Svaler og tysk rødvin

Der er kommet svaler. (Senere retter en veninde mig - de er mursejlere, som kan høres på deres hyppige småskrige.)

Spiste grillet kylling, polenta og cime di rapa ude i forgårs med hoved tilbagebøjet for at følge deres luftakrobatik. Fik det - hovedet - ned ind i mellem for at glæde mig over den tyske Spätburgunder, der var i glasset.

Quercus, hedder den, fra producenten Fritz Allendorf i Rheingau. 2004. Fra Tysk Vinklub, en del af mit projekt med at smage mig igennem firmaets sortiment.

Spätburgunder er det tyske navn for bourgognedruen pinot noir. Pinot noir'ens vidunderlige duft er der, letforførende, blandet harmonisk med egen. Vinen er blød i smagen, med bløde tanniner og let - for rødvin - frugt. En fornøjelse at få i munden. Den er lys i farven og i smagen og alligevel vægtig nok til at gå fint med kyllingens grillsmag.

En meget dejlig vin, som ikke helt slår mine yndlings lørdags-bourgogner, men prisen på 130 kr. gør, at den måske bliver drukket lidt oftere...
Det mest fantastisk er, at jeg til sidst drak af en flaske, der havde været åben i en uge. Ole, indehaver af Tysk Vinklub, havde sagt, at den skulle have en times luft inden den drikkes. Den var åbnet og smagt uden iltning første gang, så sæt jeg prop i - ikke engang en vakuumlukker og ikke i køleskab - og var optaget andetsteds nogle dage.

Efter en lille uge skulle jeg lige smage om vinen skulle smides ud eller bruges til at lave eddike af. Imagine my surprise, den var den stadig frisk og levende! Også i næsen. Vild. Den gik endda også i går til en snack efter en velfejret grundlovsdag med tale af Knud Vilby og sen frokost under parasol i godt selskab. Helt vild.