Sider

søndag den 17. maj 2009

Pølser med valnødder og ramsløg

Vi checkede også pariserpølserne ud, mens vi var der. Mange gode - og vi er godt tilfredse med vores egne. God inspiration her, værd at prøve at skubbe nogle trøffelskiver ned i de store tarme, næste gang vi har nogle.

Forleden instruerede vi nogle af dem, der regner ud, hvordan skattereform og den slags skrues sammen, i at lave svinepølser med valnødder og ramsløg. De blev stegt på en rist over bålet. På en bakke med et stort, gammelt æbletræ i blomst og udsigt til vandet. Svært at få det smukkere.

Til 8-10 personer bruges:
1,5 kg. ikke for magert svinebov, med 1/4 - 1/3 fedt
1-2 tsk. friskkværnet eller -knækket sort peber
1-1,5 spsk. salt
1-2 store håndfulde ramsløg, hakket
nogle håndfulde valnøddekerner, ristet let
ca. 8 m. lammetarm eller 3 m. svinetarm, vasket og ordnet

Laves som i grundopskriften. Salt og peber kommes i før kødet hakkes, ramsløg og valnødder vendes i bagefter. Vores blev lavet i medisterstørrelse med svinetarm. Det gav en saftig pølse med en god skorpe.

Persillerodspuré, bagte nye kartofler vendt i løvstikke/ostedressing og sukkerrørte tyttebær til.

Ingen kommentarer: