Sider

lørdag den 25. august 2007

Brombær sæson

Pauserne i blogningen bliver lidt for lange for tiden. Jeg har været i gang med at forberede Mad med meres stand til Garagevin, de små vinimportørers hyggelige vinmesse. Den er i morgen, d. 26., så efter det....

Imens spiser jeg en del god ost og godt brød, og salater af det, der er i køkkenhaven. Rigtig godt, men ikke så meget at skrive om. Ostene havde jeg med hjem fra Paris, de har været i fryseren. Barbarisk over for ostenes levende processer, men det virker fint med en lille portion. Favorit salat: snit-, grønne- eller de lilla plettede italienske bønner i vinagrette med hjemmerørt mandelsennep, som jeg har stående fra foråret.

Og så er baghaven fuld af brombær til morgenfrugt og dessert. De er søde og lækre, når de plukkes på det helt rigtigt tidspunkt: når de er bløde og falder nærmest af planten, når man rører ved dem.

Den slags lærte jeg sammen med min far, på familiens brombærtogter i de tidlige sommermorgener. Man skulle have lyst til at stå op klokken fem, da det stadig var køligt nok til at have en langærmet bluse og lange bukser på. Så blev man revet lidt mindre til blods.

Ingen kommentarer: