.
Tror, at kalkunen skal letsprænges. Øko, skal den være, selv om det koster... kan ikke holde ud at tænke på de store, tunge fugle, hvis egne ben ikke kan bære dem.
Græskar til tærten er i hvert fald bagt. Vi skal både have græskar- og pecantærte... mmm, bare ordene sætter tænderne til at løbe.
Lidt af det bagte græskar blev pureret til en hurtig suppe til en sen frokost. Græskarsuppe skal smages til med både sødt og surt for ikke at virke fad. Jeg havde ingen gastrik, som jeg plejer at bruge, så fik den saften af et par clementiner og et par skefulde hjemmelavet appelsinmarmelade. Det virkede godt.
Rillettes til. En ny portion, lavet af sidste weekendens and, og endnu bedre end sidst. Kogt med lidt lufttørret skinke, bacon, hvidvin og Armagnac. Spist på lyst knækbrød med de obligatoriske cornichons.
2 kommentarer:
Nøøøj, det lyder lækkert.
Thanksgiving.. tja.. for mig er det kun en tradition jeg ville tage til mig for madens skyld, men det er jo også en madfest af kaliber.
Og rilette.. det ser man alt for sjældent her i landet..
Vi har ikke dyrket Thanksgiving her i Dk, der er så meget andet, der smager bedre end kalkun.... :-) Men det er rigtig sjovt at gøre det i år...
Ja, rillettes, mmm... fransk sylte... sylteopskriften på din blog ser også lækker ud...
Send en kommentar