Til den daglige morgenfrugt er jeg mest til noget frisk, men forleden havde jeg købte nogle abrikoser, der ikke var modne nok. Så er fornøjelsen ikke stor.
De kom i stedet i ovnen i et fad, halverede, med skind på, og med den skårede side opad. Drysset med ca. 1 tsk. rørsukker per hele abrikos og med en sjat vand i bunden, så sukkeret ikke brænder fast. Ca. 20 minutter ved 180°, indtil abrikoserne bliver bløde, men ikke helt udsmattede.
Faktisk er det godt at frugten er lidt umoden, når den skal bages. Den højere syreindhold får frugtsmagen tydeligere frem. Havde disse været modne, havde de fået lidt citronsaft på inden bagning. Spiste dem et par morgener, de var suveræne med græsk yoghurt. De er også gode til desserter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar