Sider

lørdag den 30. juni 2007

Ratatouille

Det er godt nok ikke for kønhedens skyld... Det er hellere ikke helt ratatouille sæson endnu ifølge mit indre ur. Men der var en mængde auberginer, squash og tomater tilovers efter skovdagen sidst, så var ratatouille oplagt. Jeg elsker den, og jeg følger stadig min mors eksempel og spiser tidligst ratatouille 2 dage efter den er lavet.

Ratatouille kan laves i utallige kombinationer, denne er lavet af

3 auberginer i store tern
5 små squash i halve skiver ca. 1 cm. tyk
2 store løg i både
5 tomater i tern
et par grene timian
jomfruolivenolie med en god smag
salt og friskkværnet peber

Løgene steges bløde i olivenolie uden at tage farve. Auberginetern vendes i olien og steger med et par minutter. Så squashene. Tomater, timian, salt og peber vendes i og blandingen simres på meget lav varme i 1 1/2 - 2 timer indtil grønsagerne er
sammenklaskede. Smages til med salt, peber og olivenolie. Køles hurtig af og gemmes i køleskabet et par dage. Serveres opvarmet - varm kun så meget op ad gangen, som du skal bruge - eller ved stuetemperatur.

Ingen kommentarer: