Sider

torsdag den 22. november 2007

Vildt røde

Rubin, granat, levende blod. Kathrines rødbeder, marinerede i ovnen med muscovadosukker og balsamico. Andre slags sødemidler og god eddike virker også fint. Proportioner er ca:

4 mellemstore rødbeder, skrællede, i tynde skiver
2 spsk. muscovadosukker
2 spsk. balsamico

Rødbedeskiver, sukker og eddike i et fad, og så i ovnen ved 150°C indtil rødbederne er passende møre. De skal vendes i lagen nogle gange. Jeg kan lide dem med lidt sprødhed tilbage, det tog 5 kvarterer i dag. Samtidig bager jeg en portion med små, hele rødbeder i perleløgsstørrelse. Dem vil jeg gerne have blødere, de får 2 1/2 time i ovnen.

Rødbederne er udsøgte til letsprængt andebryst - endnu bedre med flødepeberod til.

1 kommentar:

Pia sagde ...

Eller bare til alt muligt andet... lækkert lyder det ialtfald og skal prøves ;-D